Baby Fútbol vs Futbolito: hvad der reelt adskiller de to formater

En træner fra Santiago de Chile og en fra Montevideo mener ikke det samme, når de siger »Baby Fútbol«. Chileneren mener 5:5 på en indendørsbane på størrelse med en basketballbane, med tre meter brede mål og fri rotation. Uruguayaneren mener 9:9 eller 7:7 på græs, på en bane på 50 gange 35 meter, med fire meter brede mål og en gennemorganiseret liga, hvor otteårige spiller samme position en hel sæson. Begge har ret. Begge kalder det Baby Fútbol.

Og så er der Futbolito oveni: i Chile er det ofte det uformelle ord for netop det 5:5-format, som Chiledeportes officielt kalder Baby Fútbol. I Argentina mener forældre snarere bordfodbold. I Mexico spiller man futbolito i frikvarteret i skolegården. Arrangerer du et stævne for latinamerikanske familier, risikerer du at leje den forkerte bane, købe den forkerte boldstørrelse eller stille et hold med to spillere for meget.

For en dansk læser kan spillertallene virke velkendte: Chiles 5:5 har lige så mange spillere som DBU’s 5:5 for U8–U10, men DBU’s bane er 40 × 30 m og dermed næsten tre gange så stor som den chilenske. Uruguays 9:9 og 7:7 findes slet ikke i dansk børnefodbold, der spiller 8:8 i U11/12 og U13. Baby Fútbol og Futbolito er altså selvstændige formater med egne regelsæt, ikke latinamerikanske navne for danske spilleformer.

Denne artikel rydder op i forvirringen. Vi viser, hvad Chile og Uruguay konkret forstår ved begrebet, hvilke regelforskelle du virkelig skal kende, når der spilles stævne, og hvordan du vælger det rigtige format til din klub.

To navne, to lande, én udbredt misforståelse

Forvekslingen er ikke akademisk. Den sker hver weekend, når en chilensk far melder sin søn til »Baby Fútbol«, og klubkontoret sender ham til det uruguayanske græsformat. Pludselig står drengen med otte medspillere i stedet for fire. Den sker i Chile, når en klub fra Concepción henter en træner fra Uruguay og efter to uger undrer sig over, hvorfor han sætter en træningskamp med 9:9 op på en bane, der er 26 meter lang.

Fællesnævneren: begge formater er organiseret børnefodbold på en mindre bane, med udskiftninger efter anmodning, uden offside i klassisk forstand og med en klar opdeling i aldersgrupper. Forskellen ligger i de tre tal, vi om lidt viser i tabellen: antal spillere, banestørrelse og underlag. Af de tre følger næsten alle de andre regelforskelle af sig selv.

Kortversionen: Chile-formatet mod Uruguay-formatet

Har du ikke tid til hele teksten, får du de vigtigste forskelle samlet i én tabel.

Læser du begge kolonner, ser du det: det er ikke to varianter af samme sport. Det er to forskellige sportsgrene under samme navn.

Baby Fútbol i Uruguay: græs, 9:9 og 7:7

Uruguay opfandt Baby Fútbol. De første organiserede ligaer for børn opstod i Montevideo i slutningen af 1950’erne, og den nuværende paraplyorganisation, Organización Nacional de Fútbol Infantil (ONFI), administrerer i dag over 12.000 hold i otte aldersgrupper. Tallene er imponerende: omkring 85 procent af alle uruguayanske drenge mellem 6 og 13 år spiller organiseret Baby Fútbol, en andel, som intet andet land kommer i nærheden af. Suárez, Cavani, Forlán, Cáceres, Valverde: hver eneste af Celestes senere profspillere tilbragte sine weekender fra seks- til trettenårsalderen på Baby Fútbol-banerne.

På ONFI’s hjemmeside hedder sporten officielt »Fútbol Infantil«, ikke »Baby Fútbol«. Det folkelige navn går historisk tilbage til en af turneringskategorierne: i ONFI’s system hedder trinnet for 13-årige officielt »Babys«, fordi det er det sidste trin før overgangen til ungdomsligaen. Derfra voksede den almindelige samlebetegnelse for hele børnefodbolden frem.

Har du aldrig set en uruguayansk Baby Fútbol-kamp, bør du se denne korte dokumentar. Den viser, hvorfor næsten alle Celestes profspillere er gået gennem dette system, og hvor dybt sporten er forankret i hverdagen.

ONFI’s kategorier har kærlige kælenavne fra uruguayansk spansk, med diminutivendelser for de yngste børn:

• Abejitas (6 år), Grillitos (7), Chatitas (8), Churrinches (9), Gorriones (10): alle 9:9, højst 9 indskiftere
• Semillas (11), Cebollitas (12), Babys (13): alle 7:7, højst 11 indskiftere

Kategorierne og spillertallene står i ONFI’s officielle regelsæt fra 2021, Regla 3 »Los Jugadores« på side 12. At de yngste årgange stiller med flere spillere end de ældste, lyder selvmodsigende, men er pædagogisk konsekvent. Tæt 9:9 på en smal bane giver flest mulige boldberøringer per barn. Et mere luftigt 7:7 på samme bane giver de ældre spillere plads til individuel teknik.

