---
title: "Funino i børnefodbold: trænerguide for U6 til U11"
description: "Funino-spilleformer, otte øvelser og coachingpunkter for U6 til U11, plus mailskabelon til forældrene og øvelseskort til print. Sådan klarer du tirsdagstræningen."
datePublished: 2026-05-23
tags:
- training
- youth-football
- funino
- kinderfussball
- dfb-reform
---
Du står ved træningsbanen en tirsdag aften, de mindste tramper allerede utålmodigt rundt, og du har hørt om Funino: tre mod tre på fire minimål. I Tyskland har forbundet DFB med børnefodboldreformen fra 2024/25 gjort netop den form til standard for de yngste og afskaffet det gamle spil på store mål. I Danmark spiller U7 og yngre 3:3 efter DBU’s spilleformer, og Funino er en måde at træne den alder på, ikke en regel. Du har set formatet kort på et trænerkursus, du har forældre, der spørger, hvorfor der ingen stilling er, og du har en klub, der helst ville fortsætte som hidtil.
Denne guide er den praktiske side af oversigten over spilleformerne i børne- og ungdomsfodbold. Den viser, hvad du konkret gør på træningsdagen, hvilke otte varianter du bør have i repertoiret, og hvordan du tilpasser formatet til U7 og yngre, U8/U9 og U10/U11. Derudover: hvordan du forklarer det for forældrene på ti minutter uden skænderier, med coachingpunkter, øvelseskort som pdf til print til sidst og en mailskabelon til næste forældremøde.
## Hvad Funino er
Funino er tre mod tre på fire minimål. Horst Wein udviklede formatet i Barcelona i begyndelsen af 1990’erne; det tyske forbund DFB tog det i 2024 ind som fast format for U9 og yngre under navnet »3 mod 3 med fire minimål«. Internationalt har idéen været etableret i 30 år, og i Danmark ligger den tæt på DBU’s 3:3 for U7 og yngre.
Funino er en spilleform for seks børn: to hold med tre markspillere hver, ingen målmand, fire minimål. På hver baglinje står to mål, hvert 2 meter bredt og 1 meter højt, med mindst 12 meter mellem de to mål på samme linje. Banen er lille: 20 × 27 meter i originalen, og DFB bruger en endnu mindre bane til de yngste. På en fuld 11:11-bane er der plads til otte parallelle Funino-baner.
I Danmark er Funino ikke en af DBU’s spilleformer. Børnefodbolden spilles i stævneform, og de yngste, U7 og yngre, spiller 3:3 uden resultater. Funino-idéerne, altså små hold, mange boldberøringer og ingen målmand, ligger tæt på. Opsætningen med fire minimål og skudzone er derimod Weins og DFB’s model: Den bruger du som træningsform, og til stævnerne gælder lokalunionens regler.
I det tyske regelsæt hedder formatet »3-gegen-3 mit vier Minitoren« (3 mod 3 med fire minimål); i klubhverdagen og på trænerkurser er Funino den gængse kortform. Vi bruger de to betegnelser synonymt i denne artikel. DFB-hæftet _Wettbewerbsformen im Kinderfußball_ (version 09/2024) er den officielle reference for de tyske regler; det metodiske fundament lagde Wein i _Spielintelligenz im Fußball_.
Navnet FUNiño fandt Wein selv på: af engelsk _fun_ og spansk _niño_ (barn). Da ordet blev til, boede Wein i Barcelona, hvor den spanske lærebog blev skrevet. Hans værker _Developing Youth Football Players_ og _Game Intelligence_ har siden 1993 været officiel lærebog for Real Federación Española de Fútbol; FC Barcelona og Athletic Bilbao har forankret metodikken i deres ungdomsarbejde. I Tyskland kom formatet først ind i klubhverdagen via Mainz 05 (professor Matthias Lochmann, universitetet i Erlangen) og Schalke 04. Under begrebet _Wettkampfsystem 4.0_ leverede Lochmann en stor del af det videnskabelige grundlag for den senere tyske reform.
### Sådan adskiller forbundene sig
Samme grundprincip, tre regelsæt. Har du set begreberne blandet sammen i medierne, står det her, hvad der er forskelligt, og hvad der er ens.
| Detalje | DFB-reformen (Tyskland, fra 24/25) | FA FutureFit (England, fra 26/27) | RFEF / Weins original (Spanien, siden 1993) |
| ------------------------- | --------------------------------------------------------------------- | ------------------------------------------------------------------------------------------- | ------------------------------------------- |
| Obligatorisk aldersgruppe | U9 og yngre (én af flere muligheder) | kun U7 (3:3 som selvstændigt format) | U9 som kerneformat, brugt op til U11 |
| Banestørrelse | 20 × 27 m til 25 × 30 m (mindre variant for U7 og yngre) | 10 × 15 m anbefalet, maks. 15 × 20 m | 20 × 27 m (Weins original) |
| Mål pr. baglinje | 2 minimål (2 × 1 m, 12 m imellem) | 1 mål (120 × 75 cm) | 2 minimål (Weins design) |
| Skudregel | 6 m skudzone fra baglinjen | skytten skal være på modstanderens halvdel (halfway line-reglen) | 6 m skudzone |
| Målmand | nej (2:2/3:3); valgfri fra 4:4/5:5 | nej | nej |
| Udskiftning | rotation efter hvert mål (U7 og yngre) eller hvert 3. minut (U8/U9) | ingen; hvert barn spiller hele arrangementet | rotation bygget ind i varianterne |
| Dommer | trænerne som fælles kampledere | ingen; **pitch facilitators** styrer selv | ingen |
| Forældre og tilskuere | minimumsafstand til banen (ofte 15 m som klubregel) | 3 m **respect line** (8 m ved baner side om side) | ingen særlig bestemmelse |
| Tabeller | føres ikke (festivalformat) | føres ikke | føres ikke |
| Spilletid | 5 × 5 til 7 × 7 min (U7 og yngre) eller 5 × 10 til 6 × 12 min (U8/U9) | 6 til 10 min pr. kamp, 30 til 40 min i alt pr. barn | 4 × 3 min som standard |
| Ritualer på stævnedagen | festivalkarrusel: vinderholdet rykker én bane op, taberholdet én ned | sten-saks-papir ved start, high five til sidst, målscoreren løber tilbage til egen baglinje | Weins originale »karrusel« med rotation |
Tre konsekvenser for dig som træner i Danmark. For det første: Til stævner i lokalunionens regi gælder DBU’s spilleformer, ikke det tyske eller det engelske regelsæt. Både firemålsvarianten og FA-varianten med ét mål pr. side og halvbanereglen er træningsformer, du selv vælger. For det andet: 15-metersreglen for forældre er en tysk klubkonvention og står ikke i DFB-hæftet; FA har derimod skrevet sin 3-meters respect line ned. For det tredje: Ritualerne på stævnedagen (sten-saks-papir, high five, pitch facilitator) er engelske opfindelser og ikke en del af den tyske reform.
