Spilleformer i børne- og ungdomsfodbold 2026: overblik for trænere og ungdomsledere

Du er ungdomsleder. I denne sæson skal du forklare forældre, trænere og frivillige, hvorfor de seksårige spiller 3:3 og ikke på en stor bane, hvorfor ingen kan se en stilling, før holdet er U13, hvorfor kampene er så korte, og hvorfor der bliver skiftet hele tiden. Måske står det første stævne lige for døren, måske skal du tage stilling på forældremødet. Du har brug for et overblik, der sidder.

Den her artikel giver dig netop det. Du får DBU’s fire spilleformer fra 3:3 til 11:11, aldersgrænsen, der afgør, om resultater bliver vist, argumenterne bag de små formater, svar til forældremødet og en plan i fire trin for klubben. Undervejs ser vi på den tyske reform af børnefodbolden, som meget af debatten om små spilleformer handler om – med klar besked om, hvad der er tysk, og hvad der gælder i Danmark.

Systemet kort: fire spilleformer og én aldersgrænse

Meget af det, der bliver skrevet om små spilleformer lige nu, kommer fra Tyskland. Der vedtog det tyske fodboldforbund (DFB) den 11. marts 2022 nye spilleformer i børnefodbolden, og siden sæsonen 2024/25 har de været bindende i hele landet: 2 mod 2 og 3 mod 3 på fire minimål for de yngste, ingen mesterskabsrunde i G- og F-Jugend (til og med U9) og rotation efter hvert mål eller senest efter 2 minutter. Danmark har ikke haft en tilsvarende reform at vente på. Her er det DBU, der knytter spilleformen til årgangen, og de seks lokalunioner, der organiserer spillet. Børnefodbolden afvikles i stævneform – stævner med puljer på omkring fem hold – og lokalunionerne holder desuden fodboldfestivaler.

Fire spilleformer dækker vejen fra de mindste til ungdomsfodbolden:

• 3:3 – U7 og yngre. Afvikles i stævneform og uden resultater. Den mindste bane og den korteste vej til bolden.
• 5:5 – U8–U10. Hos DBU Sjælland på en bane på 40 × 30 m med mål på 1,5 × 3 m. DBU Sjælland tilbyder 5:5 helt op til U13.
• 8:8 – U11/12 og U13. Her krydser holdet grænsen fra børne- til ungdomsfodbold. 8:8 spilles uden offside, også i U13.
• 11:11 – fra U13 eller U14, alt efter lokalunion og række. Fuld bane.

Grænsen, der betyder mest, er ikke antallet af spillere, men U13. Til og med U12 er det børnefodbold: DBU’s holdning er, at resultatformidling og stillinger ikke hører hjemme her, og lokalunionerne fører den linje ud i livet. Det betyder ikke, at ingen noterer noget. Fra U8 bliver resultaterne tastet ind – de bliver bare ikke vist. Kun for U7 og yngre er der slet ingen resultater. Fra U13 er det ungdomsfodbold, og så er både resultater og stillinger synlige.

Grænsen for resultater og skiftet til 11:11 falder ikke sammen. U13 ser stillingen for første gang, men hvornår holdet skifter til 11:11, afhænger af lokalunion og række: Hos DBU Fyn spiller U13 stadig 8:8 uden for Liga 1 og 2, mens DBU Jylland har rækker i 11:11 for U13 på alle niveauer. I Tyskland ligger grænserne andre steder: i G- og F-Jugend (til og med U9) er der ingen mesterskabsrunde, i E-Jugend (U10/U11) er turneringer og efter forbundsland ligaspil mulige, for U12/U13 anbefaler DFB’s Jugendordnung 7 mod 7, 8 mod 8 eller 9 mod 9, og fra U14/U15 er 11 mod 11 muligt på normalbane. 7 mod 7 og 9 mod 9 findes ikke i dansk børnefodbold – her går vejen fra 5:5 over 8:8 til 11:11. Springet direkte ind i det store format ville være for stort, og det er netop derfor, der er et trin imellem.

Hvorfor små spilleformer: fire problemer, det store format ikke løser

Den tyske reform kom ikke ud af det blå. De tre første punkter støtter DFB i sine FAQ fra 2022, det fjerde nævner BFV som mål. Problemerne er ikke specielt tyske, og forstår du dem, kan du også forklare små spilleformer for den skeptiske klubkollega.

