Svære forældre i børne- og ungdomsfodbold: sådan håndterer du dem

Ingen børne- og ungdomstræner stopper, fordi børnene bliver for anstrengende. Man stopper på grund af forældrene. Faren, der kommenterer hver eneste udskiftning. Moren, der vil diskutere holdopstillingen efter kampen. Beskeden i forældrechatten kl. 22.30. Det er breddefodboldens ulønnede skyggearbejde, og næsten ingen bliver forberedt på det.

Den gode nyhed: Det meste kan planlægges. Denne guide giver dig tre værktøjer, du kan bruge med det samme. En dagsorden til forældremødet, et adfærdskodeks, du kan hænge op, og fire samtalemanuskripter til de konflikter, der før eller siden rammer næsten alle trænere. Dagsordenen og kodekset står færdige i artiklen, så du kan kopiere dem direkte og tage dem med.

Svære forældre er som regel engagerede forældre

Faren, der raser ved sidelinjen, vil ikke genere dig. Han vil have, at hans barn har det godt. Det er den vigtigste sætning i hele artiklen, for den ændrer din holdning i samtalen. Du taler ikke med en modstander, men med et bekymret menneske, der bare pakker sin bekymring dårligt ind.

Den bekymring får følger, når den løber løbsk. Børn, der hele tiden bliver iagttaget og vurderet, mister glæden ved spillet. Idrætspsykologer kalder det et kontrollerende i stedet for et støttende miljø. De forbinder det tydeligt med det, trænere frygter mest: at børn stopper, når de er tolv eller tretten. Pres fra sidelinjen skaber stress, og stress driver børn ud af sporten.

I dansk børnefodbold er en del af brændstoffet allerede fjernet. Det er DBU’s holdning, at resultater og stillinger ikke hører hjemme i børnefodbolden, og lokalunionerne fører den ud i livet: Til og med U12 bliver hverken resultater eller stillinger vist. Fra U8 bliver resultaterne ganske vist skrevet ind, men de bliver ikke offentliggjort. Presset ved sidelinjen kommer altså ikke fra konkurrencen i de år, men fra de voksne, der står der. Fra U13 er resultater og stillinger synlige, og så er det endnu vigtigere, at I har talt sammen på forhånd.

Du kan ikke ændre forældrene. Men du kan sætte rammerne, de bevæger sig inden for. Til det har du brug for klare forventninger, før sæsonen går i gang, og et par værktøjer til den dag, hvor det alligevel brager løs. Det er præcis det, der kommer nu.

Forældremødet ved sæsonstart: den bedste forebyggelse

Forældremødet er det mest virkningsfulde værktøj, du har, og det mest undervurderede. En time ved sæsonstart sparer dig for et halvt års diskussioner. Har du én gang forklaret, hvordan du fordeler spilletid, og hvordan du ønsker, at man opfører sig ved sidelinjen, skal du ikke forsvare det tyve gange i enkeltsager senere.

Hold mødet tidligt, helst før sæsonens første kamp. Sæt 60 til 90 minutter af, og giv hovedpunkterne med på skrift, så også de forældre, der ikke kunne komme, ved, hvad der gælder.

Dagsorden til forældremødet

1. Velkomst og præsentation (5 min.): Hvem du er, hvorfor du gør det her, og hvordan man får fat i dig.
2. Mål for sæsonen og spillefilosofi (15 min.): Hvad I vil opnå sportsligt og menneskeligt. Er det udviklingen eller resultatet, der står i centrum.
3. Spilletid: sådan fordeler du den (10 min.): Din regel, klar og ens for alle. Det er det hyppigste konfliktpunkt, så tag brodden af det her.
4. Opførsel ved sidelinjen (10 min.): Præsenter adfærdskodekset (næste afsnit), og lad alle bakke op om det.
5. Det praktiske (15 min.): Kørsel, vask af spilletøj, holdkasse, datoer.
6. Kommunikation (5 min.): Én gruppe til information, personlige emner under fire øjne, ingen trænerdiskussioner i chatten kl. 22.
7. Åbne spørgsmål (10 min.).

Mange undervurderer kommunikationen. En chatgruppe er praktisk til afbud og datoer, men den er det forkerte sted til kritik af holdopstillingen. Sig det ligeud: Saglige ting gerne i gruppen, alt personligt direkte til mig og ikke sent om aftenen. Sådan forhindrer du den optrapning, der går særlig hurtigt i en chat, fordi tonefaldet mangler, og alle læser med.

Adfærdskodeks for forældre (skabelon, du kan bruge)

Et adfærdskodeks lyder som bureaukrati, men er en gave til dig selv. Når nogen kører af sporet ved sidelinjen, diskuterer du ikke smag, men henviser til en regel, som alle bakkede op om på forældremødet. Det tager den personlige skarphed ud af øjeblikket.

Har klubben allerede sine egne regler for forældre, så brug dem. Skabelonen nedenfor kan du bruge, hvor der ikke findes noget, eller som udgangspunkt for holdets egen version.

Hold det kort. En halv side, som alle forstår og kan hænge på køleskabet.