### Funino uden for Tyskland
Én ting, der ofte forsvinder i debatten om den tyske reform: Tyskland gik ikke forrest med sit faste format fra 2024/25, men sluttede sig til en international linje. Sådan ser det ud i en række forbund:
| Land | U7-format | U9-format | U11-format | Kobling til Funino |
| ------------------------------------ | --------------------------------------- | ------------------------ | --------------------------- | ------------------------------------------------------------- |
| 🇩🇰 Danmark (DBU) | 3:3 (U7 og yngre), i stævneform | 5:5 (U8–U10) | 8:8 (U11/12) | ingen formel kobling; 3:3 for de yngste ligger tæt på idéerne |
| 🇩🇪 Tyskland (DFB, fra 24/25) | 2:2 eller 3:3 på 4 minimål | 3:3, 4:4 eller 5:5 | 4:4, 5:5 eller 7:7 | »3 mod 3 med 4 minimål« som fast format |
| 🇪🇸 Spanien (RFEF, siden 1993) | Fútbol 3 eller 5 | Fútbol 7 (7:7) | Fútbol 7 (7:7) | Weins Funino som officiel lærebog, overtaget af FC Barcelona |
| 🏴 England (FA FutureFit, fra 26/27) | 3:3 uden målmand og dommer | 5:5 | 7:7 | direkte Funino-logik, FA kalder det »FutureFit« |
| 🇫🇷 Frankrig (FFF) | Foot à 5 (5:5) | Foot à 5 (5:5) | Foot à 8 (8:8) | indirekte, intet 3:3-trin, men med plateau-festival |
| 🇺🇸 USA (US Soccer PDI, siden 2017) | 4:4 uden målmand | 7:7 med build-out line | 9:9 | beslægtet, intet 3:3-trin |
| 🇧🇷 Brasilien / 🇦🇷 Argentina | uformelt, ofte futsal eller baby-fútbol | ikke særlig formaliseret | Futebol 7 eller baby-fútbol | organisk gennem gadefodbold og futsal |
Tre konsekvenser for træningshverdagen: For det første er Funino ikke et tysk særeksperiment, men en international linje, og i Danmark er det DBU’s 3:3 for U7 og yngre, der ligger tættest på idéen. For det andet er selve firemålsopsætningen en tysk og spansk særegenhed. England går over til 3:3 med kun to mål, og USA spiller 4:4. For det tredje er festivallogikken (flere korte kampe samme dag, uden tabel, med rotation) den internationalt etablerede arrangementsform for Funino-lignende formater, og den ligner stævneformen og fodboldfestivalerne i dansk børnefodbold. Mere om spilleformerne i det store billede står i guiden til [spilleformer i børne- og ungdomsfodbold 2026](https://areacopa.com/da/da/blog/spilleformer-boerne-og-ungdomsfodbold-2026).
## Hvorfor fire mål træner spilintelligensen
Fire mål i stedet for to spreder spillet over hele bredden og tvinger hvert barn til at orientere sig. Memmerts seks basistaktikker trænes i netop denne spilleform. Som træning af grundudholdenheden erstatter Funino løbetræningen helt for U10/U11.
Wein formulerede det selv sådan: »Fordi hvert hold kan få succes i to mål, der står adskilt fra hinanden, trænes børnenes opfattelsesevne, deres forståelse af en spilsituation, deres taktiske tænkning og adfærd samt deres fantasi og kreativitet.« Sammenligningen med det klassiske format er veldokumenteret i idrætsvidenskaben. Memmert har beskrevet seks basistaktikker, der går på tværs af boldspillene: _styre mod målet_, _føre bolden tættere på målet_, _sammenspil_, _udnytte huller_, _komme uden om modstanderens forhindring_ og _spille sig til overtal_. I 11:11 er kun en del af disse taktikker aktive i hver aktion; i 3:3 på fire mål er alle seks i spil hele tiden.
Konkret betyder det, at en otteårig i en Funino-kamp typisk får den samme læsebeslutning seks til otte gange i løbet af to minutter: Hvilket af de to mål på den anden side er dårligst forsvaret lige nu? Skal jeg aflevere eller gå selv? Hvor bevæger min medspiller sig hen? I det klassiske seks mod seks med ét centralt mål i hver ende får den samme spiller måske denne beslutning to eller tre gange pr. spilleblok. Antallet af gentagelser er selve virkningsmekanismen.
### Funino som konditionstræning
Spørgsmålet kommer i trænerteamet senest efter den tredje Funino-træning: _»Skal de ikke også løbe ordentligt engang, uden bold?«_ Det idrætsvidenskabelige svar er klart. Småbanespil når samme intensitet som klassisk aerob intervaltræning: 90 til 95 procent af maksimalpulsen, med belastningsperioder på tre til fem minutter. Netop den belastningsvarighed svarer til rotationsreglen i den tyske reform: tre minutters spil, så udskiftning.