På banen spiller de yngste kategorier med ONFI-bolden i størrelse 3 (60 cm omkreds, 340 til 360 gram), fra ti år med en bold i størrelse 4. Straffesparkspletten ligger otte meter foran målet i de yngste kategorier og ni meter i de ældste. Den detaljegrad er typisk for ONFI: et regelsæt på 74 sider regulerer hvert eneste aspekt af turneringerne for alle fra seksårige til trettenårige.

Baby Fútbol i Chile: 5:5 på basketballbanen

Chile hentede Baby Fútbol fra Uruguay, men tilpassede sporten til sin egen infrastruktur. Hvor hvert klubanlæg i Uruguay har en lille græsbane, var asfaltbanen eller indendørshallen det mest praktiske valg i mange chilenske byer. Resultatet: Chile spiller Baby Fútbol på en bane på størrelse med en basketballbane, med fem i stedet for ni spillere på hvert hold og med markant kortere spilletid.

Det officielle regelsæt kommer fra Chiledeportes, den chilenske stats Instituto Nacional de Deportes. Nøgletallene:

• Bane: 26 meter lang, 16 meter bred, rektangulær som en basketballbane
• Mål: 3 meter bredt, 2 meter højt, hvide stolper, med net
• Straffesparksplet: tre meter foran målet
• Midtercirkel: en meter i radius
• Holdstørrelse: fem spillere på banen, heraf én målmand
• Mindste antal spillere: tre, ellers bliver kampen afbrudt
• Udskiftninger: når som helst, så tit du vil, fri rotation
• Spilletid: to halvlege på hver 20 minutter, fem minutters pause

Kender du futsal, ser reglerne velkendte ud. Den chilenske variant ligger tættere på international futsal end på uruguayansk Baby Fútbol. Den største forskel er målreglen. I Chile kan der kun scores inde fra straffesparksfeltet, og et direkte skud fra midterlinjen tæller ikke. I futsal findes den begrænsning ikke. Reglen gør i praksis Baby Fútbol i Chile til et spil med obligatorisk opbygning, ikke til et show med langskud.

Endnu en ting adskiller Chile fra futsal: målmanden må ikke kaste bolden over midterlinjen ved udkast, ellers får modstanderen indkast fra midterlinjen. Målmanden må desuden højst tage fire skridt med bolden i hænderne, ellers bliver det frispark til modstanderen. Begge regler tvinger holdet til at bygge spillet op bagfra, og lange befrielsesspark er ikke tilladt.

Futbolito: samlebetegnelse for 5:5 i Latinamerika

Mens »Baby Fútbol« i Chile og Uruguay betegner en forholdsvis klart defineret ligasport, er »Futbolito« det mere uskarpe ord. I Chile mener de fleste forældre det samme format som den officielle chilenske Baby Fútbol: fem mod fem, små mål, hårdt underlag. Men de bruger oftest ordet om den uformelle variant: kampen mellem venner på boldbanen i kvarteret, frikvarterskampen i skolen, sommerturneringen på grusbanen.

I Argentina betyder »Futbolito« derimod ofte bordfodbold, altså den mekaniske kasse med stænger, man drejer på. Inviterer du en argentiner til »futbolito«, ender du i værste fald på en café med en øl og ikke i idrætshallen. I Mexico betyder futbolito til gengæld ofte frikvarterskampen i skolegården, med lige så mange spillere man har lyst til og uden faste regler.

Skriver eller arrangerer du for et chilensk publikum, kan du altså ofte bruge Futbolito og Baby Fútbol i flæng, så længe det er den uformelle variant, der menes. Til officielle ligabetegnelser er »Baby Fútbol« stadig det rigtige valg. Og internationalt, når du kommunikerer med udenlandske dommere eller trænere, er det bedre at bruge ordet futsal, som FIFA har kodificeret for hele verden, og som ikke kan forveksles med bordfodbold eller en frikvarterskamp.

Bane, mål og antal spillere sammenlignet

Lægger du de to regelsæt ved siden af hinanden, ser du den grundlæggende forskel i tre tal.

Banestørrelse. Chile spiller på 26 × 16 = 416 kvadratmeter. Uruguay spiller i de yngste kategorier på 50 × 33,5 = 1.675 kvadratmeter. Det er fire gange så stort et areal per hold. Af det følger næsten alt andet: tættere spil, mindre løb og flere boldberøringer per minut i Chile, længere distancer og mere udholdenhed i Uruguay.