1. For få boldberøringer per barn. I 7 mod 7 kommer de langsommere og mindre talentfulde børn ifølge DFB knap nok til bolden. Den, der ikke rører bolden, lærer heller ikke noget. Jo mindre grupperne er, jo flere boldberøringer får hver enkelt: det er DFB’s hovedargument.

2. For tidligt stillinger og resultatpres. DFB vil mindske præstationspresset. Seksårige forstår ikke en stilling. Det gør trænere og forældre til gengæld, og det er netop problemet. Efter min vurdering gælder: hvor der står en stilling, bliver der spillet for at vinde, den svagere spiller bliver på bænken, den stærkere bliver midtpunktet. I Danmark er det løst ved, at resultater og stillinger ikke bliver vist til og med U12.

3. For komplekst til alderen. Ifølge DFB’s FAQ blev der i børneårgangene for tidligt lagt vægt på taktik. Seks medspillere, to store mål, en målmand, taktiske forskydninger: det overstiger, hvad en seks- til otteårig kan overskue. Børnene kan efterligne det, men de forstår det ikke. En spilleform med en klar opgave – fire mål, to medspillere, find hullet – rammer alderen.

4. Frafald i teenageårene. BFV nævner i sit koncept for minifodbold som mål at sænke frafaldet (drop-out). Hvorfor puberteten koster talenter, og hvordan du holder på dem, gennemgår vores guide til talentudvikling. Mit argument: den, der som otteårig bliver skiftet ind for tredje gang og så ikke får bolden, mister lysten. Flere boldberøringer og intet fokus på stillingen skal ændre netop det.

De små formater er altså ikke en pædagogisk mode, men et direkte svar på fire uløste problemer. Forklarer du det sådan på forældremødet, har du allerede vundet halvdelen af diskussionen.

U7 og yngre: 3:3 og idéen med fire minimål

For U7 og yngre gælder 3:3. Det er den spilleform, der ligner mindst af det, voksne kender som fodbold – og den, forældrene oftest spørger til. Hos DBU afvikles den i stævneform og uden resultater, på en bane på 13 × 21 meter med mål på 1 × 1,5 meter (DBU’s spilleregler i børnefodbold, opdateret september 2025).

I Tyskland er det de yngste, der har mærket reformen mest. Her er, hvad DFB har fastlagt for U7 og yngre – ikke som dansk regel, men fordi idéerne er gode at kende, når du selv holder stævne eller planlægger træning.

Bane og mål. Flere små baner ved siden af hinanden: i 2 mod 2 ca. 16 × 20 meter, i 3 mod 3 ca. 25 × 20 meter. På hver bane fire minimål (to at forsvare for hvert hold), højst 2 × 1,2 meter. Har du ingen minimål, markerer du dem med kegler eller stænger. Ingen målmand og intet straffespark: forseelser i egen skudzone straffes med et straffeangreb, og hjørnespark tages ved at drible eller spille bolden ind.

Skudzone. I det tyske 2 mod 2 er midterlinjen skudzone: et mål tæller kun, når bolden bliver skudt fra modstanderens halvdel. I 3 mod 3 gælder en skudzone på 6 meter foran målene. Så er det slut med at spurte hele vejen ind i målet. Vil man score, skal man have overblik nok til at bringe bolden ind i den rigtige zone.

Spilletid og rotation. I 2 mod 2 spilles op til syv omgange à højst 5 minutter, i 3 mod 3 syv gange 7 minutter, med tre minutters pause imellem. Efter hvert mål eller senest efter 2 minutter skifter hvert hold en spiller ud i en rækkefølge, der er aftalt på forhånd – højst én udskifter i 2 mod 2, højst to i 3 mod 3. Så får alle børn næsten lige meget spilletid, og det stærkeste barn kan ikke blive på banen hele kampen. I Danmark er rotationen dit og klubbens valg; tjek, om din lokalunion har regler for udskiftninger. Fair spilletid i børne- og ungdomsfodbold viser fire modeller tilpasset alderen og syv svære tilfælde fra klubhverdagen.

Festivalmodellen. I den tyske model står flere baner ved siden af hinanden på en stævnedag, ordnet fra den »svageste« til den »stærkeste«. Efter hver runde rykker vinderen en bane op og taberen en bane ned. Ved uafgjort rykker holdet op, der scorede det sidste mål; ved det sjældne 0–0 afgør saks-sten-papir. Så opstår der automatisk jævnbyrdige kampe, fordi vindere møder vindere og tabere møder tabere. Du kan bruge grebet på dine egne stævner – det må bare ikke blive til en stilling, som U7 og yngre alligevel ikke har.

