Hvor mange kampe om dagen kan et barn klare til et stævne?

Hvor mange kampe om dagen kan et barn klare?

I Danmark spilles børnefodbold i stævneform, typisk i puljer med omkring fem hold. For 5:5 har DBU Sjælland et konkret tal: kampene varer 2 × 7 minutter, og der må højst spilles 80 minutter på en dag. Det svarer til højst fem hele kampe, for fem kampe er 70 minutter, mens en sjette ville give 84.

For de andre aldre er de tyske tal et godt udgangspunkt. Ifølge det tyske fodboldforbund (DFB) spiller børn til og med U11 i festivalformatet højst syv korte kampe, U12/U13 højst fire kampe à tolv minutter, og fra U14 er tre kampe à femten minutter maksimum. Det er det korte svar på det spørgsmål, som enhver arrangør stiller sig selv, før kampprogrammet bliver lagt.

Tallene i tabellen er ikke DBU-regler, men tyske retningslinjer. Læg mærke til, at syv tyske festivalkampe à 12 minutter giver 84 minutter, altså mere end de 80 minutter, DBU Sjælland tillader i 5:5. Spiller I efter danske regler, er det de danske tal, der gælder. Tjek spilletiden for jeres række hos jeres lokalunion.

Grunden til grænserne er den ophobede belastning. Fire kampe på fire timer er fysiologisk noget helt andet end tre træningspas fordelt over to uger. Fra dagens tredje hele kamp falder løbe- og springværdierne målbart, og fra den fjerde kommer der flere ubesindige tacklinger, fordi børnene er trætte og reagerer langsommere.

Den, der sprænger grænserne, risikerer ikke kun skader. Hen på eftermiddagen forsvinder konkurrencelysten, kampene bliver flade, og forældrene tager frustrerede hjem. Færre kampe med en ordentlig pausestruktur slår næsten altid et overfyldt program.

Ud over antallet tæller fordelingen over dagen. To kampe lige efter hinanden med kun en kort pause belaster mere end de samme to kampe med en time imellem. Når du lægger kampprogrammet, kan det derfor betale sig at sprede et holds kampe ud over dagen i stedet for at give et hold tre kampe i træk om morgenen og fri resten af dagen. Spiller flere årgange i samme pulje, gælder grænsen for de yngste: mødes U8/U9 og U10/U11, er det U8/U9, der bestemmer loftet. Vil du forberede dit hold på belastningen allerede før stævnet, finder du byggestenene i guiden om at forberede et ungdomshold til cup.

Opvarmning før hver kamp: FIFA 11+ Kids

FIFA 11+ Kids har siden 2017 været det bedst undersøgte opvarmningsprogram til børnefodbold. Konsekvent opvarmning mindsker skaderne med omkring 48 procent. Tallet går igen på tværs af flere undersøgelser og er ikke et reklameløfte.

Til stævnet betyder det: 15 minutters struktureret opvarmning før hver kamp, ikke bare lidt løst skud på mål. Programmet består af syv blokke, som tilsammen fylder de 15 minutter:

1. Løbeskole med hælspark, hop-løb og sidelæns krydsløb, omkring to minutter.
2. Hop og landing med samlede hop og blød landing i squatposition.
3. Balance på ét ben med afleveringer, som kobler stabilitet i standbenet med boldkontakt.
4. Eksplosive sprint med tre til fem accelerationer over ti meter, hver med en tydelig stopposition.
5. Core-stabilitet med planke og sideplanke, 20 sekunder i hver side.
6. Opfattelse og reaktion, hvor træneren råber farver, og børnene skifter løberetning.
7. Hopimitation som et hovedstødshop mod et skummål eller lige op i luften.

De konkrete øvelsesrækker med varianter finder du i vores opvarmningsartikler om opvarmning uden udstyr for U11 og om rondovarianter som opvarmning for U12.

Det vigtigste punkt er det, der oftest bliver overset på stævnedagen. Der varmes op før hver kamp, ikke kun før den første. Efter 30 minutter på bænken er kroppen kold igen. Den, der dropper opvarmningen før anden og tredje kamp, fordi kampprogrammet er stramt, pådrager sig præcis den halvdel af skaderne, som studierne sætter tal på.

Pauser og restitution mellem kampene

DFB’s pauseregler i Tyskland

Det tyske fodboldforbund (DFB) foreskriver 3 minutters pause mellem de korte kampe i festivalformatet for børn. Den nedre grænse er idrætsfagligt begrundet og ikke en komfortværdi. Tabellen viser de tyske spilleformer, ikke de danske: I Danmark spilles der 3:3 for U7 og yngre og 5:5 for U8–U10, og et tilsvarende DBU-tal for pauselængden er ikke brugt her.

Den, der lægger kampene tættere, for eksempel skærer pausen ned til ét minut, fordi haltiden er dyr, forlader den tyske ramme og risikerer ophobet belastning. Den, der planlægger rummeligere, taber kun haltid. Ved stævner med længere kampe fra U12 gælder en lignende tommelfingerregel: mindst lige så lang pause før næste kamp som pausen mellem halvlegene. En kamp på 2 × 10 minutter med 5 minutters pause får altså 5 til 10 minutters pause, før næste kamp bliver fløjtet i gang.

Aktiv restitution slår passiv hvile

Hvordan pausen bliver brugt, afgør næste kamp. Aktiv restitution holder udholdenheden oppe til næste kamp klart bedre end at sidde passivt på bænken. Det betyder roligt nedløb og dynamisk mobilitet i tre til fem minutter. Belastningsprofilen i fodbold med korte sprint og høj maksimal intensitet ligner nok til, at det kan overføres direkte til stævnedagen.

