9:9 i tysk U12/U13-fodbold: opstilling og formationer for trænere

Denne artikel handler om 9:9, den spilleform, som U12/U13 spiller i Tyskland. Først det vigtigste for dig som dansk træner: Hos DBU hedder trinnet mellem den lille og den store bane 8:8. U11/12 spiller det i børnefodbolden, og U13 kan spille det videre i ungdomsfodbolden, stadig uden offside. 9:9 møder du herhjemme kun som undtagelse: som fleksibel spilleform, når et hold i de laveste 11:11-rækker beder om det før kampen, ved cups efter tyske regler og i træningen.

Formationerne herunder bruger du alligevel direkte i 8:8, for de bygger på den samme logik: en trebackkæde, trekanter og boldorienteret forskydning. Under hver formation står der, hvordan den ser ud med syv markspillere.

Artiklen tager dig gennem det, du som ny træner for U12/U13 virkelig har brug for:

• hvor 9:9 findes, og hvad Danmark spiller i stedet
• bane og regler i dansk 8:8, i tysk 9:9 og i det danske 9:9 efter varsel
• udviklingsmålene for aldersgruppen
• de to standardformationer 3-2-3 og 3-3-2 med styrker og svagheder
• et kort blik på alternativerne
• en beslutningshjælp til din trup
• en fireugersplan for starten

9:9 og 8:8: trinnet før den store bane

DBU’s spilleregler i børnefodbold beskriver tre spilleformer: 3 mod 3, 5 mod 5 og 8 mod 8. Hos DBU Fyn spiller U8 til U10 5:5, og U11/12 spiller 8:8. Fra U13 er det ungdomsfodbold, og dér afhænger spilleformen af lokalunion og række. Hos DBU Fyn spiller U13 stadig 8:8 uden offside, og kun holdene i forårets Liga 1 og Liga 2 spiller 11:11. For U14 og U15 udbyder DBU Fyn både 8:8 og 11:11. DBU Jyllands turneringsreglement har rækker i 11:11 for U13 helt ned til laveste niveau og ved siden af dem 8:8 for ungdom. Den danske 8:8 fylder altså den plads, som 9:9 fylder i Tyskland: trinnet mellem den lille bane og den store.

Sådan har det ikke altid været. Da DBU og lokalunionerne i 2013 undersøgte spilleformer og banestørrelser, blev der udbudt kampe med 3, 5, 7, 9 og 11 spillere på hvert hold, og 9-mands blev i undersøgelsen spillet på 68 × 72 meter. Styregruppen så meget spil på tværs af den næsten kvadratiske bane og anbefalede at afprøve et 8 mod 8 på en halv 11-mandsbane, som kunne erstatte både 7-mands og 9-mands.

Ni spillere på banen møder du alligevel i tre situationer:

• 9:9 efter varsel. På laveste niveau i ungdomsrækkerne i 11:11 kan et hold hos DBU Jylland og DBU Fyn senest to timer før kampstart meddele modstanderen, at kampen spilles som 9:9. Hos DBU Jylland kan modstanderen ikke sige nej, og resultatet tæller.
• Cups efter tyske regler. I Tyskland er 9:9 den almindelige spilleform for U12/U13. Tager I til et stævne syd for grænsen, eller inviterer arrangøren efter tyske regler, er det den form, I spiller.
• Træningen. Kommer der atten spillere, er 9:9 den naturlige kamp til sidst.

I Tyskland ser skiftet sådan ud: I 7:7 for U10/U11 spiller seks markspillere foran en målmand på en bane på omkring 55 × 35 meter, og en angriber står ved feltet efter tre sprint. Året efter rykker holdet op som U12, og det betyder 9:9 på en bane, der er næsten dobbelt så stor, to ekstra positioner per hold, offside og 2 × 30 minutter. Den hurtige angriber står pludselig konstant offside, hvis han ikke lærer at trække sig tilbage i tide.

Det tyske fodboldforbund (DFB) anbefaler i sit ungdomsreglement tre formater for U12/U13: 9:9 »fra felt til felt«, et 8:8 på tværs af en halv stor bane (sidelinje til sidelinje) og et 7:7 på ca. 50 × 65 meter. Reglementet rangordner dem ikke; hvilket format en tysk klub spiller, bestemmer det regionale forbund. 9:9 er blevet spillet i hele landet siden 2011/12 og er denne artikels fokus.

