Hvor mange kampe om dagen kan et barn klare til et stævne?

Hvor mange kampe om dagen kan et barn klare?

I Danmark spilles børnefodbold i stævneform, og DBU har et klart svar for de yngste. Spillereglerne for børnefodbold sætter et loft pr. spiller pr. dag: højst 60 minutter i 3:3, højst 80 minutter i 5:5 og højst 60 minutter i 8:8. Hvor længe den enkelte kamp varer, fastsætter turneringsudbyderen, altså lokalunionen ved dens stævner eller klubben ved sit eget stævne. Loftet gælder den enkelte spiller, ikke holdet.

DBU Sjælland viser, hvordan det ser ud i praksis. Her spilles 3:3 og 5:5 i puljer med så vidt muligt fem hold, og kampene varer 2 × 7 minutter. I 5:5 giver loftet på 80 minutter højst fem hele kampe, for fem kampe er 70 minutter, mens en sjette ville give 84. I 3:3 giver 60 minutter højst fire hele kampe, for fire kampe er 56 minutter, og en femte ville give 70. Tallene gælder DBU Sjælland; andre lokalunioner kan spille med andre kamplængder.

Et loft over antallet af kampe har DBU ikke, og for U13 og ældre har vi hverken fundet et loft over minutter eller over kampe. Her må du selv sætte grænsen. Denne artikels anbefaling er højst fire kampe om dagen for U12/U13 og højst tre fra U14. Det er det korte svar på det spørgsmål, som enhver arrangør stiller sig selv, før kampprogrammet bliver lagt.

Loftet i minutter er DBU’s regel og gælder nationalt i børnefodbold. Antallet af kampe er denne artikels anbefaling og ingen forbundsregel. Læg mærke til, at loftet i 8:8 er lavere end i 5:5: fire kampe à 15 minutter rammer præcis de 60 minutter. Anbefalingen for ungdomsfodbold forudsætter korte stævnekampe; jo længere hver kamp varer, desto færre bør der være. Tjek spilletiden for jeres række hos jeres lokalunion.

Grunden til grænserne er den ophobede belastning. Fire kampe på fire timer er fysiologisk noget helt andet end tre træningspas fordelt over to uger. Fra dagens tredje hele kamp falder løbe- og springværdierne målbart, og fra den fjerde kommer der flere ubesindige tacklinger, fordi børnene er trætte og reagerer langsommere.

Den, der sprænger grænserne, risikerer ikke kun skader. Hen på eftermiddagen forsvinder konkurrencelysten, kampene bliver flade, og forældrene tager frustrerede hjem. Færre kampe med en ordentlig pausestruktur slår næsten altid et overfyldt program.

Ud over antallet tæller fordelingen over dagen. To kampe lige efter hinanden med kun en kort pause belaster mere end de samme to kampe med en time imellem. Når du lægger kampprogrammet, kan det derfor betale sig at sprede et holds kampe ud over dagen i stedet for at give et hold tre kampe i træk om morgenen og fri resten af dagen. Spiller flere årgange i samme pulje, gælder grænsen for de yngste: mødes U8/U9 og U10/U11, er det U8/U9, der bestemmer loftet. Vil du forberede dit hold på belastningen allerede før stævnet, finder du byggestenene i guiden om at forberede et ungdomshold til cup.

Opvarmning før hver kamp: FIFA 11+ Kids

FIFA 11+ Kids har siden 2017 været det bedst undersøgte opvarmningsprogram til børnefodbold. Konsekvent opvarmning mindsker skaderne med omkring 48 procent. Tallet går igen på tværs af flere undersøgelser og er ikke et reklameløfte.

Til stævnet betyder det: 15 minutters struktureret opvarmning før hver kamp, ikke bare lidt løst skud på mål. Programmet består af syv blokke, som tilsammen fylder de 15 minutter:

1. Løbeskole med hælspark, hop-løb og sidelæns krydsløb, omkring to minutter.
2. Hop og landing med samlede hop og blød landing i squatposition.
3. Balance på ét ben med afleveringer, som kobler stabilitet i standbenet med boldkontakt.
4. Eksplosive sprint med tre til fem accelerationer over ti meter, hver med en tydelig stopposition.
5. Core-stabilitet med planke og sideplanke, 20 sekunder i hver side.
6. Opfattelse og reaktion, hvor træneren råber farver, og børnene skifter løberetning.
7. Hopimitation som et hovedstødshop mod et skummål eller lige op i luften.