Konsekvensen for ugeplanen: I børnefodbold har U10/U11 ikke brug for ekstra udholdenhedstræning uden bold. Funino med tre minutters rotation er i sig selv konditionstræningen. Kolodziej (FC Vaduz) sagde det kort og præcist på Internationaler Trainer-Kongress 2018: »Banestørrelse, antal spillere og spilletid er de belastningsparametre, du bruger til at opnå forskellige belastningsintensiteter.« Vil du have mere løb, går du op til den tyske øvre grænse (25 × 30 meter); vil du have flere accelerationer og retningsskift, holder du banen lille.
En vigtig begrænsning hører med: Til ren sprinttræning egner formatet sig dårligere. I 4:4 på 39 × 39 meter ligger distancen i høj fart på kun 2,7 meter pr. minut mod 8,4 meter pr. minut i en officiel 11:11-kamp. Vil du give U10/U11 ægte sprintstimuli, kombinerer du Funino med korte sprintstafetter i starten af træningen. For U9 og yngre er det alligevel ikke et tema.
Og om skadesrisikoen: Funino reducerer per definition de lange sprintfaser, som står bag de fleste baglårsskader i det klassiske spil. De små baner giver ganske vist flere accelerationer og retningsskift, men hos seks- til elleveårige spillere med lav kropsvægt og lave hastigheder er det praktisk talt ukritisk. Fra omkring U10 betaler det sig med en kort dynamisk opvarmningsblok før den første Funino-kamp; seks minutter er nok.
## Bane og udstyr på 2 minutter
Fire minimål, én bane, én bold pr. hold. Resten er kegler til skudzonen og overtrækstrøjer i to farver. Det hele står klar på to minutter, og du som træner står mindre end tre meter fra spillet.
Pr. Funino-bane skal du bruge:
- Fire minimål, hvert 2 meter bredt og 1 meter højt (Weins originalmål). DFB-hæftet tillader også lidt afvigende størrelser (op til 1,65 meter i højden).
- Otte kegler til at markere 6-meters skudzonen foran hvert mål. I den tyske 2:2 for de yngste falder skudzonen bort; der tæller mål fra midterlinjen. I 3:3 og opefter er skudzonen obligatorisk i den tyske model.
- Én kampbold pr. hold plus en reservebold ved sidelinjen. Hvilken boldstørrelse der passer til hvilken alder, viser oversigten lige herunder.
- Overtrækstrøjer i to tydeligt forskellige farver. Til seks- og syvårige fungerer kontrastrige farvepar (f.eks. pink/sort eller gul/blå) bedre end det klassiske rød/blå.
**Boldstørrelser i børne- og ungdomsfodbold:**
Tabellen viser, hvad det tyske og det engelske forbund angiver, som pejlemærke og ikke som dansk norm. Hvilken størrelse der gælder til dine stævner, tjekker du hos din lokalunion.
| Alder | Tyske DFB (reform 24/25) | Engelske FA (FutureFit 26/27) | Vægt | Bemærkning |
| ------------ | ------------------------ | ----------------------------- | ------------------- | ---------------------------------------------------------------------------------- |
| U6/U7 | **størrelse 3** | **størrelse 3** | ca. 290 g | ens hos begge |
| U8/U9 | **størrelse 3** | **størrelse 3** | ca. 290 g | standard hos både DFB og FA til 3:3 og 5:5 |
| U10 | **størrelse 4** | **størrelse 3** | DFB 350 g, FA 290 g | DFB skifter tidligere til større bold; FA holder fast i størrelse 3 til og med U11 |
| U11 | **størrelse 4** | **størrelse 3** | DFB 350 g, FA 290 g | FA holder U11 et år længere på 7:7 og størrelse 3 |
| U12/U13 | **størrelse 4** | **størrelse 4** | ca. 350–390 g | ens hos begge |
| U14/U15 | **størrelse 5** | **størrelse 5** | ca. 410–450 g | officiel voksenstørrelse; FA skiftede i 2025 fra størrelse 4 til 5 |
| U16 og ældre | **størrelse 5** | **størrelse 5** | ca. 410–450 g | uændret |
Til Funino indendørs er en let bold i størrelse 3, der ikke springer for meget, ideel. FA’s FutureFit-krav til 3:3 i England siger udtrykkeligt »Size 3 (psi 5)«. Den største forskel mellem de to forbund ligger ved U10/U11: FA holder fast i størrelse 3, fordi 7:7 spilles et år længere, mens DFB allerede fra U10 skifter til størrelse 4.
Har du ikke minimål, bygger du dem af kegler eller stænger. Wein skriver om det: »Skulle målenes placering ændre sig under kampen, dømmer dommeren også mål, når bolden efter hans vurdering har passeret linjen dér, hvor målet oprindeligt stod.« Det tager stresset ud af materielmanglen.
En pragmatisk justeringsskrue i træningshverdagen: Med banestørrelsen styrer du belastningen. En bane på 20 × 27 meter (Weins standard) giver middel intensitet med gode krav til at læse spillet. 25 × 30 meter (DFB’s øvre grænse) giver mere løb og passer godt i anden halvdel af sæsonen, når børnene er i bedre form. 18 × 22 meter (DFB’s variant for de yngste) giver meget trange rum, mange accelerationer og mange boldberøringer pr. minut. At flytte keglerne tager et minut. Til sammenligning angiver DBU Sjælland for 5:5 en bane på 40 × 30 meter, altså større end alt dette.
Skal klubben selv holde stævne: Planlæg med mindst fire ugers forberedelse før det første stævne i det nye format. Bestil minimål, afklar markeringen af skudzonerne, brief dommerhjælperne, og indkald til et forældremøde, hvor du forklarer formen. Mere om logistikken på stævnedagen står i guiden til at [arrangere et indendørsstævne](https://areacopa.com/da/da/blog/arranger-indendoersstaevne-tjekliste).