Konkret ændrer skiftet til 9:9 dette for tyske spillere:

• Spillefladen vokser fra godt 1.900 til ca. 3.500 kvadratmeter, altså omkring 80 procent mere plads
• Der er en rigtig forsvarskæde, en midtbane og et angreb
• Offside gælder, så hver angriber skal lære timingen i sine løb på ny
• Tilbagelægningsreglen gælder nu overalt og tvinger målmanden til at spille op med fødderne. I 7:7 afhænger den af det regionale forbund
• 2 × 30 minutters spilletid kræver en styring af belastningen, som ingen havde brug for i 7:7

For danske spillere ligger det store spring tidligere, ved skiftet fra 5:5 til 8:8 i U11. Banen vokser fra 1.200 til knap 3.600 kvadratmeter, og for første gang er der plads til en forsvarskæde, en midtbane og et angreb. Offside kommer derimod først med 11:11.

DFB har bevidst tænkt 9:9 som et mellemtrin, så børn ikke bliver kastet direkte fra 7:7 ud på den store bane. Netop dér ligger din opgave som træner, uanset om dit hold spiller 9:9 eller 8:8: at behandle spilleformen som en spilleform for sig og ikke som en slankere udgave af 11:11.

Bane og regler: dansk 8:8 og tysk 9:9

Tallene for den danske 8:8, det tyske 9:9 og den danske 11:11, som spillerne skal videre til. De danske kolonner følger DBU’s spilleregler og turneringsreglementerne hos DBU Jylland og DBU Fyn, den midterste DFB’s ungdomsreglement og træningsanbefalinger samt det bayerske forbunds reglement:

Regnet i kvadratmeter ligger de to mellemtrin tæt på hinanden. En tysk 9:9-bane har omkring 3.500 kvadratmeter, en dansk 8:8-bane knap 3.600, og det tyske hold har én markspiller mere til at dække den. DBU tillader i børnefodbolden en bane, der er op til 10 procent mindre, så længe proportionerne er de samme. I ungdomsfodbolden nævner DBU Jylland og DBU Fyn 68 × 52,5 meter som idealmål eller en bane på tværs af en godkendt 11-mandsbane.

Om den tyske bane siger DFB’s ungdomsreglement kun: »fra felt til felt« eller mindst 50 × 68 m. De præcise mål står i DFB’s træningsanbefalinger (ca. 70 × 50 m, felt 12 × 29 m) og hos de regionale forbund; Bayern kridter for eksempel banen 49 meter bred. Hvad der gælder, bestemmer det tyske regionale forbund.

Offside og tilbagelægning

I dansk 8:8 anvendes offside ikke. Det står i DBU’s spilleregler for børnefodbold og i spillereglerne for 8:8 i ungdomsfodbold hos både DBU Jylland og DBU Fyn. Dine spillere møder altså først reglen i 11:11, eller i 9:9 efter varsel, hvor reglerne for 11:11 gælder. I tysk 9:9 gælder offside, og det er nyt for de tyske spillere efter 7:7.

Tilbagelægningsreglen kender danske spillere fra U10: Målmanden må samle bolden op i feltet, men ikke efter en forsætlig tilbagelægning med foden fra en medspiller. I DBU Jyllands 8:8 for ungdom må målmanden heller ikke samle en tilbagelægning op. I Tyskland gælder reglen i 9:9, og blandt andre Niedersachsen og Hessen anvender den allerede i 7:7.

Udskiftning og spilletid

I børnefodboldens 8:8 er der fri indskiftning uden spilstop og ingen øvre grænse for antallet af indskiftningsspillere, og alle børn skal have lige meget spilletid. Spilletiden fastsætter turneringen. Hos DBU Fyn er udgangspunktet for U11/12 2 × 30 minutter, og trænerne må aftale 3 × 20 eller 4 × 15 minutter for at få flere pauser med spillerne. DBU sætter desuden et loft over, hvor mange minutter et barn må spille på én dag.

