Udtagelsestræning i ungdomsfodbold: det skal du rent faktisk kigge efter

En udtagelse, ofte også kaldet prøvetræning, er en af de sværeste træninger, du leder som ungdomstræner. På 90 minutter ser du 20 eller 30 børn, de fleste af dem for første gang. Forældrene holder øje med dig, og du skal træffe et valg, der skal holde en hel sæson. Og til sidst står der beslutninger, som er meget virkelige for et barn: med eller ikke med.

Først et ord om, hvor metoden kommer fra. Udtagelsestræning, som den beskrives her, har rødder i tysk fodboldkultur, hvor klubber jævnligt holder »Sichtung« til deres talenthold, og hvor det tyske fodboldforbund (DFB) driver regionale talentcentre, de såkaldte DFB-Stützpunkte. Guiden er skrevet til ungdomsfodbolden, i Danmark fra U13. Til og med U12 er det børnefodbold, og DBU’s holdning er, at resultater og stillinger ikke hører hjemme dér. Vil du bruge noget herfra med yngre børn, så brug stationerne som observationsværktøj til din egen træningsplanlægning, ikke til at sortere børn fra.

I denne guide planlægger du trin for trin en fair udtagelsestræning i ungdomsfodbold. Du finder ud af, hvad der rent faktisk kan vurderes på 90 minutter. Derudover får du fire afprøvede øvelser, der gør netop de styrker synlige, og en vurderingsproces, der ikke efterlader plads til diskussion med forældrene bagefter. Til sidst finder du en tjekliste, du kan tage med. Det større billede, altså hvad talent overhovedet er, og hvordan det opstår, gennemgår vi i vores guide til talentudvikling i ungdomsfodbolden.

Hvorfor udtagelse er sværere, end det ser ud

Det indtryk, et barn efterlader på 90 minutter, siger ikke meget om hele barnet. Det er et øjebliksbillede under helt særlige forhold: fremmede medspillere, en fremmed træner, presset ved at blive iagttaget, måske en dårlig dag i skolen lige inden. Fire fælder dukker op til næsten hver eneste udtagelsestræning:

• Dagsform i stedet for evner. Drengen, der ikke rammer noget i dag, scorede tre gange på fem minutter til klubtræningen i sidste uge. Det ser du ikke.
• Den mest højlydte er ikke den bedste. Den, der hele tiden coacher, råber og kræver plads, virker dominerende. Det er ikke det samme som at afgøre kampe.
• Dine egne yndlingstyper af spillere. Var du selv en teknisk stærk defensiv midtbanespiller, lægger du mærke til den teknisk stærke defensive midtbanespiller. Den anonyme, men rumdækkende back lægger du ikke mærke til.
• Fødselsmåned og fysisk modenhed. Et barn fra årgangens første kvartal er ofte biologisk næsten et år foran et barn født i december, altså højere, hurtigere og stærkere. Det ligner talent og er den bedst dokumenterede skævhed ved udtagelse i ungdomsfodbolden. Modtræk: skriv fødselsdatoen på vurderingsskemaet, og diskuter årgangens to halvår hver for sig i trænerteamet.

De fælder undgår du ikke ved at koncentrere dig hårdere. Du kan kun afbøde dem gennem designet af udtagelsestræningen. De 90 minutter må række, for mere er sjældent muligt. Derfor skal der ske så meget synligt i den tid, at skævheden bliver mindre.

Sådan forløber en udtagelsestræning: de 90 minutter i overblik

Før vi kommer til indholdet, får du her tidsplanen i ét blik. Den kan holdes inden for 90 minutter, som i praksis næsten altid er maksimum.

De fire stationer og den praktiske tjekliste til før og efter gennemgår vi i detaljer længere nede.

Modenhed i stedet for talent: fejlen, du aktivt kan rette op på

Af de fire fælder er én ikke bare mulig at afbøde, men mulig at korrigere aktivt: modenheden. Den relative alderseffekt fra forrige afsnit er kun kalenderens top af isbjerget. Det afgørende er ikke fødselsmåneden, men den biologiske modenhed, og den kan skille to lige gamle børn med mere end to år.