## Funinos trinmodel fra U6 til U11
Tre alderstrin, tre Funino-varianter. U7 og yngre spiller 2:2 eller 3:3 på fire minimål, U8/U9 trapper op fra 3:3 til 4:4 og 5:5, og U10/U11 kan gå over til 7:7 med Weins diamant. Der roteres efter hvert mål eller hvert tredje minut. Modellen er tysk; i Danmark spiller de samme aldre 3:3, 5:5 og fra U11 8:8.
Funino er ikke ét enkelt format, men en trinmodel. Det tyske reformhæfte (version 09/2024) giver dette skema, som også fungerer godt som træningsplan i Danmark:
| Alder | Format(er) | Skudzone | Spilletid pr. blok | Rotation | Målmand |
| ----------------- | ----------------------- | ------------------------- | ----------------------- | ---------------------------- | --------------- |
| U7 og yngre (2:2) | 2 på banen + 1 reserve | nej, mål fra midterlinjen | 5 × 5 til 7 × 7 min | efter hvert mål | nej |
| U7 og yngre (3:3) | 3 på banen + 2 reserver | 6 m skudzone | 6 × 7 til 7 × 7 min | efter hvert mål | nej |
| U8/U9 (3:3) | 3 på banen + 2 reserver | 6 m skudzone | 5 × 10 min | efter hvert mål | nej |
| U8/U9 (4:4) | 4 på banen + 3 reserver | 6 m skudzone | 6 × 10 til 6 × 12 min | hvert 3. minut på fløjt | valgfri |
| U8/U9 (5:5) | 5 på banen + 4 reserver | 6 m skudzone | 6 × 10 til 6 × 12 min | hvert 3. minut på fløjt | valgfri |
| U10/U11 (5:5) | 5 på banen + 4 reserver | 6 m skudzone | 6 × 10 til 6 × 12 min | hvert 3. minut på fløjt | ja (lille bane) |
| U10/U11 (7:7) | 7 på banen + reserver | almindelige banelinjer | 4 × 15 eller 2 × 25 min | 7 min ad gangen på sidebanen | ja (lille bane) |
Tre regeltræk gælder gennemgående i den tyske model. For det første har reformen fra U8/U9 en udligningsmekanisme (»Ved tre måls forskel kan det bagudliggende hold sætte en ekstra spiller ind, indtil der er lige igen«). For det andet spilles der i turneringsform med op- og nedrykning mellem banerne: Efter hver runde går vinderholdet én bane videre og taberholdet én bane tilbage. For det tredje: »Beslutningerne under kampen skal så vidt muligt træffes af børnene selv. Trænerne og lederne fungerer som fælles kampledere og griber kun ind i spillet efter behov« (DFB-hæftet 09/2024, s. 8).
De tre træk stammer fra den tyske reform. Hos DBU er det spilleformen, der følger alderen: 3:3 for U7 og yngre, 5:5 for U8–U10 og 8:8 fra U11/12. Udligning, banerotation og rotationsudskiftninger er justeringer, du selv tager med ind i træningen. Det sidste citat er alligevel den vigtigste coachinginstruks i hele reformen, og den virker lige så godt på en dansk træningsbane.
## U7 og yngre: 2:2 og 3:3
I den yngste årgang lærer barnet først og fremmest, at fodbold spilles sammen med medspillere og ikke i en bisværm omkring bolden. 2:2 er indgangsformen, 3:3 hovedformen, og 3:3 er også DBU’s spilleform for U7 og yngre. Udskiftning efter hvert mål tvinger rotationen igennem og giver alle børn spilletid.
Det vigtigste pædagogiske skridt i denne alder er at komme væk fra »klumpfodbolden«. En seksårig ser bolden, hele sværmen løber mod bolden, én skyder, alle løber efter. Netop den refleks piller 2:2-varianten fra hinanden. Med kun to spillere pr. hold og fire minimål opstår der nødvendigvis en arbejdsdeling: Én går mod bolden, én holder sig fri. Sender du begge mod bolden, er målet væk med det samme. Læringskurven i de første tre træninger er imponerende, fordi opgaven er så klar.
DFB-hæftet (09/2024, s. 8) giver disse rammer for 2:2-varianten, som du kan bruge direkte i træningen: spilletid 5 × 5 til 7 × 7 minutter, tre minutters pause mellem omgangene, ingen målmand, mål tæller først fra midterlinjen. Et hold består af to markspillere plus én reserve; efter hvert mål skifter begge hold én spiller ud i fast rækkefølge. Udskiftningslogikken sikrer, at hvert barn får lige mange minutter i hver omgang. Den hyppigste forældreklage (»mit barn får for lidt spilletid«) er dermed udelukket af selve strukturen. Det er en tysk regel: Til danske stævner gælder lokalunionens regler, og til træning er rotationen din opgave.
Fra anden halvdel af sæsonen, eller når de ældste U7-spillere er klar til det, betaler det sig at skifte til 3:3. Den er mere krævende, fordi tre spillere gør ægte trekantskommunikation mulig. Wein begrunder det sådan i _Spielintelligenz im Fußball_: »Trekantsformationen giver god kommunikation og godt samarbejde både i angreb og i forsvar.« Skudzonen (6 meter fra målet) indføres, og spilletiden stiger til 7 minutter pr. blok.
De vigtigste coachingpunkter for U7 og yngre:
- **Stil spørgsmål, giv ikke ordrer.** Løber et barn alene mod mål: »Hvor er din medspiller?« i stedet for »Du skal aflevere!«. Weins egen grundsætning: »I stedet for at give spillerne fisk bør du vise dem, hvordan man fanger dem.«
- **Hold forældrene på afstand af banen.** I Tyskland er 15 meter en udbredt klubregel, men den står ikke i DFB-hæftet. Aftal i klubben, hvor forældrene står. Forældre ved sidelinjen overstyrer børnenes egen adfærd.
- **Tag udskiftningsritualerne alvorligt.** Hvem der går ind, og hvem der går ud, er bestemt på forhånd; ingen diskussion under kampen. Ellers forsvinder 60 sekunder hvert tredje minut.