De konkrete øvelsesrækker med varianter finder du i vores opvarmningsartikler om opvarmning uden udstyr for U11 og om rondovarianter som opvarmning for U12. Til indendørsstævnet med trang plads langs kanten og lange ventetider finder du opvarmningslegene indendørs.

Det vigtigste punkt er det, der oftest bliver overset på stævnedagen. Der varmes op før hver kamp, ikke kun før den første. Efter 30 minutter på bænken er kroppen kold igen. Den, der dropper opvarmningen før anden og tredje kamp, fordi kampprogrammet er stramt, smider for de kampe den beskyttelse, studierne sætter tal på, helt væk: omkring halvdelen.

Pauser og restitution mellem kampene

Hvor lang pause mellem kampene?

DBU’s spilleregler for børnefodbold siger ikke noget om pausen mellem to kampe og heller ikke om pausen mellem halvlegene. I ungdomsfodbold har lokalunionerne en regel for halvlegspausen: hos DBU Jylland og DBU Fyn må den ikke overstige 5 minutter uden dommerens tilladelse og aldrig 15 minutter. Pausen mellem to kampe ved et stævne er altså dit valg som arrangør.

Vores råd: mindst fem minutter mellem to korte kampe og ti minutter eller mere efter en længere kamp. Den, der lægger kampene tættere, for eksempel skærer pausen ned til ét minut, fordi haltiden er dyr, risikerer ophobet belastning. Den, der planlægger rummeligere, taber kun haltid.

Aktiv restitution slår passiv hvile

Hvordan pausen bliver brugt, afgør næste kamp. Aktiv restitution holder udholdenheden oppe til næste kamp klart bedre end at sidde passivt på bænken. Det betyder roligt nedløb og dynamisk mobilitet i tre til fem minutter. Belastningsprofilen i fodbold med korte sprint og høj maksimal intensitet ligner nok til, at det kan overføres direkte til stævnedagen.

I praksis til stævnet betyder det tre ting: jog roligt fem minutter rundt om banen efter kampen i stedet for at sætte dig med det samme, drik vand og spis kulhydratrige mellemmåltider som en banan eller en bolle i stedet for fastfood, og vent i skyggen i stedet for i solen om sommeren. Det koster ingen penge, kun en kort besked fra træneren efter slutfløjtet.

To advarselstegn er værd at holde øje med i løbet af dagen. Når sprintene synligt mister skarphed, og børnene opgiver dueller tidligere, er den ophobede belastning nået, og næste indsats bør være kortere eller springes over. Klager et barn over et led og begynder at skåne det, skal barnet af banen, før overbelastningen bliver til en rigtig skade. Ærgerrighed langs sidelinjen er den dårligste rådgiver her. Hvordan du skriver pauserne ind i kampprogrammet med faste tider i stedet for at overlade dem til tilfældighederne, viser næste afsnit.

Skabelonen herunder lader 6 hold spille alle mod alle i én pulje. Det giver 5 kampe pr. hold og, med kampe på 10 minutter, 50 minutters spilletid. Det ligger under DBU’s loft i alle tre spilleformer i børnefodbold: 60 minutter i 3:3 og 8:8 og 80 minutter i 5:5. Fra U12/U13 ligger fem kampe over artiklens anbefaling på fire: så kan du enten fordele kampene over to dage eller dele i to puljer à 3 hold, så der bliver 2 kampe pr. hold.

Varme, drikkepauser og solbeskyttelse

Sommerstævner udendørs har brug for en klar varmeregel, der ligger fast før stævnedagen. Fra 25 graders lufttemperatur lægger du en ekstra drikkepause ind midt i hver halvleg og i korte børnekampe en drikkepause pr. kamp. Fra 30 grader skærer du spilletiden ned med omkring 20 procent eller flytter til en bane i skygge, hvis der er en. Regn med 0,2 liter væske pr. barn pr. 15 spilleminutter, og tilsvarende mere når det er varmt.