Antal spillere. Chile har fem spillere på banen, Uruguay ni eller syv. Per spiller giver det omkring 83 kvadratmeter bevægelsesrum i Chile og omkring 186 kvadratmeter i Uruguay. Et chilensk Baby Fútbol-barn er dermed under større pres for at beslutte sig hurtigt og har mindre plads til lange spurter. Et uruguayansk barn har mere plads, flere muligheder og større chance for at gemme sig i klyngen.

Målstørrelse. Med mål på 3 × 2 meter (6 kvadratmeter målflade) er Chile mere kompakt end Uruguay med 4 × 2 meter (8 kvadratmeter). Det virker småt ved første øjekast. Men i forhold til banestørrelsen er det chilenske mål relativt større: i Chile svarer målet til 1,4 procent af banens areal, i Uruguay kun 0,5 procent. Der scores markant flere mål i åbent spil i Chile end i Uruguay, simpelthen fordi forholdet mellem mål og bane er så meget højere.

Den praktiske konsekvens for trænere: henter du en udvalgsspiller fra Chile til et hold i Uruguay, får du en teknisk stærk spiller, der ikke er vant til de fysiske krav. Omvendt får den chilenske træner, der henter en spiller fra Montevideo, en spiller, der tænker i store rum, men endnu ikke er vant til trængslen.

Spilletid, bold og udskiftninger

Hvordan spilletiden er skruet sammen, fortæller meget om spillefilosofien i hvert land.

Chile: to halvlege på hver 20 minutter, fem minutters pause. 45 minutter i alt, og uret stopper ikke ved udskiftninger. Vil du rotere uden stop, kan du gøre det. Den effektive spilletid ligger dermed ofte på 35 til 38 minutter netto.

Uruguay: ONFI fastlægger ingen fast spilletid for alle kategorier, men overlader det til det enkelte turneringsreglement. I praksis spiller de yngste kategorier to gange 25 minutter, de ældste op til to gange 30 minutter. Udskiftninger koster tid: træneren skal officielt anmode dommeren om dem.

Bold. Chile foreskriver ingen bestemt boldstørrelse i reglementet. I praksis spilles der med størrelse 4 eller en futsalbold med lavt hop. Uruguay er mere præcis: størrelse 3 med 60 centimeters omkreds til 6- til 9-årige, størrelse 4 med 65 centimeter til 10- til 13-årige. ONFI-bolden er en almindelig fodbold, ikke en futsalbold: den hopper fuldt ud.

Udskiftninger. Her er afstanden størst. Chile: fri rotation, når som helst. Du kan skifte den samme spiller ud og ind fem gange i én halvleg. Uruguay: højst ni udskiftninger i de yngste kategorier, højst elleve i de ældste, og tre af dem skal ske i pausen. Rejser du fra Chile til Uruguay, skal du planlægge holdopstillingen aftenen før.

De vigtigste særregler, trænere bør kende

Flytter du et hold fra det ene system til det andet, snubler du over fem særregler.

1. Målmanden må ikke kaste over midterlinjen (Chile). Hos Chiledeportes er det klart: kaster målmanden bolden med hånden over midterlinjen, får modstanderholdet indkast fra midten. Reglen tvinger holdet til en ordentlig opbygning bagfra. I Uruguay gælder den ikke.

2. Mål tæller kun inde fra straffesparksfeltet (Chile). Et direkte skud fra egen banehalvdel tæller ikke som mål i Chile. Bolden skal være spillet inde i modstanderens straffesparksfelt før afslutningen. Dermed forsvinder romantikken om langskuddet næsten helt fra spillet.

3. Udvisning i stedet for gult kort (Chile). Chile kender ikke det gule kort i klassisk forstand. I stedet bliver en spiller ved gentagne eller grove forseelser sendt ud i tre minutter. I den tid spiller holdet med en mand mindre. Uruguay følger FIFA’s standardmodel med gult og rødt kort.

4. Tvungne udskiftninger for 11- til 13-årige (Uruguay). Hos Semillas, Cebollitas og Babys skal tre af de elleve udskiftninger ske i pausen. Det skal sikre, at også indskifterne får rigtig spilletid og ikke kun de sidste minutter.

5. Straffesparksafstand efter alder (Uruguay). For de 10- til 13-årige ligger straffesparkspletten ni meter foran målet, for de yngste kategorier otte meter. Chile har en fast plet på tre meter.

De punkter er ingen bagateller. Arrangerer du en international turnering mellem klubber fra Chile og Uruguay, skal I blive enige om ét reglement på forhånd, ellers opstår der diskussioner om de første mål og de første frisparkskendelser allerede i den første kamp.

Hvilket format passer til hvilken aldersgruppe og hvilken klub?