En faldgrube: Selv otteårige mister hurtigt lysten i grundformen 3:3, hvis forsvaret skal bruge for lang tid på at vinde bolden. Hold øje med, om hver spiller skyder på mål mindst én gang i hver blok på 7 minutter. Hvis ikke: Gør banen mindre, eller indfør et krav (»alle tre skal have rørt bolden før skuddet«). Mere om det i kapitlet om varianter længere nede.
## U8/U9: 3:3, 4:4 og 5:5
Ved U8/U9 sker overgangen fra bisværmsrefleks til ægte spilintelligens. Den tyske reform har tre muligheder (3:3, 4:4, 5:5), som ikke erstatter hinanden, men bygger oven på hinanden. I Danmark spiller U8/U9 5:5. Anbefaling: Start med 3:3, gå over til 4:4 midt i sæsonen, og slut af med 5:5.
U8/U9 er den vigtigste læringskorridor i hele børnefodbolden. Wein viede otte- og niårige en hel del af sin bog: »Minifodbold på fire mål og dens mange varianter er for otte- og niårige en skræddersyet konkurrence, der opfylder alle deres ønsker og forventninger.« DFB-hæftet bekræfter det med tre tilladte spilleformer (3:3, 4:4, 5:5) og spilletider på 5 × 10 til 6 × 12 minutter pr. blok. I Danmark spiller denne aldersgruppe 5:5, og netop den form kan du bygge op i træningen via 3:3 og 4:4.
I træningshverdagen fungerer en klar sæsonprogression:
- **Uge 1–8 (sensommer og efterår):** 3:3 som hovedformat. Håndhæv skudzonen konsekvent, udskift efter hvert mål. Coachingen begrænses til to-tre spørgsmål pr. omgang. Mål: Hvert barn kender sine medspillere og kan slå en aflevering under pres.
- **Uge 9–18 (vinter og forår):** 4:4 som hovedformat, 3:3 som reserveplan, når der er få til træning. Eventuelt med målmand i det ene af de to småmål. Den fjerde markspiller åbner et nyt læringsniveau: Nu handler det om forskydning og dybde, ikke længere kun om bredde.
- **Uge 19 til sæsonafslutning (forår):** 5:5 som forberedelse til overgangen til U10/U11. Her fungerer varianten med fire minimål lige så godt som varianten med almindelige småmål og målmand.
I hovedfasen med 3:3 er to varianter usædvanligt nyttige. Den første er _jokervarianten_: En neutral spiller står på midterlinjen og spiller altid med det hold, der har bolden. Holdet med bolden har dermed hele tiden fire mod tre. Det træner at byde sig til og at udnytte huller, uden at et hold bliver frustreret, fordi det er strukturelt underlegent.
Den anden er _afleveringskravsvarianten_: Før hvert skud skal alle tre medspillere have rørt bolden. Varianten tvinger holdspil frem og løser den klassiske konflikt, hvor »kun den hurtigste spiller scorer alle målene«, som dukker op igen og igen i denne alder. Forældre elsker varianten, fordi også deres mindre gennemslagskraftige børn kommer til afslutning.
En faldgrube for U8/U9: Overgangen fra 3:3 til 4:4 er metodisk det sværeste spring. Med den fjerde spiller opstår der for første gang ægte holdtaktik, og det bliver for meget for mange otteårige. Anbefalingen fra træneruddannelsen: Når holdet spiller 4:4, begrænser du coachingen til højst to klare adfærdspunkter pr. træning. »Når du ikke har bolden, går du et par skridt tilbage« er nok. Flere instrukser virker mod hensigten. Det bekræfter også linjen i DFB’s træneruddannelse: »Trænerens coaching reduceres og begrænser sig til målrettede spørgsmål i pauserne.«
## U10/U11: 5:5 og 7:7 med diamant
Ved U10/U11 bliver spilleformen taktisk kompleks for første gang. 5:5 med målmand ligger tæt på Funino-originalen, mens det tyske 7:7 får Weins diamantopstilling som bro til 11:11. I Danmark spiller U10 5:5 og U11/12 8:8. Arbejder du grundigt her, får du U12/U13-spillere med ægte spilforståelse.
U10/U11 er overgangstrinnet. Indtil nu har formatet været rettet mod ren spilintelligens og boldberøringer; herfra kommer de første taktiske opgaver til: forskydning, dybde og opbygning over egen halvdel. Wein tog det med i _Spielintelligenz im Fußball_ med 7:7-diamanten for 11- til 12-årige: »Der spilles 7:7, først uden og siden med offside: én målmand, én fri forsvarsspiller, tre midtbanespillere og to angribere. Hvert femte minut bytter alle spillere roller og pladser.«
DFB’s reformhæfte (09/2024, s. 19–22) tillader flere formater for U10/U11: 4:4, 5:5 og 7:7. De fleste tyske regionalforbund bruger 5:5 som standardform, med 7:7 som udvidelse før U12/U13. I dansk børnefodbold findes der ikke 7:7: U10 spiller 5:5, og fra U11/12 spiller man 8:8. For dine U10-spillere er 5:5 altså kampformen, mens diamanten er en træningsform, der forbereder U11’erne på 8:8. I træningshverdagen fungerer en todeling godt: onsdag 5:5 som hovedform (flere varianter med minimål), fredag 7:7 med diamant som forberedelse til de større spilleformer.
I 5:5-varianten med minimål er den centrale læringsopgave, at _anden række rykker op_. Med fem spillere opstår der nødvendigvis en fordeling foran, i midten og bagtil. Træner du det ikke, har du fem spillere på én linje omkring bolden, det gamle mønster fra de yngste årgange. Coachingpunkt: »Når din medspiller foran har bolden, følger du et skridt efter. Når din medspiller bagved har bolden, går du fremad.« Denne ene regel ændrer spillet mere end nogen taktisk forklaring.