I talentarbejdet i fodbold er bio-banding den etablerede måde at håndtere det på: Spillerne grupperes ikke efter kalenderalder, men efter biologisk modenhed og inddeles i tidligt udviklede, normalt udviklede og sent udviklede. Til en udtagelse har du ikke brug for udstyr til at måle modenheden. Det er nok at vurdere den groft, ud fra højden i forhold til årgangen og et synligt vækstspurt, og notere det på skemaet. Så sætter trænerteamet ikke automatisk den tidligt udviklede 13-årige over den spinkle, sent udviklede spiller.

Bio-banding er ikke noget frikort. For udtagelsen betyder det ikke »del op efter modenhed«, men »tænk modenheden med«. Når en fysisk overlegen spiller dominerer, så spørg dig selv: Ser du evner, eller et modenhedsforspring, der udligner sig selv inden U16? En udtagelse måler desuden aldrig kun evnerne. Den måler også, hvor et barn vokser op, og hvilke muligheder det har haft indtil nu. Mere om det i vores guide til talentudvikling i ungdomsfodbolden.

Hvad du overhovedet kan se til en udtagelsestræning

Før du bygger stationer, skal du vide, hvad stationerne kan vise. De fleste udtagelsestræninger går ikke galt på grund af bedømmelsen, men på grund af urealistiske forventninger til, hvad der er synligt.

Pålideligt synligt på 90 minutter

• Første berøring med bolden. Hvor godt tager barnet imod en halvhøj aflevering? Med hvilken fod? Er bolden stadig spilbar?
• Orientering før modtagningen. Kigger barnet sig omkring, før bolden kommer? Eller opdager det først bolden, når den er ved foden?
• Beslutningshastighed. Hvor mange berøringer skal det bruge mellem modtagning og næste handling? Én? To? Fire?
• Kropssprog. Hvordan reagerer barnet efter en fejlaflevering? Sætter det efter bolden, eller bliver det stående?
• Coachbarhed. Du giver en kort besked midt i en øvelse. Bruger barnet den i næste forsøg?

Delvist synligt

• Spilforståelse. Til det har du brug for rigtige spilsituationer, ikke stationsøvelser. Kan først ses fra 4 mod 4.
• Mentalitet under pres. En udtagelse er pres, men en særlig slags pres. Et barn kan låse helt, når forældrene kigger på, og blomstre op i en turneringskamp, eller omvendt.
• Stabilitet. Én træning er per definition ikke nok. Har du mulighed for det, så læg udtagelsen over to eller tre træninger fordelt på fire til seks uger. Succesfulde talentprogrammer arbejder med observation over flere år, ikke med enkeltstående forsøg.

Praktisk talt ikke synligt

• Trænbarhed over de næste 12 måneder.
• Karakter, holdånd, opførsel i omklædningsrummet.
• Udviklingspotentiale. Den, der virker færdigudviklet som U13-spiller, er måske sat af som 16-årig. Den, der virker kluntet som U13-spiller, dominerer måske årgangen som 16-årig.

En øvelse i ydmyghed først: Hvor godt forudsiger det, du måler på udtagelsesdagen, overhovedet, hvem der spiller om fire år? Dårligt. Talent er ikke en fast værdi, man kan aflæse tidligt. Børn udvikler sig i spring: Den, der virker stærk i dag, behøver ikke at være det om fire år. Netop isolerede fysiske og tekniske måleværdier som sprinttid, jonglering eller skudhastighed virker objektive, men hænger stærkest sammen med modenheden og svagest sammen med det, der varer ved. Den slags fysiske værdier kan man i øvrigt træne målrettet, for eksempel med springkraftstræning, i stedet for at læse dem som fast talent. Mest om fremtiden siger det, hvordan et barn lærer og håndterer fejl. Det kan du ikke måle på 90 minutter, men du kan skabe situationer, hvor det bliver synligt. Det er præcis dét, de følgende øvelser sigter efter.