Fra U13 gælder lokalunionens turneringsreglement. Hos DBU Jylland varer en 8:8-kamp 60 minutter, og DBU Fyn angiver 2 × 30 minutter for U13. I begge unioner består et hold af op til 11 spillere, hvoraf 8 er på banen, og alle kan skiftes ud og sættes ind igen. Udskiftningen sker ved sidelinjens midte under et spilstop.

I tysk 9:9 spilles der 2 × 30 minutter. Udskiftningerne bestemmer det regionale forbund: Det bayerske forbund BFV tillader i sit ungdomsreglement (pr. 16. juli 2026) at skifte op til fem spillere ud, og på de lavere niveauer må de også sættes ind igen. Hvordan du fordeler minutterne, så hver spiller får mindst halvdelen af kampen, viser Fair spilletid i børne- og ungdomsfodbold, inklusive skabelon til udskiftningskort.

Hvor længe en kamp varer i de øvrige årgange, finder du i oversigten over kampens varighed for hver årgang.

To danske regler ændrer antallet af spillere undervejs. Er et hold bagud med tre mål eller mere, må det sætte en ekstra spiller ind. Det gælder i børnefodboldens 8:8 og i ungdomsrækkerne i 8:8 hos DBU Jylland og DBU Fyn. På laveste niveau i børnefodbolden gælder i stedet, at holdet, der fører med tre mål, tager en spiller ud.

Kort, dommer og resultater

Til og med U12 spilles der uden gule og røde kort. Kamplederen kan i stedet bede træneren give en spiller fem minutters pause, og en anden spiller må komme ind imens. Fra U13 er kortene med, og i 8:8 giver et gult kort fem minutters udvisning, hvor holdet spiller med en spiller færre. Børnefodboldens kampe ledes af en kampleder. Hos DBU Jylland dømmes 8:8-kampe i U13 af en autoriseret dommer, undtagen i de regionale C-rækker.

Resultater og stillinger vises ikke i børnefodbolden. DBU Fyn kræver, at resultaterne i 8:8-turneringen for U11/12 bliver indtastet, men de bliver først synlige fra U13. I tysk 9:9 spilles der om point, med tabel og mester.

9:9 efter varsel

DBU Jylland har egne spilleregler for 9:9, og de er korte. Der gælder samme regler som i 11:11 for årgangen, med tre undtagelser: banens størrelse, feltets størrelse og antallet af spillere. Banen er 79 til 94 meter lang og 45 til 68 meter bred. På en almindelig 11-mandsbane spiller I fra målfelt til målfelt, og målene rykkes frem til målfeltets linje. Et hold kan bestå af op til 12 spillere, hvoraf 9 er på banen. Bliver en 11:11-kamp ændret til 9:9 efter varsel, må det hold, der bad om det, højst stille med 10 spillere, og modstanderen stadig med op til 14. DBU Fyn beskriver den samme ordning for laveste niveau i alle ungdomsrækker i 11:11 og skriver, at målene trækkes frem til straffesparksfeltets kant. Spørg derfor din lokalunion, hvor målene skal stå hos jer.

Det er en anden slags 9:9 end den tyske. Her gælder reglerne for 11:11 med offside på en kortere bane, og ordningen er en hjælp til hold med smal trup, ikke et udviklingstrin for en årgang. Opstillingerne herunder passer alligevel, for ni spillere skal fordeles på samme måde. Kommer dit hold fra 3-4-3 i 11:11, tager du én midtbanespiller og én angriber ud og står i 3-3-2.

Hvad spillerne skal lære i 9:9

DFB indførte ikke 9:9 som en mini-11:11, men som et udviklingstrin for sig. Af forbundets træningsanbefalinger kan man udlede tre mål. Når du forstår, hvad spillerne skal lære i denne alder, bliver valget af formation lettere bagefter.

1. Dan trekanter. Tre spillere i rummet giver boldholderen to afleveringsmuligheder. Det træner overblik, positionsspil og opspil langt bedre end to linjer, der løber parallelt.
2. Boldorienteret forskydning. Hele holdet flytter sig sammen med bolden. Det er forstadiet til zoneforsvaret i 11:11, og det forekommer knap i 7:7, fordi banen er for lille.
3. Mange én mod én-situationer. På 70 × 50 meter har spillerne plads nok til at komme i dueller uden straks at blive kvalt af modstanderen. Det er dér, teknik og gennemslagskraft udvikles.