Det misforstår forældre tit. Forældre ser et stævne for seksårige og tænker, at det ikke er »rigtig fodbold«. Det er netop pointen: fodbold for seksårige er ikke det, voksne oplever som fodbold. Det er en motorisk og social læringsform, som senere munder ud i den klassiske fodbold. Den, der ikke fører stilling for U7, har ikke taget noget fra børnene, men sparet dem for pres.

Funino som idégrundlag. 3 mod 3 med fire minimål går tilbage til den tyskfødte Horst Wein, som arbejdede i mange år i Spanien og i sit hæfte fra 2004 beskrev spillet som »Mini-Fußball«; betegnelsen Funino slog igennem senere. I DFB’s regelsæt (Jugendordnung, hæfte, FAQ) står der ikke »Funino«, men »3 mod 3 på fire minimål«. I Trainingsphilosophie Deutschland bruger DFB navnet til øvelser. Blandt DBU’s spilleformer er det ikke en selvstændig form; i Danmark er det en variant af 3:3, du kan vælge til træning og egne stævner. Træningspraksis i detaljer finder du i Funino-guiden til trænere i børnefodbold: otte varianter, coachingstikord og en skabelon til mailen til forældrene.

Hvorfor fire mål. I Weins koncept samler spillet sig med to mål på midten, og den stærkeste løber lige igennem. Med fire mål skal angriberen vælge: venstre eller højre? Hvilket mål er dårligst forsvaret? DFB nævner rumopdeling og spilvending som mål; overblik og beslutninger er begrundelsen for Funino-metoden.

U8–U10: 5:5 i stævneform

For U8–U10 gælder 5:5. Det er stadig børnefodbold, og det afvikles stadig i stævneform. Den store forskel fra 3:3 er banen, som vokser tydeligt.

Bane, mål og spilletid. DBU Sjællands supplerende regler for børnefodbold giver et konkret billede: banen er 40 × 30 meter, målene 1,5 × 3 meter, en kamp varer 2 × 7 minutter, og der spilles højst 80 minutter om dagen – plads til fem hele kampe. Et hold må have op til ti spillere, hvoraf fem er på banen. Andre lokalunioner kan have andre detaljer, så tjek din egen.

Stadig ingen stilling. U8–U10 er børnefodbold med god margin. Men pas på med at sige, at der »ingen resultater« er: fra U8 bliver resultaterne tastet ind, de bliver bare ikke vist, og der er ingen stilling. Børnene tæller målene selv alligevel, og det er helt i orden – forskellen er, at ingen voksen sætter dem op i en tabel.

Sådan gør man i Tyskland. Hos DFB er U8/U9 den første årgang med et reelt valg, og klubben vælger mellem tre formater. 3 mod 3 uden målmand på ca. 25 × 20 meter (DFB’s FAQ fra 2022 nævner 26 til 28 × 20 til 22 meter) med fire minimål, skudzone og op til syv omgange à højst 10 minutter – DFB’s klare anbefaling, fordi hvert barn får flest boldaktioner. 4 mod 4 på ca. 40 × 25 meter, enten på fire minimål eller på to småbanemål med tre markspillere plus målmand. Og 5 mod 5 på ca. 40 × 25 meter, enten på fire minimål uden målmand eller på to småbanemål med fire markspillere plus målmand, ofte i andet halvår af U9 som forberedelse til næste alderstrin. I 4 mod 4 og 5 mod 5 spilles seks gange 10 til 12 minutter med tre minutters pause mellem omgangene. Der roteres efter hvert mål, ifølge Jugendordnung senest efter 2 minutter; DFB’s hæfte og BFV Oberbayern nævner 3 minutter på fløjte. En fair play-variant fra DFB’s hæfte: kommer det ene hold 3 mål bagud, må det sætte en ekstra spiller ind, indtil kampen er lige igen. Den danske 5:5-bane på 40 × 30 meter er altså en smule bredere end den tyske småbane på 40 × 25 meter.

Leder du efter træningsindhold, der passer til 5:5, finder du konkrete øvelser per årgang i artiklen om driblingsøvelser til U9, U10 og U11.