Fire øvelser til din udtagelsestræning

En træning på 90 minutter kan fint deles op i fire blokke på 15 til 20 minutter plus opvarmning, pauser og afslutning. Hver station fremkalder én bestemt observationsdimension. At station 3 og 4 er spilleformer på lille bane, er ingen tilfældighed: Spilforståelse og kreativitet viser sig i rigtige spilsituationer, ikke i isolerede øvelser.

Station 1: teknik under tidspres

En firkant på 8 × 8 meter, fire spillere inde i den, to bolde, afleveringer og modtagninger på skift. Efter tre minutter kommer en træner hen til kanten og råber instrukser ind (»kun højre fod«, »kig først, tag så imod«, »én berøring mindre«). Du holder øje med:

• Hvem slipper sin yndlingsside?
• Hvem lytter og justerer?
• Hvem fortsætter som før?

Det er første berøring, coachbarhed og opmærksomhed i én og samme øvelse.

Station 2: 1 mod 1 med beslutning

Angriber og forsvarer starter ved kegler over for hinanden. Bag forsvareren står en medspiller fri. Angriberen har to muligheder: drible forbi forsvareren eller spille den frie medspiller. Beslutningen skal træffes hurtigt, for forsvareren presser med det samme.

Her ser du ikke, hvem der dribler bedst. Du ser, hvem der overhovedet træffer en beslutning i stedet for automatisk at udføre en handling. Et barn, der dribler i enhver situation, har ikke truffet en beslutning. Et barn, der altid afleverer, har heller ikke.

Vil du træne driblingen målrettet før udtagelsen, finder du øvelser tilpasset alderen i artiklen om driblingsøvelser til U9, U10 og U11.

Station 3: 4 mod 4 plus jokere

To hold med fire spillere, plus to jokere, der altid spiller med det hold, der har bolden. Små mål, ingen målmand, 4 minutters spilletid, og så roterer I. Her ser du:

• Spilforståelse i samspillet (hvem gør sig spilbar, hvem klæber til bolden)
• Orientering i rigtige spilsituationer
• Kropssprog som en del af holdet (hvem coacher roligt, hvem brokker sig, hvem trækker de andre med)

Vigtigt: 4 minutter er kort nok til, at træthed ikke forvrænger billedet, og langt nok til, at hvert barn får flere aktioner.

Station 4: afsluttende spil med rotation

En lidt større bane, 6 mod 6 eller 7 mod 7, 20 minutter i træk med flydende udskiftninger. Det er belastningsstationen. Her er du ikke længere optaget af teknik, men af:

• Hvem skruer op for tempoet igen i minut 15?
• Hvem går allerede i minut 12 over i »nu gider jeg ikke mere i dag«-tilstand?
• Hvem tager ansvar, når det bliver tæt?

Hold processen fair og gennemsigtig

Stationerne er kun den ene halvdel. Den anden halvdel er, hvordan I observerer, dokumenterer og beslutter. Fire regler, der gør forskellen i praksis:

To observatører per station. To observatører på hver station, der noterer hver for sig og sammenligner til sidst. Har begge uafhængigt af hinanden de samme spillere i den øverste halvdel, er det et stærkt signal. Peger de i hver sin retning, er det et endnu vigtigere signal: Så skal I diskutere i trænerteamet, hvorfor I ser forskelligt.

Et fælles vurderingsskema. Tre til fem kriterier per station, skala fra 1 til 4. Ikke 1 til 10, ingen decimaler. Fire trin er nok: tydeligt under niveau, på niveau, over niveau, langt over niveau. Finere inddeling foregiver en præcision, der ikke er der.

Hvad der hører hjemme på skemaet: fem dimensioner i stedet for én

Et godt vurderingsskema viser ikke kun det, der er nemmest at tælle. Talentvurderingen i de tyske proklubbers talentakademier, Nachwuchsleistungszentren, stiller bevidst tekniske, taktiske og konditionsmæssige forudsætninger side om side med psykiske og sociale egenskaber i stedet for at lade én dimension dominere. Til dit udtagelsesskema er det nok med ét kriterium per station fra disse fem felter:

• Teknisk: første berøring, boldbehandling under pres.
• Taktisk: beslutning, orientering før modtagningen, bevægelse i rummet.
• Fysisk: acceleration, evnen til at gentage indsatsen, duelspil (her skal du bevidst trække modenheden fra, se ovenfor).
• Psykisk: reaktion på fejl, arbejdsvilje, coachbarhed.
• Social: opførsel over for medspillere, hvordan barnet klarer sig i en fremmed gruppe.