De tre punkter er udledt af tyske træningsanbefalinger og er ikke en dansk regel. Til dem passer et forsvar med tre forsvarere bedre end en flad firebackkæde. Begge de grundopstillinger, DFB viser for 9:9, spiller sådan.

DBU nævner ingen formation for 8:8. I spillereglerne for børnefodbold står der i stedet, at alle børn får lige meget spilletid, og at træneren bør træde to skridt tilbage. For U13 og U14, hvor træningen foregår i klubben, har spillerudviklingsmodellen »Den røde tråd« en liste: én mod én offensivt og defensivt, possession med bredde og dybde, pasningskvalitet og færdighedstræning. Den liste og de tre mål peger samme vej, og syv markspillere kan danne trekanter og forskyde sammen på præcis samme måde som otte.

Trebackkæden som fundament

Begge standardformationer i 9:9 bygger på tre forsvarere plus målmand. Grunden er enkel: Tre forsvarere side om side øver automatisk boldorienteret forskydning, uden at du skal forklare ret meget. Den boldnære forsvarer går på boldholderen, de to andre rykker ind mod midten og dækker af. Det er præcis den mekanisme, dine spillere senere får brug for i firebackkæden i 11:11.

En tobackkæde giver derimod for lidt dybde: Bliver den ene forsvarer spillet af, står den anden alene, og målmanden har hele feltet mellem sig og den nærmeste medspiller. Det er et koncept fra 7:7, som ikke skalerer til 9:9.

I 8:8 har du syv markspillere. Trebackkæden holder også her, og så er der fire spillere tilbage til midtbane og angreb. Den forskel er hele nøglen til at oversætte formationerne nedenfor.

Formation 3-2-3: det offensive system

Opstilling: Målmand, tre forsvarere på linje, to centrale midtbanespillere, såkaldte seksere, lidt forskudt foran mellemrummene i forsvaret og tre angribere på linje over hele bredden.

Spilidé: 3-2-3 er den mest offensive af standardformationerne. De tre angribere giver opspillet tre afleveringsmuligheder helt fremme. De forskudte rækker skaber mange naturlige trekanter, hvor kombinationsspillet næsten opstår af sig selv.

Fordele:

• Afbalanceret dækning af banen i bredde og dybde
• Tre afleveringsmuligheder helt fremme, ideelt til hurtige omstillinger
• Trekantdannelsen passer præcis til DFB’s anbefaling for aldersgruppen
• Højt pres er muligt, fordi tre angribere kan presse tre modstandere i forsvaret
• Fremmer offensivt tænkende spillere, hvilket er ønsket i denne alder

Ulemper:

• De to seksere er holdets mest løbende spillere og skal være taktisk modne
• Ved boldtab er en kontra gennem midten svær at forsvare, fordi centrum kun er dobbeltbesat
• Fungerer kun, hvis kantangriberne er villige til at arbejde med hjem
• Kondition: de to seksere løber markant mere per kamp end nogen anden position

Hvornår passer den: Når du har to spilintelligente seksere, dit hold er teknisk stærkt, og du vil spille med en offensiv spilidé. DFB viser 3-2-3 ved siden af 3-3-2 som grundopstilling for 9:9.

I 8:8: Du har én spiller mindre end i 3-2-3. Vil du beholde de tre angribere, bliver det 3-1-3, men så bærer én sekser hele midtbanen, med samme svaghed som 3-1-3-1 nedenfor. Vil du beholde de to seksere, bliver det 3-2-2, som er mere robust, men har én afleveringsmulighed mindre fremme.

Formation 3-3-2: det afbalancerede system

Opstilling: Målmand, tre forsvarere på linje, tre midtbanespillere på linje foran dem og to angribere på halvhøjre og halvvenstre.

Spilidé: 3-3-2 er den mest afbalancerede 9:9-formation. To rækker med tre giver et kompakt forsvar, og angrebsspillet går først og fremmest over midtbanens kanter, hvor de yderste forsvarere kan gå med frem og skabe overtal.