U11/12 og U13: 8:8 og vejen til 11:11

Med 8:8 vender den klassiske kampfølelse tilbage for alvor: målmand, to mål, flere medspillere og de første tanker om holdtaktik. Men for U11/12 er det stadig børnefodbold, og det kan mærkes. Det er også her, igangsættelsen fra sidelinjen bliver bundet: i 3:3 og 5:5 vælger spilleren selv mellem indspark, inddribling og indkast, mens reglerne for indkast i 8:8 følger fodboldloven.

Turneringsform uden synlig stilling. 8:8 for U11/12 afvikles hos lokalunionen i turneringsform – som en turnering over sæsonen i stedet for enkeltstående stævner. Resultaterne bliver tastet ind, men de bliver ikke vist, og der er ingen stilling. Det er den mest almindelige misforståelse blandt forældre: at en turnering nødvendigvis har en tabel.

Overgangen ved U13. Mange forældre regner med, at 11:11 og stillingen kommer samtidig. Det gør de ikke. Fra U13 bliver resultater og stillinger synlige, men spilleformen afhænger af lokalunion og række. Hos DBU Fyn spiller U13 stadig 8:8, uden offside, og kun Liga 1 og 2 går over til 11:11. DBU Jyllands turneringsreglement har rækker i 11:11 for U13 helt ned til laveste niveau.

Sådan gør man i Tyskland. I Tyskland kan målmand og småbanemål vende tilbage allerede i U10/U11. Her spiller holdene 4 mod 4 eller 5 mod 5 på samme bane som de yngre, på fire minimål uden målmand eller på småbanemål med målmand, eller 7 mod 7 på en bane på 55 × 35 meter med seks markspillere plus målmand og mål på højst 5 × 2 meter. I ligakampe i 7 mod 7 med to hold spilles der 4 × 15 eller 2 × 25 minutter; udskifterne spiller 7 minutter ad gangen på en sidebane og går så ind i 7 mod 7. For første gang sættes bolden i spil med indkast, i Bayern med indspark eller inddribling. For U12/U13 anbefaler Jugendordnung 7 mod 7, 8 mod 8 eller 9 mod 9, og 11 mod 11 er muligt fra U14/U15. 7 mod 7 og 9 mod 9 har ingen plads på den danske trappe: her er 8:8 trinnet mellem 5:5 og 11:11.

Hvad med bænken? En af de vigtigste idéer i den tyske reform: i 7 mod 7 sidder udskiftere ikke på bænken, men spiller 2 mod 2 eller 3 mod 3 på en sidebane med minimål, mens de venter. I Tyskland skiftes der på festivaler for U10/U11 efter et fast signal fra en central fløjte, hvert 3. minut i 4 mod 4 og 5 mod 5, og i 7 mod 7 går udskifterne ind efter 7 minutter. Hvert barn får spilletid i stedet for ventetid, og DFB’s hæfte angiver som pejlemærke mindst 75 % spilletid per barn. Det er ingen dansk regel, men en idé, der også passer godt til 5:5, hvor et hold kan have op til ti spillere og kun fem på banen. Logistisk kræver det en ekstra bane og en ekstra voksen.

Hvad der kommer til. Målmandsrollen (gerne på skift, så alle markspillere prøver at stå i mål), de første afleveringsvinkler og forskydninger, enkel holdtaktik (»når vi har bolden, gør vi banen bred«). Men stadig fokus på 1 mod 1 og masser af driblinger. 8:8 er ikke et formindsket voksenspil, men et læringstrin.

Opvarmningsøvelser, der passer til alderen og kan klares uden udstyr, finder du i artiklen om opvarmning uden udstyr til U11.

Hvor længe kampene varer i de ældre årgange, finder du i oversigten over kampens varighed for hver årgang.

Hvad det betyder for træningsindholdet

Spilleformerne er én ting, træningsindholdet en anden. Lader du børnene spille 3:3 på fire mål, kan du ikke træne 11:11-taktik om tirsdagen. Små spilleformer kræver, at træningen følger med – og det er netop her, det går galt i mange klubber.

Mere 1 mod 1, mindre holdtaktik. I de små spilleformer afgør 1 mod 1 næsten hvert mål. Mit forslag: en tredjedel til halvdelen af træningstiden i 1 mod 1- eller 1 mod 2-situationer. Forskydninger og preslinjer har du ikke brug for før omkring U12/U13.