Pointen er ikke at give hvert barn karakter i fem dimensioner. Knyt bevidst én dimension til hver station, så der ikke til sidst står det samme fire gange på skemaet (som regel fysik og teknik). Dækker dine fire stationer fire forskellige felter, bliver dit samlede billede automatisk bredere end det typiske indtryk af »han er hurtig og scorer«.

Overtrækstrøjer med store numre. Det virker ikke at huske navne, når 25 børn er på banen på samme tid. Overtrækstrøjer med tydelige numre på bryst og ryg og en liste med »nummer 7 = Jens Hansen«. Den, der efter 30 minutter stadig må gætte, hvilket barn der lige gjorde noget godt, har allerede mistet halvdelen af observationen.

Information til forældrene på forhånd. En kort mail en uge før prøvetræningen: hvad der skal ske, hvem der beslutter, hvornår der kommer svar, og frem for alt at forældre ikke råber ind fra sidelinjen. Er det på plads på forhånd, slipper du for 90 minutters støj omkring banen og en debat bagefter. Den, der gerne vil have en skriftlig tilbagemelding efter udtagelsen, får den ugen efter, ikke i bilen på vej hjem.

Og en pointe til selve mailen: Ikke at blive udtaget er en vurdering af et øjebliksbillede, ikke en endelig dom over barnet. Den, der skriver den sætning i forældrebrevet og henviser til kommende udtagelser eller åbne træningstilbud, mindsker risikoen for frafald mærkbart. For børn med lidt spilletid forlader ofte klubben: ikke fordi de opgiver fodbolden, men fordi de ikke får lov at spille.

Den ene udtagelse er kun begyndelsen

Selv den bedste udtagelse på 90 minutter er og bliver et øjebliksbillede, og øjebliksbilleder tager fejl. Konsekvensen er ikke at forsøge at gøre udtagelsen ufejlbarlig, men at se den som første punkt i en længere observation. Succesfulde talentforløb bygger næsten aldrig på et enkelt valg, men på gentagne udtagelser og udvikling over flere år.

Det fører til tre praktiske ting. For det første: Planlæg en ny udtagelse. Den, der lige præcis ikke kom med, bliver set igen om tre måneder, ikke først næste sæson. For det andet: Hold bevidst øje med de sent udviklede. Den, der halter efter biologisk (se modenhed ovenfor), er den mest sandsynlige kandidat til at blive sorteret fra med urette af en enkeltstående udtagelse, og samtidig den mest sandsynlige til at overhale de andre som 16-årig. For det tredje: Tilrettelæg overgangene. Vellykket udvikling er en kæde af bevidst valgte, overkommelige udfordringer, ikke ét enkelt udtagelsesøjeblik.

Det ændrer også, hvordan et nej føles: ikke som et endeligt punktum, men som status i dag med en konkret næste dato. Netop derfor står der en dato for tilbagemelding og ingen dom i forældrebrevet ovenfor.

Tjekliste: udtagelsestræning på 90 minutter

Efter alle principperne: Her er den praktiske tjekliste, du har med på selve dagen. Den følger samme logik som vores tjekliste til at arrangere et fodboldstævne, bare til udtagelsen.