Skabelon: sådan opfører vi os ved sidelinjen

• Vi hepper, på alle børnene, ikke kun vores eget.
• Vi coacher ikke. Beskeder kommer kun fra træneren. Ellers hører børnene tre beskeder på én gang og ved ikke, hvem de skal lytte til.
• Vi respekterer trænerens beslutninger, også når vi ikke forstår dem lige i øjeblikket.
• Vi kritiserer ikke foran barnet og ikke under kampen. Kritik tager vi under fire øjne, ikke ved sidelinjen.
• Vi behandler dommere og modstandere fair. Børnene ser med og lærer af os.
• Vi skelner mellem resultat og menneske. Efter et nederlag er barnet ikke et dårligere menneske.

Konfliktsamtalen: jeg-budskaber og WWW-metoden

Før eller siden rækker forebyggelsen ikke, og du må tage en svær samtale. Fire principper fra konfliktforskningen gør forskellen. De er ikke specifikke for fodbold, men de passer præcis på situationen ved banen.

Hold sag og relation adskilt. På sagsniveauet handler det om fakta: hvor mange minutter, hvilken position. På relationsniveauet handler det om følelser: Føler faren sig forbigået, ikke taget alvorligt. De fleste konflikter trappes op, fordi de to niveauer bliver blandet sammen. Lyt først til relationen, tag bekymringen alvorligt, så løser sagen sig tit af sig selv.

Forbered dig. Tag ikke samtalen i døren på vej ud. Tænk over det på forhånd: Hvad handler det egentlig om. Hvilket behov ligger bag kravet. Hvad vil jeg opnå, i sagen og i relationen. En god konfliktsamtale begynder, før den begynder.

Tal i jeg-budskaber. Et du-budskab er en bebrejdelse og skaber modstand. Et jeg-budskab beskriver, hvordan du ser det, og inviterer til at lytte. Værktøjet til det er WWW-metoden, opkaldt efter de tyske ord Wahrnehmung, Wirkung og Wunsch: iagttagelse, virkning og ønske.

• Iagttagelse: Hvad har du konkret set. (»Når der kommer beskeder fra sidelinjen …«)
• Virkning: Hvad fører det til. (»… stopper Leon midt i aktionen og kigger over på dig.«)
• Ønske: Hvad ønsker du dig. (»Jeg vil gerne have, at beskederne kommer fra mig.«)

Skab en rolig ramme. Ikke lige efter slutfløjtet, ikke foran andre, ikke i chatten. Tilbyd en samtale, og lad den anden part være med til at bestemme tid og sted. Alene sætningen »Jeg vil gerne have det her afklaret, lad os tale sammen i ro og mag« sænker temperaturen.

De fire mest almindelige konflikter som manuskripter

Teori hjælper ikke meget, når faren står lige foran dig. Her er de fire konflikter, der rammer næsten alle trænere, hver med et svar, du kan tilpasse. Formuleringerne følger alle det samme mønster: lyt, anerkend bekymringen, din egen opfattelse i et jeg-budskab, en klar linje.

Når det gælder spilletid, kan det betale sig at henvise til holdets faste linje i stedet for at holde en lang forsvarstale. Hvordan du fordeler spilletid fair og gennemskueligt, så den her samtale aldrig koger over, kan du læse grundigt om i fair spilletid. Og hvordan du taler med holdet efter kampen uden at tage stemningen fra forældrene med ind i omklædningsrummet, finder du i peptalken i omklædningsrummet.

For coaching fra sidelinjen gælder: Sig det én gang roligt under kampen, og tag det bagefter under fire øjne. Den, der tager det foran alle i kampens hede, gør en bagatel til en scene.

Når klubben skal tage over

Du er træner, ikke mægler og ikke vagt. Der er et punkt, hvor en konflikt ikke længere hører hjemme i dine hænder, og det beskytter dig at kunne genkende det.

Tre signaler viser dig, at tiden er inde. En samtale under fire øjne giver ikke noget resultat, og opførslen gentager sig. Nogen fornærmer dommeren, børnene eller dig. Eller konflikten forgifter hele holdet. Så trækker du ungdomsafdelingen eller bestyrelsen ind. Sanktioner helt op til et midlertidigt forbud mod at stå ved sidelinjen besluttes af klubben, ikke af dig alene. Hvad klubben konkret kan gøre, afhænger af klubbens egne retningslinjer. Det er ikke et nederlag, men den rigtige vej: Beslutningen bæres af klubben, og dit forhold til forældrene bliver skånet, så godt det kan lade sig gøre.

Arbejdsbog til download

Skabelonerne ovenfor som PDF til udskrift: dagsorden til forældremødet, adfærdskodeks for forældre, konfliktsamtalen i fire trin og vejen videre i klubben som tjekliste.

Opsummering

Svære forældre hører lige så meget til børne- og ungdomsfodbold som regn en lørdag morgen. Du kan ikke diskutere dem væk, men du kan forberede dig. Et klart forældremøde, et kort adfærdskodeks og et par sætninger til når det virkelig gælder, tager kraften ud af de fleste konflikter, før de opstår. Resten er holdning: Du taler med bekymrede mennesker, ikke med modstandere.

Den menneskelige del kan ingen tage fra dig. Den organisatoriske derimod. Når den næste sæson eller det næste stævne står for døren, kan du lave kampprogram og puljer på få minutter i stedet for en hel aften. Så har du hovedet frit til det, der virkelig betyder noget.

Læs videre

• Motivationsklima: vinde eller udvikle?: hvorfor klimaet til træning afgør udviklingen.