I praksis til stævnet betyder det tre ting: jog roligt fem minutter rundt om banen efter kampen i stedet for at sætte dig med det samme, drik vand og spis kulhydratrige mellemmåltider som en banan eller en bolle i stedet for fastfood, og vent i skyggen i stedet for i solen om sommeren. Det koster ingen penge, kun en kort besked fra træneren efter slutfløjtet.

To advarselstegn er værd at holde øje med i løbet af dagen. Når sprintene synligt mister skarphed, og børnene opgiver dueller tidligere, er den ophobede belastning nået, og næste indsats bør være kortere eller springes over. Klager et barn over et led og begynder at skåne det, skal barnet af banen, før overbelastningen bliver til en rigtig skade. Ærgerrighed langs sidelinjen er den dårligste rådgiver her. Hvordan du skriver pauserne ind i kampprogrammet med faste tider i stedet for at overlade dem til tilfældighederne, viser næste afsnit.

Varme, drikkepauser og solbeskyttelse

Sommerstævner udendørs har brug for en klar varmeregel, der ligger fast før stævnedagen. Fra 25 graders lufttemperatur lægger du en ekstra drikkepause ind midt i hver halvleg og i korte børnekampe en drikkepause pr. kamp. Fra 30 grader skærer du spilletiden ned med omkring 20 procent eller flytter til en bane i skygge, hvis der er en. Regn med 0,2 liter væske pr. barn pr. 15 spilleminutter, og tilsvarende mere når det er varmt.

Lige så vigtigt er det at kende advarselstegnene på overophedning. Klager et barn over hovedpine, svimmelhed eller kvalme, virker sløvt eller holder pludselig op med at svede i stærk varme, skal barnet straks i skyggen, have noget at drikke og køles ned. Bliver det ikke hurtigt bedre, er det en sag for 112 og ikke for næste kamp. Børn bliver hurtigere overophedede end voksne, fordi deres krop forholdsvis optager mere varme, og fordi de glemmer at drikke i kampens hede.

Solcreme hører hjemme ved samlingsstedet og skal nævnes ordentligt én gang, når du samler spillerne. Forældrene tænker ikke på det klokken otte om morgenen, når de går hjemmefra. Hvordan du beskytter dit hold i varmen, sørger for nok væske, og hvad der skal i køletasken, står udførligt i guiden fodbold i varme.

Når det sker: RICE-princippet og tre stopkriterier

Selv med opvarmning og pausestruktur sker der skader. Den, der skal handle ved sidelinjen, har brug for en fast fremgangsmåde, der også holder under pres. Ved stumpe skader som vrid, slag eller forstrækning er RICE-princippet standarden: Ro (barnet af banen med det samme, ingen mere belastning), Is (kølepose højst 15 minutter ad gangen, med et klæde mellem hud og is), Kompression (elastikbind, ikke for stramt, der skal kunne være to fingre under) og Elevation, altså at det skadede sted holdes højere end hjertet.

Tre situationer fører uanset stillingen til, at kampen stoppes, og at du ringer 112 med det samme:

1. Mistanke om hovedskade med kvalme, forvirring, hukommelsestab for de sidste sekunder eller dobbeltsyn. Også uden bevidstløshed kommer barnet ikke tilbage i spillet resten af dagen.
2. Mistanke om knoglebrud med synlig fejlstilling, et led, der ikke kan bære, eller stærke smerter allerede ved let berøring. Stabiliser ikke selv, men ring efter ambulancen.
3. Kredsløbssymptomer uden tydelig årsag som sløret bevidsthed, pludselig bleghed eller koldsved. Læg barnet i stabilt sideleje, og ring 112 med det samme.

For at fremgangsmåden holder, når det gælder, skal to ting være på plads før første kamp. For det første en udpeget førstehjælpsansvarlig med en fast plads, hvor vedkommende er let at finde, og en pakket taske: køleposer eller kølespray, elastikbind, forbindingsmateriale, engangshandsker og en blanket til at registrere skader. For det andet en aftale om, hvem der ringer 112 i tvivlstilfælde. Den person er den eneste, der bestemmer i sådanne øjeblikke; trænere og forældre træder til side, så snart vedkommende er der.

Vigtigt for forsikringen: Noter dato, klokkeslæt, spillesituation, skadens art og hvad der blev gjort, med det samme. Uden den dokumentation bliver forsikringssagen svær bagefter, og det er netop hukommelsen, der blegner først på en hektisk stævnedag. Tjek, hvad forsikringen dækker, hos din klub.

Planlæg belastningen ind i kampprogrammet

Alle fire greb, antallet af kampe, opvarmningen, pauserne og varmereglen, virker kun, hvis de står i kampprogrammet før stævnet. Den, der først på stævnedagen vil klemme pauserne ind mellem to kampe, mister dem som det første, så snart programmet bliver forsinket. Derfor hører opvarmningsvinduer og pausetider hjemme i tidsplanen som faste blokke, præcis som kampene selv.

Netop det tager et digitalt værktøj som AreaCopa sig af: Du indtaster spilletid og pauselængde én gang, og kampprogrammet overholder belastningsgrænserne automatisk, i stedet for at du skal regne i hovedet. Hele forberedelsen, fra tidslinjen på 12 uger til rollefordelingen på stævnedagen, står i tjeklisten til at arrangere et fodboldstævne.

Kilder: FIFA 11+ Kids (FIFA Medical Network), spilleformer i børnefodbold fra det tyske fodboldforbund DFB (tyske retningslinjer, ikke DBU-regler), DBU Sjællands supplerende regler for 5:5 i børnefodbold, idrætsmedicinske oversigtsstudier om opvarmning og belastningsstyring i børne- og ungdomsfodbold. Artiklen erstatter ikke lægelig rådgivning i det enkelte tilfælde.