En uge før

• Dato, bane og klokkeslæt bekræftet
• Deltagerlisten færdig, mail med forløbet sendt til forældrene
• Observatørerne orienteret (mindst to per station)
• Vurderingsskemaer printet, en bunke per observatør
• Overtrækstrøjer med numre og liste over numre og navne klar
• Udstyr: kegler, bolde, mål, kuglepenne, clipboards

30 minutter før start

• Stationerne sat op og klar til brug
• Observatører fordelt på stationerne, skemaer delt ud
• Velkomsten til børnene planlagt (hvem du er, hvad der skal ske, og hvad der ikke skal)
• Området til forældrene tydeligt afgrænset

Under de 90 minutter

• Opvarmning i 10 minutter (afslappet, uden vurderingspres)
• Station 1 til 3 à 15 minutter plus 2 minutters skift, station 4 i 20 minutter
• Rolige pauser med vand, ingen snak med forældrene ind imellem
• Det afsluttende spil som bevidst observationsfase, ikke som afrunding

Lige efter afslutningen (30 minutter)

• Trænerteamet samlet, sammenlign skemaerne
• Hvor er de klare tilfælde (i toppen og i bunden)?
• Hvor peger observationerne i hver sin retning, og hvorfor?
• Noter den foreløbige udtagelse, besked til forældrene først dagen efter

Den første samling af holdet efter udtagelsen er en god start på netop det længere perspektiv. Når din nye trup er på plads, kan det betale sig at holde et lille internt stævne: korte kampe, blandede hold, et første rigtigt indtryk af holdet. Hvordan du derefter forbereder holdet på den første cup, sportsligt, organisatorisk og mentalt, står i vores køreplan for at forberede ungdomsholdet til cup.

Tjekliste til download

Udtagelsen på 90 minutter som printbar planlægningsskabelon: stationer, observationsskema, skabelon til mailen til forældrene og raster til udtagelsen. Print den, og sæt den på dit clipboard på udtagelsesdagen.

Kilder

• Augste, C., Lames, M. (2011): The relative age effect and success in German elite U-17 soccer teams. Journal of Sports Sciences 29. Belæg for den relative alderseffekt i tysk ungdomsfodbold.
• Roth, K., Memmert, D. (2002): Sportspielübergreifende Talentförderung. BISp-Jahrbuch (Tyskland). Spiltestsituationer som valideret diagnoseværktøj; frafaldsproblematik hos børn, der ikke bliver udtaget.
• Sarmento, H. et al. (2026): The road to expertise in U-20 football world champions. International Journal of Sports Science & Coaching. Observation over flere år i stedet for enkeltstående forsøg i succesfulde talentprogrammer.
• Andronikos, G. et al. (2026): A Qualitative Investigation of Successful Junior-to-Senior Transitions in Elite Athletes. Athens Journal of Sports 13(1). Strukturerede udfordringer fra træneren som udviklingsmekanisme.
• Wein, H.: Spielintelligenz im Fußball. »Talentet udvikler sig i det gentagne møde mellem mange spillere på lille bane.«
• Det tyske fodboldforbund (DFB): Wettbewerbsformen im Kinderfußball, 09/2024. Tysk kilde til de småbaneformater, som station 3 og 4 bygger på. I Danmark spiller børn efter DBU’s spilleformer 3:3, 5:5 og 8:8.
• Abbott, A. (2006): Talent Identification and Development in Sport. Ph.d.-afhandling, University of Edinburgh. Talent som en flerdimensionel, dynamisk proces; den aktuelle præstation er en svag prædiktor for potentialet.
• Thomas, A. (2020): Prädiktive Relevanz leistungsmotivationaler Merkmale im Nachwuchsleistungssport. Ph.d.-afhandling, TU Kaiserslautern (Tyskland). Betingelserne for, hvornår psykologiske egenskaber kan bruges i udtagelsesprocesser.
• Krause, K. (2013): Entwicklung einer Talent Balanced Scorecard im professionellen Nachwuchsfussball. Ph.d.-afhandling, Universität Stuttgart (Tyskland). Flerdimensionelt kriterieraster til talentvurdering.
• Nöcker, C. A. (2024): Talententwicklung durch Bio-Banding im Fußball. Ph.d.-afhandling, Deutsche Sporthochschule Köln (Tyskland). Modenhedsbaseret gruppering og dens motivationelle effekter.
• Cumming, S. P. et al. (2017): Bio-banding in sport. Strength & Conditioning Journal 39. Definition af tidligt, normalt og sent udviklede efter biologisk modenhed.