Dribling og afleveringer i centrum. Den, der kan holde på bolden, vinder i 3:3. Den, der ikke kan, taber. Driblingsøvelser, afleveringsøvelser under pres og små spil med modstander er byggestenene. Øvelser uden modstander er undtagelsen.

Hvad det betyder for trænerkurserne. Som ungdomsleder skal du sikre, at dine trænere ved, hvad der passer til spilleformerne, og hvad der ikke gør. Jeg anbefaler mindst ét trænerkursus per sæson, helst ved sæsonstart. Hvis træneren for U7 stadig øver taktik fra den store bane med seksårige, er de små spilleformer ikke andet end en øvelse på papiret.

Kegler, minimål og overtrækstrøjer hører hjemme i hver træners udstyrstaske. Invester som klub dér, hvor behovet faktisk er: ikke i flere store mål, men i minimål, kegler og banemarkering.

Hvad du skal kunne forklare forældre og frivillige

Forældre og de frivillige ved banerne ser spilleformerne fra sidelinjen og stiller spørgsmål. Her er de mest almindelige, med svar, du kan bruge på forældremødet eller ved sidelinjen.

»Hvorfor er der fire mål?« Fordi børnene skal vælge. Fire mål er ikke en DBU-regel, men en variant, vi har valgt: med to mål løber alle ind mod midten, og den hurtigste vinder. Med fire mål skal angriberen kigge op: hvilket mål er frit? DFB nævner rumopdeling og spilvending som mål, og det er i den alder vigtigere end skudstyrke.

»Hvorfor er der ingen stilling?« For at tage presset af. Til og med U12 bliver hverken resultater eller stillinger vist – det er DBU’s holdning, og lokalunionerne følger den. Efter min vurdering motiverer stillingen forældrene, ikke børnene, og den sorterer de svagere spillere fra, fordi træneren skal spille for at vinde. Uden stilling spiller alle. Fra U13 kommer den, og så er børnene klar til den.

»Hvorfor bliver der skiftet hele tiden?« For at alle børn er med hele vejen. I Tyskland er det en fast regel, at hvert hold skifter en spiller efter hvert mål eller senest efter 2 minutter. Hos os er det klubbens eget greb for retfærdighed: vi skifter i en rækkefølge, der er aftalt på forhånd. Så kan intet barn blive på banen hele kampen, og udskifterne kommer i gang, før de mister interessen.

»Hvorfor er kampene så korte?« Fordi børn i den alder kun kan koncentrere sig kort ad gangen; DFB’s Jugendordnung sætter omgange på højst 5 til 12 minutter og pauser. Korte kampe betyder mange intense perioder og mindre tomgang. I 5:5 spiller man hos DBU Sjælland 2 × 7 minutter.

»Mit barn er meget talentfuldt, bliver det overhovedet udfordret?« Ja. I 3:3 med fire mål får det talentfulde barn flere boldberøringer end i 7 mod 7, for jo mindre grupperne er, jo flere berøringer (DFB’s FAQ). Efter min vurdering løfter små spilleformer både toppen og bredden, fordi begge spiller mere. Det, der forsvinder, er status: det talentfulde barn er ikke længere automatisk holdets stjerne, men en af mange, der spiller.

De fem svar dækker de mest almindelige forældresamtaler. Resten kan du henvise til din lokalunion, som har reglerne for hver årgang.

Overgangsplan: sådan lykkes det i klubben

Som ungdomsleder har du ansvaret for, at det fungerer i din egen klub. Her er en plan i fire trin, der virker i de fleste klubber.

Trin 1: tjek lokalunionens regler. Spilleformen følger årgangen, men detaljerne står hos din lokalunion: hvad der gælder for bane, spilletid og antal spillere i jeres årgang, hvordan stævnerne er skruet sammen, og hvordan resultaterne bliver registreret. DBU Sjælland har for eksempel supplerende regler for 5:5. Hent de gældende regler fra din lokalunion, læs dem én gang fra ende til anden, og hold klart adskilt, hvad der er DBU’s linje, og hvad der er lokalunionens detalje. Spørg lokalunionen, når noget er uklart.

Trin 2: organiser et trænerkursus. Jeg anbefaler mindst én intern gennemgang per sæson, helst før sæsonstart. Indhold: hvilke spilleformer holdene møder, hvordan en træning til dem ser ud, og hvad de typiske begynderfejl er. Har du ikke selv en oplægsholder, så spørg lokalunionen, hvad den kan tilbyde.