7:7 med diamant er det første systematiske skridt mod klassisk holdspil. Wein tænkte opstillingen 1-1-3-2 (målmand, fri forsvarsspiller, tre på midtbanen, to angribere) som en bro, fordi den har spillere nok til at fordele alle opgaver, men få nok til, at hvert barn er direkte involveret i flere aktioner i hver kamp. Rotationen hvert femte minut, hvor hvert barn skifter position, er obligatorisk. Ellers ender de hurtigste spillere fast i angrebet og de mest generte fast i målet.
Et pragmatisk spørgsmål til dig, der træner U10/U11: Kan det betale sig at køre 7:7-blokken, når der kun er 12 børn til træning? Det ærlige svar: Med tolv børn bliver du ved 5:5 med udskiftninger. 7:7 fungerer fra 16 børn og opefter. Ellers sidder for meget spilletid på bænken. Til driblingsopgaver i denne alder er guiden til [driblingsøvelser for U9 til U11](https://areacopa.com/da/da/blog/driblingsoevelser-u9-u10-u11) det naturlige næste skridt.
## Funino-varianter til hoveddelen af træningen
Tre varianter til træningsdage, hvor grundformen bliver for ensformig. Zonespillet træner positionsforståelse, indendørsvarianten fungerer uden minimål, og afslutningsvarianten træner valget af mål. Alle tre kan bruges på alle alderstrin.
Tre varianter, der bør stå i enhver Funino-træners repertoire. De kan bruges uafhængigt af aldersformatet; grundgeometrien i 3:3 bliver stående, kun én regel ændres.
**Zonevarianten.** Banen deles i to halvdele af en ekstra linje (parallelt med langsiden). Hvert hold skal have mindst én spiller i hver zone. Varianten piller bisværmsrefleksen strukturelt fra hinanden og træner positionsforståelse. Den fungerer fra de stærke U8/U9-hold og bør være en fast variant for U10/U11.
**Indendørsvarianten.** Hallbane på 15 × 20 meter, minimålene erstattet af linjemål, og banderne tæller som medspiller (aflevering mod banden og modtagelse igen er tilladt). DFB’s reformhæfte nævner udtrykkeligt indendørsvarianten til vintermånederne, og i Tyskland spiller de fleste klubber med de yngste årgange udelukkende indendørs et halvt år. Bandespillet er metodisk værdifuldt, fordi det tvinger en ekstra afleveringsmulighed frem: Et barn, der desperat prøver at drible sig igennem, lærer meget hurtigt, at banden også er en medspiller.
**Afslutningsvarianten.** Én angriber med bold i midten, fire forsvarere: én foran hvert minimål. To forsvarere er »passive« (står længere væk), to er »aktive« (står foran målet). Angriberen skal se, hvilke to mål der er åbne, og afslutte på et af dem. En opgave på 30 sekunder, som du kan bygge ind i aktiveringsdelen af træningen. Wein kalder i _Spielintelligenz im Fußball_ denne variant nøgleøvelsen til at træne valget af mål.
En ærlig bemærkning: Der findes to Funino-varianter på nettet, som vi bevidst udelader i denne guide. _»Funino med point efter målposition«_ (mål i de svære mål tæller dobbelt) gør spilintelligens til en matematikopgave og bliver for meget for U9 og yngre. _»Funino med konstant skiftende regler«_ (træneren ændrer en regel hvert andet minut) er spændende som metodedemonstration på trænerkurser, men i klubhverdagen er det ekstra coachingarbejde uden synlig læringsgevinst. Mere er ikke altid bedre.
## Fem typiske trænerfejl
Funino ser enkelt ud, men har fem typiske faldgruber, som næsten alle nye trænere falder i mindst én gang. Tre af fejlene er coachingreflekser fra voksenfodbolden, to er organisatoriske undervurderinger.
**Fejl 1: At rette i stedet for at lade dem spille.** Stopper du spillet hvert tredje minut for at rette en spiller, kommer der aldrig flow i træningen. Wein skriver om det: »En træner, der hele tiden retter i disse faser, forstyrrer kun denne lærings- og udviklingsproces og sætter desuden børnene under unødigt præstationspres.« Børn lærer spilleformer gennem gentagelse og egen erfaring, ikke gennem forklaring. Lad det køre. Spørg i pausen, hvad de selv har lagt mærke til.
**Fejl 2: At coache efter sejr i stedet for læring.** Funino er et festivalformat uden tabel, og i dansk børnefodbold vises stillinger ikke til og med U12. Tænker du alligevel »i dag skal vi vinde«, sætter du holdet sammen, så de to stærkeste spillere får flest aktioner, og skader dermed de fire andre. Weins advarsel: »Desværre er det på næsten alle fodboldbaner, selv hos de mindste, stadig sejren og ikke spillet, der står i centrum.«
**Fejl 3: For lille bane.** Wein advarede udtrykkeligt: »Mange trænere har en tendens til at vælge små eller for trange spillerum til små børn.« Wein angiver 20 × 20 meter som minimum for 3:3. Er banen for lille, bliver det til en klump, og den pædagogiske effekt forsvinder. En Funino-bane skal hellere være lidt for stor end for lille.
**Fejl 4: Ikke at informere forældrene.** Forældre, der ikke er informeret, står ved sidelinjen og råber instrukser ind. Deres børn lytter så ikke længere til deres egen opfattelse, men til mor eller far. I Tyskland er 15 meters afstand en udbredt klubregel; i Danmark aftaler I selv i klubben, hvor forældrene står. Tre minutters forklaring på forældremødet er nok. Mere om det i næste kapitel.
**Fejl 5: At sjuske med udskiftningsritualerne.** Skifter I efter hvert mål, skal rækkefølgen ligge fast. Ellers opstår der en diskussion ved hver udskiftning, og 7 minutters spilletid skrumper til 5. Tip: et lamineret kort med udskiftningsrækkefølgen på clipboardet, ny rækkefølge hver træning, ingen diskussion under kampen. Den tyske reform skriver ritualet udtrykkeligt ind; herhjemme er det dit eget ansvar, og det gør det kun vigtigere.