Lige så vigtigt er det at kende advarselstegnene på overophedning. Klager et barn over hovedpine, svimmelhed eller kvalme, virker sløvt eller holder pludselig op med at svede i stærk varme, skal barnet straks i skyggen, have noget at drikke og køles ned. Bliver det ikke hurtigt bedre, er det en sag for 112 og ikke for næste kamp. Børn bliver hurtigere overophedede end voksne, fordi deres krop forholdsvis optager mere varme, og fordi de glemmer at drikke i kampens hede.

Solcreme hører hjemme ved samlingsstedet og skal nævnes ordentligt én gang, når du samler spillerne. Forældrene tænker ikke på det klokken otte om morgenen, når de går hjemmefra. Hvordan du beskytter dit hold i varmen, sørger for nok væske, og hvad der skal i køletasken, står udførligt i guiden fodbold i varme.

Når det sker: RICE-princippet og tre stopkriterier

Selv med opvarmning og pausestruktur sker der skader. Den, der skal handle ved sidelinjen, har brug for en fast fremgangsmåde, der også holder under pres. Ved stumpe skader som vrid, slag eller forstrækning er RICE-princippet standarden: Ro (barnet af banen med det samme, ingen mere belastning), Is (kølepose højst 15 minutter ad gangen, med et klæde mellem hud og is), Kompression (elastikbind, ikke for stramt, der skal kunne være to fingre under) og Elevation, altså at det skadede sted holdes højere end hjertet.

Tre situationer fører uanset stillingen til, at kampen stoppes, og at du ringer 112 med det samme:

1. Mistanke om hovedskade med kvalme, forvirring, hukommelsestab for de sidste sekunder eller dobbeltsyn. Også uden bevidstløshed kommer barnet ikke tilbage i spillet resten af dagen.
2. Mistanke om knoglebrud med synlig fejlstilling, et led, der ikke kan bære, eller stærke smerter allerede ved let berøring. Stabiliser ikke selv, men ring efter ambulancen.
3. Kredsløbssymptomer uden tydelig årsag som sløret bevidsthed, pludselig bleghed eller koldsved. Læg barnet i stabilt sideleje, og ring 112 med det samme.

For at fremgangsmåden holder, når det gælder, skal to ting være på plads før første kamp. For det første en udpeget førstehjælpsansvarlig med en fast plads, hvor vedkommende er let at finde, og en pakket taske: køleposer eller kølespray, elastikbind, forbindingsmateriale, engangshandsker og en blanket til at registrere skader. For det andet en aftale om, hvem der ringer 112 i tvivlstilfælde. Den person er den eneste, der bestemmer i sådanne øjeblikke; trænere og forældre træder til side, så snart vedkommende er der.

Vigtigt for forsikringen: Noter dato, klokkeslæt, spillesituation, skadens art og hvad der blev gjort, med det samme. Uden den dokumentation bliver forsikringssagen svær bagefter, og det er netop hukommelsen, der blegner først på en hektisk stævnedag. Tjek, hvad forsikringen dækker, hos din klub.

Planlæg belastningen ind i kampprogrammet

Alle fire greb, antallet af kampe, opvarmningen, pauserne og varmereglen, virker kun, hvis de står i kampprogrammet før stævnet. Den, der først på stævnedagen vil klemme pauserne ind mellem to kampe, mister dem som det første, så snart programmet bliver forsinket. Derfor hører opvarmningsvinduer og pausetider hjemme i tidsplanen som faste blokke, præcis som kampene selv. Når du sætter et kampprogram til dit fodboldstævne op, fastlægger du derfor pauserne med det samme.

Netop det tager et digitalt værktøj som AreaCopa sig af: Du indtaster spilletid og pauselængde én gang, og kampprogrammet lægger hver pause ind mellem kampene, præcis som du har angivet, i stedet for at du skal regne i hovedet. Hele forberedelsen, fra tidslinjen på 12 uger til rollefordelingen på stævnedagen, står i tjeklisten til at arrangere et fodboldstævne.

Kilder: FIFA 11+ Kids (FIFA Medical Network), Dansk Boldspil-Union: Spilleregler i børnefodbold (opdateret september 2025), DBU Sjællands supplerende reglementer for 3:3 og 5:5 i børnefodbold, turneringsreglementerne fra DBU Jylland og DBU Fyn om halvlegspausen, idrætsmedicinske oversigtsstudier om opvarmning og belastningsstyring i børne- og ungdomsfodbold. Artiklen erstatter ikke lægelig rådgivning i det enkelte tilfælde.