Fordele:

• Meget god dækning af rummet i bredde og dybde
• Dobbelt dækning på kanterne i forsvarsspillet
• Klar arbejdsdeling: midtbanen arbejder begge veje, angriberne koncentrerer sig om feltet
• De to angribere kan krydse, og den ene kan falde ned, hvilket træner et varieret angrebsspil
• Mere stabilt defensivt end 3-2-3 mod kontraer gennem midten

Ulemper:

• Kun to afleveringsmuligheder helt fremme, så opspillet har færre muligheder
• De yderste forsvarere skal bære kantspillet med, ellers løber midtbanen sig træt
• Mindre naturlig trekantdannelse end i 3-2-3, du skal træne den mere bevidst
• Mod et aggressivt genpres opstår der let prop på midtbanen

Hvornår passer den: Når du har robuste yderste forsvarere, en løbestærk midtbane og to angribere, der kan tænke sammen. Ideel til hold, der spiller i en af de stærkeste rækker og har brug for defensiv stabilitet.

I 8:8: Tag én angriber ud, og du har 3-3-1. De to rækker med tre og den dobbelte dækning på kanterne bliver bevaret, og det er derfor den mest direkte oversættelse af den sikre startformation. Den ene angriber skal til gengæld arbejde meget alene. Da 8:8 spilles uden offside, kan han stå højere end i 9:9 og binde modstanderens forsvar.

Alternativer: 3-1-3-1 og 2-3-3

Ud over de to standarder dukker to alternativer op i praksis:

3-1-3-1 (tre forsvarere, én sekser, tre ottere, én angriber). Den ene sekser kan lade forsvaret bygge op boldorienteret foran sig, og de tre ottere skaber rum i centrum. Stærkt, hvis du har en usædvanligt spilintelligent sekser. Svaghed: Den ene angriber bliver ofte isoleret helt fremme og kræver ekstrem løbevilje.

2-3-3 (to forsvarere, tre midtbanespillere, tre angribere). Maksimalt offensivt og bruges i praksis næsten kun mod klart svagere modstandere. Svaghed: Tobackkæden er ekstremt sårbar i 9:9, fordi en enkelt stikning sætter halvdelen af dit forsvar ud af spillet. Anbefales ikke i udviklingsarbejdet, kun som et pressystem en gang imellem.

Hvilken formation passer til din trup?

Tre spørgsmål hjælper dig med at beslutte dig:

1. Har du to spilintelligente seksere? Ja: 3-2-3. Nej: 3-3-2 er mere tilgivende, fordi tre midtbanespillere støtter en svagere sekser.
2. Hvor stærke er dine yderste forsvarere? Stærke og villige til at gå med offensivt: 3-3-2 får mest ud af dem. Svage i positionsspillet: 3-2-3, fordi de tre angribere selv tager kantspillet.
3. Hvilken type er din centrale angriber? Adræt og god én mod én: 3-2-3 med tre afleveringsmuligheder giver ham bolde i løbet. Fysisk stærk feltangriber, der er god med hovedet: 3-3-2 med indlæg fra begge kanter.

Overtager du et U12/U13-hold for første gang, er 3-3-2 det sikreste valg: lettere at forklare, mere stabilt defensivt, og det giver dig tid til at lære truppen at kende. 3-2-3 betaler sig, så snart du efter tre til fire måneder ved, hvilke spillere der taktisk kan bære sekserrollen. I 8:8 gælder den samme rækkefølge: start med 3-3-1, og gå videre til 3-2-2 eller 3-1-3, når du kender dine seksere.

De første fire uger med den nye årgang

En konkret træningsplan for overgangen til den større bane, i Tyskland fra 7:7 til 9:9 og i Danmark fra 5:5 til 8:8:

Uge 1: tilvænning til banen. Hver træning begynder med ti minutters frit spil på den nye bane, uden instruktioner. Spillerne skal mærke de nye afstande i kroppen: Hvor langt er der fra eget felt til modstanderens? Hvor meget koster et sprint fra midterlinjen til feltet? Hold den bevidste konditionsbelastning lav, banen gør arbejdet.