Bor du i Chile eller starter en klub i Latinamerika, har du i praksis sjældent valget mellem de to formater: den lokale liga, du vil være med i, bestemmer formatet. Men er du fleksibel, for eksempel som skoleklub med egen bane eller som klub for latinamerikanske familier i Europa, kan du vælge aktivt. Tre spørgsmål hjælper.

Spørgsmål 1: Hvilken bane har du adgang til?

• Hårdt underlag, hal, asfaltbane eller grusbane på 20 til 30 meters længde: Chile-formatet, som Baby Fútbol eller Futbolito
• Græs eller kunstgræs på mindst 40 meters længde: Baby Fútbol i Uruguay-formatet

Spørgsmål 2: Hvor mange spillere har du per årgang?

• Seks til otte aktive spillere: Chile-formatet kan lade sig gøre, Uruguay-formatet ikke
• Tolv til femten spillere: begge formater går
• 18 spillere eller flere: Uruguay-formatet med to hold eller Chile-formatet med tre hold i turnering

Spørgsmål 3: Hvilken liga findes der i nærheden?

• I Chile: næsten altid Baby Fútbol efter Chiledeportes-modellen eller en Futbolito-liga
• I Uruguay: ONFI-ligaen i byen eller regionen
• I Tyskland: futsalligaen i det tyske fodboldforbund (DFB), fordi ingen af de to formater er institutionaliseret der
• Andre steder: tjek, hvad forbundet eller lokalunionen der, hvor du bor, tilbyder af futsal og indendørsfodbold

I Tyskland er futsal det officielle modstykke til begge de latinamerikanske formater. Hvordan du bruger futsal som indendørssæson med unge spillere, beskriver den praktiske futsalguide til trænere i detaljer.

Vil du gøre planlægningen af et stævne i et af disse formater så enkel som muligt, bruger du et værktøj som AreaCopa og slipper for regnearkene til kampprogram, holdtilmelding og dommerplan.

Sådan planlægger du dit første Baby Fútbol- eller Futbolito-stævne

Fire konkrete trin til det første stævne, uanset format.

Trin 1: Vælg format før invitationen. Bestem, om du vil spille Chile-formatet med 5:5 eller Uruguay-formatet med 7:7 eller 9:9, før du inviterer hold. Skriv banemål, målstørrelse og spilletid tydeligt i invitationen. Ellers møder et hold op med ni spillere til en bane beregnet til fem. Holder du stævnet i Danmark, registrerer klubben det i DBU’s KlubOffice. Og husk, at resultater og stillinger ikke vises i dansk børnefodbold til og med U12: fra U8 bliver resultaterne registreret, men først fra U13 bliver de vist.

Trin 2: Planlæg antallet af hold. Seks til otte hold giver et halvdagsstævne i Chile-formatet med to puljer og slutspil. I Uruguay-formatet er fire til seks hold nok, fordi kampene varer længere. Præcis fire hold er det klassiske cuadrangular-setup: fire formatvarianter med konkret kampprogram og dagsplan finder du i artiklen om stævner med fire hold.

Trin 3: Skriv reglementet ned. Skriv ned, hvilke særregler der gælder: Gælder den chilenske regel om mål kun inde fra straffesparksfeltet? Hvor mange udskiftninger er tilladt? Hvor lang er en halvleg? De tre punkter bør du sende i en PDF på én side til alle trænerne, før stævnet begynder. Vil du sætte kampprogrammet struktureret op, finder du en skabelon til 5, 7 eller 10 hold her.

Trin 4: Planlæg dommerne i god tid. Chile-formatet kræver to dommere per kamp (sådan anbefaler Chiledeportes det), Uruguay-formatet én, eventuelt med linjedommere. Regn med mindst fire dommere til et endagsstævne med to baner i gang samtidig.

De fire trin sparer dig for de fleste skænderier i stævneweekenden. Resten, altså kampprogram, resultater, dommerplan og kommunikation med forældrene, sætter du op på 20 minutter med et turneringsværktøj i stedet for at bruge tre aftener på fem regneark i klubhuset.

Kilder

• ONFI: Reglas de juego 2021, pr. 08/2021. Antal spillere per kategori (Regla 3), banemål, boldstørrelser, udskiftningsregler og afstand til straffesparkspletten for ONFI’s otte aldersgrupper fra Abejitas til Babys.
• Chiledeportes / Instituto Nacional de Deportes: Reglamento de Baby Fútbol. Banemål 26×16 m, mål 3×2 m, afstand til straffesparkspletten 3 m, holdstørrelse 5:5, spilletid 2×20 min, særregler (mål kun inde fra straffesparksfeltet, målmandens udkast ikke over midterlinjen, tre minutters udvisning).
• FIFA: Futsal Laws of the Game 2022/23. Banemål 40×20 m og standardreglerne i futsal som sammenligningsgrundlag for den internationale placering af begge formater.