Trin 3: forældremøde med et klart budskab. Før sæsonens første stævne. En time er nok. Indhold: hvad der gælder, hvorfor, og hvordan det ser ud. Svarene fra forrige afsnit kan du bruge som grundlag. Tag forældrene med, tag deres bekymringer alvorligt, men vær tydelig om, hvor klubben står. Et forældremøde, der går godt, sparer dig for diskussioner ved sidelinjen hele sæsonen. Vil du samtidig forklare, hvordan udtagelser foregår, er guiden til udtagelsestræning i ungdomsfodbold en god artikel at sende med.

Trin 4: læg hjemmestævnerne om. Konkret: skaf eller byg minimål, tilpas banemarkeringen, brief de frivillige, og planlæg sidebaner til udskiftere. Minimål kan også markeres med kegler eller stænger, hvis budgettet er stramt. De frivillige ved banerne (ofte forældre) har brug for en kort gennemgang: hvor længe kampene varer, hvornår der skiftes, at der ikke føres stilling, og at mål kun tæller fra skudzonen, hvis I spiller efter den tyske model på fire mål. Holder klubben selv stævne, registreres det i DBU’s KlubOffice. Jeg ville planlægge omlægningen mindst fire uger før det første hjemmestævne.

Sidder de fire trin, går den første sæson overraskende gnidningsfrit. Den største modstand sidder ikke hos børnene, men hos de voksne, og dem når du med trin 2 og 3.

Arranger stævner, og hvornår et turneringsværktøj hjælper

Vil du holde et stævne for de mindste i egen hal eller på eget anlæg, er opgaven en anden end ved en klassisk cup med stilling. Her er kernepunkterne. Til indendørs spil fastsætter det tyske forbunds futsalordning (§ 38) rammer for alle årgange, uden bander; fra U12/U13 gælder futsalreglerne. Detaljerne står i den praktiske futsal-guide til fodboldtrænere.

Flere baner parallelt. Tre til fem baner ved siden af hinanden. To hold per bane, derefter nye modstandere efter kampprogrammet – eller, med den tyske festivalmodel, op eller ned efter resultatet. Organisatorisk er det enklere, end det lyder: én opstilling, én tidsplan, ét fløjt til hvert skift. Nøglen er, at alle baner starter og skifter samtidig, ellers opstår der ventetid.

Ingen stilling, men et kampprogram. I den tyske festivalmodel spiller hvert hold i løbet af dagen på forskellige baner. DFB fører ingen resultater, og der er ingen tabeller; forbund som wfv kårer udtrykkeligt ingen mestre. Følger du DBU’s linje om, at resultater ikke skal vises til og med U12, så kår heller ingen dagsvinder. Børnene får en medalje eller et diplom med »du var med i dag«.

Spilletid og rotation. Kampene er korte, kortere jo yngre børnene er, med et par minutters pause til banebyttet. I den tyske model varer en kamp højst 5 minutter i 2 mod 2 og 7 minutter i 3 mod 3, for U8/U9 10 til 12 minutter; i DBU Sjællands 5:5 er det 2 × 7 minutter. Rotationen inden for holdet bestemmer du selv: efter hvert mål eller med faste intervaller, men læg rækkefølgen fast før stævnet, og hold dig til den. Som pejlemærke angiver DFB mindst 75 % spilletid per barn.

Det forbereder du som arrangør. Minimål (selvbyggede, lånte eller markeret med kegler), tydeligt afmærkede baner og en tidsplan. Derudover: en frivillig per bane, en central fløjte til skiftesignalet, en drikkestation og medaljer eller diplomer til alle børn. Spiller I 5:5 eller 8:8 med mange udskiftere, kommer en sidebane til dem oveni. Forældrenes forplejning placeres et stykke fra banerne, så børnene ikke hænger fast mellem pølserne og kampen.

Hvornår et turneringsværktøj giver mening. Til et rent stævne efter den tyske festivalmodel behøver du ikke et klassisk turneringsværktøj: kampprogrammet opstår af op- og nedrykningen, og der er ingen stilling. Så snart formatet skifter til et fast kampprogram med puljer, bliver administrationen hurtigt tung – og fra U13, hvor resultater og stillinger vises, og i 11:11 gælder det i endnu højere grad. Kampprogram over flere timer, stilling med regler ved pointlighed, lodtrækning til semifinaler, ventetid mellem kampene: her hjælper et værktøj som AreaCopa, fordi kampprogram, stilling og sorteringslogik ikke længere kan holdes i hovedet eller i et regneark. Punktet, hvor skiftet giver mening, ligger altså ikke ved en bestemt årgang, men overalt, hvor stævnet bliver til en turnering med stilling.