Uge 2: positionsforståelse. Lad hver spiller prøve hver position én gang. Også den, der senere bliver angriber, spiller en træningsperiode som midterforsvarer. Det forhindrer, at du allerede i uge 3 støber positionerne fast, og det følger DFB’s linje om at uddanne taktisk alsidigt i denne alder og ikke låse spillerne fast på positioner for tidligt.

Uge 3: spilsituationer. Træn dødbolde og faste mønstre: opspil fra eget felt, forskydning i trebackkæden, forsvar ved hjørnespark. Spiller dit hold med offside, altså tysk 9:9 eller 9:9 efter varsel, tager du det her op for første gang i en øvelse. Kommer holdet fra 5:5 til 8:8, er indkastet og målsparket det nye: I 5:5 kunne spilleren vælge mellem indspark, inddribling og indkast, og ved målspark skulle modstanderen trække tilbage til midterlinjen. I 8:8 er det et rigtigt indkast, og modstanderen skal kun stå uden for feltet. Gem offsidetræningen til overgangen til 11:11.

Uge 4: første turneringskamp. Stil op med en klar formation (anbefaling: 3-3-2, i 8:8 3-3-1), men resultatet er sekundært, og for U12 og yngre bliver det alligevel ikke vist. Tal kort efter kampen om, hvad der fungerede i den nye spilleform, og hvad der ikke gjorde. Regn med, at den første kamp bliver kaotisk, det er en del af læringen.

Typiske fejl i overgangen til 9:9

Fem faldgruber, som næsten alle nye trænere på U12/U13 falder i, i 9:9 som i 8:8:

• At træne som i 11:11 for tidligt. 9:9 er en spilleform for sig, ikke en mini-udgave af den store bane. At øve en flad firebackkæde med to seksere, fordi det er »rigtig fodbold«, brænder din træningstid af.
• At støbe positionerne fast. Den, der i uge 1 stempler spillere som »forsvarer« eller »angriber«, udelukker den alsidighed, der er vigtig i denne alder. Rotation hører med mindst til og med U13.
• At isolere målmanden. Med tilbagelægningsreglen skal din målmand blive en ekstra markspiller. Den, der kun lader målmanden gribe bolde, spilder den vigtigste position for opbygningsspillet i 9:9, og i 8:8 gælder det samme fra U10.
• At glemme sikringen mod kontra. I 3-2-3 har de to seksere ansvaret for restforsvaret. Træner du det ikke, får du to til tre kontraer gennem midten imod dig i hver kamp. Et forløb om restforsvar i ungdomsfodbold betaler sig fra uge 4.
• At glemme kantspillerne. I 3-3-2 er de yderste midtbanespillere de allervigtigste på holdet. Den, der kun bruger dem defensivt, forærer hele angrebsspillet væk.

Vil du bruge mindst mulig tid på at planlægge et internt træningsstævne for U12/U13, bruger du et værktøj som AreaCopa og slipper for Excel-arkene til kampprogram, stilling og holdopstillinger.

9:9 er en spilleform for sig

Tager du én ting med fra denne artikel: Det tyske 9:9 er ikke »11:11 med to spillere mindre«, men et bevidst udformet udviklingstrin med sin egen logik. Trebackkæde som defensivt fundament, 3-3-2 som sikker startformation, 3-2-3 til den offensivt orienterede spilidé og en klar fireugersplan for overgangen fra 7:7. I Danmark gør du det samme i 8:8: Trebackkæden står, 3-3-1 er starten, og 3-2-2 eller 3-1-3 kommer, når truppen er klar.

Den tyske spilleformsreform 2026 for de yngste har ikke vendt op og ned på 9:9, men har åbnet det en smule: DFB’s ungdomsreglement anbefaler nu ved siden af 9:9 også 8:8 på tværs og 7:7. I Danmark hedder trinnet før 11:11 8:8, og 9:9 er en udvej for hold med for få spillere i de laveste 11:11-rækker. Din opgave som træner er den samme i begge lande: at forberede spillerne på det, der kommer bagefter, nemlig fuld 11:11.