## Hvad forældre skal vide om Funino
Fem typiske indvendinger fra forældre, fem svar, der er forklaret på ti minutter. Plus en mailskabelon til forældremødet. Kommunikerer du det ordentligt én gang, slipper du for diskussionerne resten af sæsonen.
De fem hyppigste indvendinger fra forældre, i den rækkefølge de typisk dukker op på et forældremøde:
1. **»Hvorfor ingen tabel? Mit barn vil jo gerne vinde!«** Det er ikke kun dit valg: DBU’s holdning er, at resultatformidling og tabeller ikke hører hjemme i børnefodbolden før U13, og lokalunionerne viser derfor hverken resultater eller stillinger til og med U12. Fra U8 bliver resultaterne ganske vist registreret, men de vises ikke. Begrundelsen er, at det vigtigste læringsmål i barnealderen ikke er sejr, men opfattelsesevne og succesoplevelser for alle. Wein skriver: »Desværre er det på næsten alle fodboldbaner, selv hos de mindste, stadig sejren og ikke spillet, der står i centrum.« Forældre forstår argumentet efter én forklaring, så snart de ser, at hvert barn selv scorer flere mål på en Funino-dag i stedet for kun det ene angrebstalent.
2. **»Hvorfor fire mål? Det er jo ikke rigtig fodbold.«** De fire mål tvinger hvert barn til hele tiden at læse spilsituationen: Hvilket mål er dårligst forsvaret lige nu? Det krav til opfattelsen er hele det didaktiske fundament i formatet. I det klassiske spil på to mål er det nok at løbe i én retning. I spillet på fire mål skal man tænke.
3. **»Hvor er målmanden? Mit barn kan jo ikke stå på mål.«** I Funino er der bevidst ingen målmand, og i den tyske reform heller ikke for U9 og yngre, fordi seksårige alligevel skifter hele tiden mellem mål og mark, og målmandsrollen først giver metodisk mening fra U10/U11. Hvordan det er ved jeres stævner, står i lokalunionens regler. Har klubben brug for en specialiseret målmand: Træn det fra U10/U11, ikke før.
4. **»Mit barn er for svagt til Funino, det går under.«** Det er lige omvendt. Wein dokumenterede udtrykkeligt i _Spielintelligenz im Fußball_, at svagere spillere har mest gavn af Funino: »Alle, også den svageste spiller, er vigtige.« I det klassiske tyske 7:7 rører det svageste barn bolden to-tre gange i en kamp; i 3:3 er det mange gange så ofte. Den, der ikke kan følge med, fordi boldberøringerne mangler, får i Funino netop de boldberøringer.
5. **»Hvorfor skal de skifte efter hvert mål?«** Rotationen efter hvert mål (U7 og yngre) eller hvert tredje minut på fløjt (4:4 og 5:5 fra U8) giver alle børn lige meget spilletid. I Tyskland er reglen en del af reformens festivallogik; herhjemme er den din egen. Den udelukker strukturelt, at et barn bliver snydt, fordi det lige nu ikke spiller så godt. Forældre, der før syntes, at deres barn fik for lidt spilletid, bliver typisk formatets største fortalere.
### Mailskabelon til forældremødet
Har du brug for en skabelon, er her én, der fungerer i klubhverdagen. Tilpas den til klub og hold, og send den én gang før sæsonstart på mail eller i forældregruppen:
```text
Kære forældre
I denne sæson spiller vi meget 3 mod 3 på fire minimål til træning,
bedre kendt som Funino. Formen ligger tæt på den 3:3, som U7 og
yngre spiller til stævnerne. Tre ting er anderledes, end mange
forventer:
1. Ingen tabel og ingen kåring af vindere. I dansk børnefodbold vises
hverken resultater eller stillinger til og med U12. Alle hold
spiller flere korte kampe, vinder cirka lige ofte og får et lille
diplom til sidst.
2. Hvert barn scorer i gennemsnit selv mål. I spil med flere spillere
på banen er det ofte de samme to eller tre børn, der scorer de
fleste mål; i Funino skifter det fra gang til gang.
3. Rotation: Efter hvert mål eller hvert tredje minut skifter hvert
hold én spiller ud. Så får alle børn lige meget spilletid.
Rækkefølgen ligger fast inden kampen.
Det, vi ønsker os langs banen: god afstand til sidelinjen, ingen
coachingråb fra siden og ingen vurdering af enkelte spillere, så
børnene kan høre det. Har I spørgsmål, så tag fat i mig efter
træningen, så tager jeg mig tid.
Tak for jeres opbakning.
Sportslig hilsen
[Navn]
```
En sidste bemærkning: Forældre, der er skeptiske over for Funino, bliver som regel Funino-fans, så snart de har set deres eget barn spille første gang. Virkningen af formatet ser man, når man ikke kommenterer det.
## Arranger dit eget Funino-stævne
En Funino-dag er ikke et klassisk stævne med puljespil og slutspil. Det er en stævnedag med rotation og op- og nedrykning mellem banerne. Her er den korte version; hele logistikken står i guiden til indendørsstævnet.
Vil du arrangere en Funino-dag i klubben, skal du bruge tre ting: en hal eller en stor bane med plads til mindst fire parallelle Funino-baner, fire minimål pr. bane (i nødstilfælde kegler) og en klar rotationsplan. DFB’s reformhæfte beskriver udtrykkeligt festivalformen: »Der spilles i turneringsform med op- og nedrykning mellem banerne. Efter hver runde går vinderholdet én bane videre, taberholdet én bane tilbage.« Inviterer I hold fra andre klubber, registrerer klubben stævnet i DBU’s KlubOffice.