En udførlig trin-for-trin-guide til at bygge et klassisk stævne op, fra 5:5 til 11:11, finder du i tjeklisten til fodboldstævnet med en tidsplan over 12 uger.

Til den organisatoriske side – kampprogram, stilling og livelink per årgang – går du videre til appen til børne- og ungdomsstævner.

Konkrete kampprogrammer til 5, 7 og 10 hold står i artiklen kampprogram til 5, 7 eller 10 hold.

Bygger du samtidig et pigetilbud op i klubben, finder du i guiden start et pigehold en plan over seks måneder med rekruttering af spillere, jagten på trænere og en egenvurdering i 12 punkter for klubbens standard.

Kilder

Spilleformerne og aldersgrænsen i artiklen følger DBU og lokalunionerne, og banemålene for 5:5 er DBU Sjællands. Alle andre banemål, spilletider, rotationsregler og formatvalg stammer fra det tyske fodboldforbunds (DFB) regelsæt og er nævnt som tysk praksis og til sammenligning – ikke som regler i Danmark. De 70 × 50 m for 9 mod 9 i diagrammet stammer fra DFB’s træningsanbefaling:

1. Dansk Boldspil-Union (DBU) og lokalunionerne, bl.a. DBU Fyn. Spilleformer efter årgang: 3:3 for U7 og yngre, 5:5 for U8–U10, 8:8 for U11/12 og U13 (bane 52,5 × 68 m efter DBU’s spilleregler i børnefodbold, opdateret september 2025), 11:11 fra U13 eller U14, alt efter lokalunion og række (DBU Fyn: U13 kun i Liga 1 og 2; DBU Jyllands turneringsreglement: rækker i 11:11 for U13 på alle niveauer). DBU’s holdning er, at resultatformidling og stillinger ikke hører hjemme i børnefodbolden før U13; lokalunionerne fører den ud i livet, og fra U13 er resultater og stillinger synlige.
2. DBU Sjælland. Supplerende regler for børnefodbold: 5:5 på en bane på 40 × 30 m, mål på 1,5 × 3 m, 2 × 7 minutter, højst 80 minutters spilletid om dagen, op til ti spillere med fem på banen.
3. Deutscher Fußball-Bund (det tyske forbund, version 21. august 2026). Jugendordnung, § 8, § 8a und Anhang IV: Bestimmungen für Spiele auf Kleinfeld (G-, F- und E-Junioren/Juniorinnen) und auf verkleinertem Spielfeld (D-Junioren/Juniorinnen). Den tyske ramme for spilleformer, banestørrelser, mål, spilletid og rotation i G- til E-Jugend (del 1, bindende fra 2024/25) og for de anbefalede spilleformer i D-Jugend (del 2).
4. Deutscher Fußball-Bund (det tyske forbund, version 5. marts 2026). Leitfaden für die Implementierung neuer Wettbewerbsformen in den Altersklassen U6-U11 og Kinderfußball: Spielformen in G-, F- und E-Jugend. Kilde til festivalernes forløb, rotation, igangsættelser og 7 mod 7.
5. Deutscher Fußball-Bund (31. maj 2022). FAQ zu den neuen Spielformen im Kinderfußball. Kilde til begrundelsen for reformen, beslutningen i Bundesjugendtag (januar 2022) og DFB-Bundestag (11. marts 2022) og overgangsperioden frem til sommeren 2024.
6. Wein, H. (2004). Entwicklung der Spielintelligenz im Fußball. Hrsg. Peter Schreiner, Institut für Jugendfußball, 1. Auflage, ISBN 3-927570-60-5. Idégrundlaget for 3 mod 3 med fire minimål (»Mini-Fußball«, i dag oftest »Funino«).
7. Deutscher Fußball-Bund. Trainingsphilosophie Deutschland. Kilde til brugen af betegnelsen »Funino« i DFB’s træningsanbefalinger.

De konkrete regler for din årgang finder du hos din lokalunion: DBU Jylland, DBU Fyn, DBU Sjælland, DBU København, DBU Lolland-Falster eller DBU Bornholm. De omsætter DBU’s linje i deres egne bestemmelser.