Vil du holde et stævne for U12/U13 med det samme, klarer appen til børne- og ungdomsstævner kampprogram, stilling og livelink, også til 8:8. Et stævne, klubben selv holder, registrerer den i DBU’s KlubOffice, og husk, at resultater og stillinger først vises fra U13.

Kilder

De danske regler og mål i denne artikel kommer fra DBU, DBU Jylland og DBU Fyn. Tallene for 9:9 i Tyskland kommer fra tyske kilder og gælder ikke i Danmark. Vurderingen af trebackkæde, 3-2-3 og 3-3-2, omregningen af formationerne til 8:8 og overgangen fra 3-4-3 til 3-3-2 i 9:9 er vores egen.

1. Dansk Boldspil-Union (opdateret september 2025). Spilleregler i børnefodbold: det fulde overblik. Kilde for 8 mod 8 i børnefodbolden: bane, felt, mål, bold, indskiftning, offside, tilbagelægning, indkast, målspark, kort, reglerne ved tre måls forskel og kravet om lige meget spilletid.
2. DBU Jylland (uden dato, hentet 7. oktober 2026). 8:8 spilleregler i ungdomsfodbold og 9:9 spilleregler. Kilde for 8:8 fra U13 (bane, offside, tilbagelægning, fem minutters udvisning, dommer) og for banen, feltet og antallet af spillere i 9:9.
3. DBU Jylland (hentet 7. oktober 2026). Turneringsreglement. Kilde for 9:9 efter varsel, rækkerne i 11:11 for U13, spilletid, reserver og den ekstra spiller ved tre måls underskud.
4. DBU Fyn (uden dato, hentet 7. oktober 2026). Regler og rammer for børnefodbold og Overgangen fra børnefodbold til ungdomsfodbold. Kilde for årgangene i 5:5 og 8:8, spilletiden 2 × 30 minutter for U11/12, indtastningen af resultater, 8:8 uden offside i U13, 11:11 i Liga 1 og Liga 2 og kort fra U13.
5. DBU Fyn (uden dato, hentet 7. oktober 2026). Regler og rammer for ungdomsfodbolden og Regler: 8-mands (ungdom). Kilde for 8:8 i U13 hos DBU Fyn (2 × 30 minutter, bane, antal spillere, offside), for 8:8 og 11:11 i U14 og U15, den ekstra spiller i 8:8 og den fleksible spilleform, hvor 11:11 spilles som 9:9.
6. DBU Fyn (hentet 7. oktober 2026). Turneringsreglement. Kilde for spilletid og reserver i 11:11 hos DBU Fyn.
7. Dansk Boldspil-Union og lokalunionerne (2013). Spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbold. Undersøgelsen, der beskriver det tidligere 9-mands på 68 × 72 meter og foreslår 8 mod 8 på en halv 11-mandsbane.
8. Dansk Boldspil-Union (2014). Den røde tråd: DBU’s spillerudviklingsmodel fra U15 til A-landshold. Kilde for træningstemaerne for U13 og U14.
9. Deutscher Fußball-Bund (pr. 21. august 2026). Jugendordnung, § 8, § 8a og Anhang IV, del 2. Kilde for spilletid, antal spillere, målstørrelse, boldstørrelse og de tre anbefalede tyske formater for U12/U13 (9:9, 8:8 på tværs, 7:7).
10. Deutscher Fußball-Bund. 9 gegen 9 mit D-Junioren: Endlich gibt es Ballkontakte für alle! Kilde for opmærkningen af banen (ca. 70 × 50 m, felt 12 × 29 m, straffespark fra 9 m), indførelsen fra sæsonen 2011/12 og grundopstillingerne 3-2-3 og 3-3-2.
11. Bayerischer Fußball-Verband (pr. 16.07.2026). Jugendordnung, § 20 og § 51. Kilde for udskiftninger samt 9:9 og tvillingkampen i 7:7 i Bayern.

DBU Sjælland, DBU København, DBU Lolland-Falster og DBU Bornholm er ikke gennemgået til denne artikel. DFB’s bilagsregler er anbefalinger for U12/U13; bindende er de tyske regionale forbunds bestemmelser. De bindende regler for dit hold har din lokalunion, og for en cup står de i indbydelsen.