En typisk Funino-dag for U8/U9 har seks til syv runder à 7 til 10 minutter, tre minutters pause mellem runderne og til sidst et lille diplom til hvert barn (ingen førsteplads, ingen sidsteplads). Seks til otte hold kan uden problemer spille på fire parallelle baner. Trænerne er kampledere, ikke coaches. Forældrene holder god afstand til banen. Forplejning pr. barn: en banan, en halv liter vand og en müslibar. Det rækker til tre timer.
Hele logistikken fra materielplan og dommerbriefing til mailskabelonen til forældrene står i guiden til at [arrangere et indendørsstævne på en uge](https://areacopa.com/da/da/blog/arranger-indendoersstaevne-tjekliste). Vil du sætte dit eget Funino-stævne op uden at fare vild i Excel-ark, er det nemmest at bruge et værktøj som **AreaCopa**, der laver rotationsplanen og kampprogrammet automatisk.
Funino er også den naturlige hoveddel efter en opvarmning uden meget udstyr. Mere om det i guiden til [15 minutters opvarmning uden udstyr](https://areacopa.com/da/da/blog/opvarmning-uden-udstyr-u11), som passer lige godt til U7 og yngre som til U10/U11.
[Opret mit første Funino-stævne på 5 minutter](https://areacopa.com/da/tournaments/new?utm_source=agent&utm_medium=markdown&utm_campaign=funino-trainerleitfaden)
## Øvelseskort til download
To pdf-filer til print, som du tager med på træningsbanen. **Tjeklisten** er den ensidede hurtigreference med punkter til opsætningen og alle otte varianter som korte lister med coachingpunkter. God, når du allerede kender Funino og bare har brug for en huskeseddel.
**Arbejdsbogen** er versionen på tolv sider med et banediagram pr. kort. Ét kort pr. side, diagrammet i midten og nummererede coachingpunkter nedenunder. Sæt den fast på clipboardet, så har du opstilling og løbeveje foran dig, når du forklarer.
## Kilder
**Primærkilder Wein (FUNiño-metodikken)**
- Wein, Horst (2011). _Spielintelligenz im Fußball — kindgemäß trainieren._ 4. reviderede og udvidede udgave. Aachen: Meyer & Meyer.
- Wein, Horst (2006). »Mehr Spielintelligenz!« I: _fußballtraining_ 5+6/2006, s. 56–62.
**Dansk grundlag, til sammenligning**
- DBU Fyn: spilleformer efter alder – 3:3 (U7 og yngre, i stævneform uden resultater), 5:5 (U8–U10), 8:8 (U11/12 og U13), 11:11 (fra U13 i ligaerne).
- DBU Sjælland: supplerende regler for børnefodbold, 5:5 – bane 40 × 30 m, mål 1,5 × 3 m, 2 × 7 minutter, højst 80 minutter pr. dag.
- DBU: holdningen om, at resultatformidling og tabeller ikke hører hjemme i børnefodbolden før U13.
**Tysk regelsæt (DFB-reformen 2024/25)**
- Deutscher Fußball-Bund, det tyske fodboldforbund (version 09/2024). _Wettbewerbsformen im Kinderfußball._ Frankfurt am Main: DFB Entwicklung Vereine, Ehrenamt und Spielbetrieb.
**Idrætsvidenskabelig dokumentation (spilintelligens, kondition, belastning)**
- Memmert, Daniel (2011). _Vermittlung von Spielfähigkeit._
- Schmoll, Simon (2020). _Athletiktraining im Nachwuchsfußball._ Specialeafhandling, universitetet i Potsdam. (citerer Hoff, Wisloff, Engen, Kemi & Helgerud 2002 om maksimalpulstærsklen i småbanespil.)
- Gualtieri, Antonio (2025). _High-Speed Running and Sprinting in Football._ Ph.d.-afhandling. (citerer Dalen et al. 2019 og Casamichana, Bradley & Castellano 2018 om belastningsstyring i småbanespil.)
**Lochmann / universitetet i Erlangen (Wettkampfsystem 4.0)**
- Akdag, Murat; Poimann, Dino; Czyz, Titus; Lochmann, Matthias (2016a). _The Impact of Competition Mode and Coaching on Physical Load in Youth Football._ I: 6. Internationale Teaching Games for Understanding Konferenz × 10. dvs-Sportspiel-Symposium 2016, Köln. Hamburg: Feldhaus Czwalina, bd. 258, s. 179.
- Akdag, Murat; Poimann, Dino; Czyz, Titus; Lochmann, Matthias (2016b). _The Impact of Competition Mode and Coaching on the Amount of Actions in Youth Football._ Samme bind, s. 178.
- Lochmann, Matthias (2015). _Wettkampfsystem 4.0 — Strukturinnovationen zur nachhaltigen Sicherung der internationalen Wettbewerbsfähigkeit des deutschen Fußballs._ Årsmøde i dvs-kommissionen for fodbold 2015, Erlangen.
**Træneruddannelse (den tyske DFB-Sportlehrer-linje)**
- Halemeier, Maik (2018). _Spielidee für den Spielaufbau und die Fortsetzung des Spiels._ I: BDFL (red.), _Internationaler Trainer-Kongress 2018 Dokumentation_, s. 30–33.
- Kolodziej, Christian (2018). _Integriertes vs. isoliertes Athletiktraining im Leistungsfußball._ Samme konferencebind, s. 34–36.
**Internationale forbund (status 2025/26)**
- Real Federación Española de Fútbol (2025). _Bases de competición 2025/26._ Madrid: RFEF.
- The Football Association (2025). _FutureFit — Updates to grassroots youth football in England._ London: The FA. Indføres 2026/27.
- Fédération Française de Football (2025). _Foot Animation U7/U9/U11, reglementsdokumenter 2025/26._
- US Soccer (2017). _Player Development Initiatives._ Small-sided standards siden august 2017.
**Branchedata (små spilleformer, boldberøringer)**
- FRANdata (2024). _Small-Sided Soccer: Final Updated Report._ Branchemåling af boldberøringer i 4:4 mod 11:11.
---
Source: https://areacopa.com/da/blog/funino-traenerguide-boernefodbold