Funino i børnefodbold: trænerguide for U6 til U11

Du står ved træningsbanen en tirsdag aften, de mindste tramper allerede utålmodigt rundt, og du har hørt om Funino: tre mod tre på fire minimål. I Tyskland har børnefodboldreformen fra 2024/25 afløst DFB’s hidtidige spilleformer for G-, F- og E-junior; 3:3 på fire minimål er der én af flere tilladte former. I Danmark spiller U7 og yngre 3:3 efter DBU’s spilleformer, og Funino er en måde at træne den alder på, ikke en regel. Du har set formatet kort på et trænerkursus, du har forældre, der spørger, hvorfor der ingen stilling er, og du har en klub, der helst ville fortsætte som hidtil.

Denne guide er den praktiske side af oversigten over spilleformerne i børne- og ungdomsfodbold. Den viser, hvad du konkret gør på træningsdagen, hvilke otte varianter du bør have i repertoiret, og hvordan du tilpasser formatet til U7 og yngre, U8/U9 og U10/U11. Derudover: hvordan du forklarer det for forældrene på ti minutter uden skænderier, med coachingpunkter, øvelseskort som pdf til print til sidst og en mailskabelon til næste forældremøde.

Hvad Funino er

Funino er en spilleform for seks børn: to hold med tre markspillere hver, ingen målmand, fire minimål. På hver baglinje står to mål. DFB tillader minimål på højst 2,0 × 1,2 meter, Wein bruger 2 × 1 meter; mellem de to mål på samme linje er der ca. 12 meter. Banen er lille: ifølge Wein 20 × 27 meter, ifølge DFB ca. 25 × 20 meter (i 2:2 for de yngste ca. 16 × 20 meter). På en fuld 11:11-bane er der plads til mere end otte Funino-baner.

I Danmark er Funino ikke en af DBU’s spilleformer. Børnefodbolden spilles i stævneform, og de yngste, U7 og yngre, spiller 3:3 uden resultater. Funino-idéerne, altså små hold, mange boldberøringer og ingen målmand, ligger tæt på. Opsætningen med fire minimål og skudzone er derimod Weins og DFB’s model: Den bruger du som træningsform, og til stævnerne gælder lokalunionens regler.

Jugendordnung skriver »3gg3« og »4 Mini-Tore« (4 minimål). I klubhverdagen og i DFB’s træningsmateriale (Trainingsphilosophie Deutschland, Trainingsdialog) hedder formen Funino. I selve regelteksterne forekommer ordet ikke, og dfb.de skriver, at »Funino« kun er en lille del af den nye børnefodbold. Vi bruger de to betegnelser synonymt i denne artikel. Bindende er Jugendordnung (Anhang IV, Teil 1, version 21. august 2026); DFB’s guide (version 5. marts 2026) forklarer gennemførelsen. Det metodiske fundament lagde Wein i Spielintelligenz im Fußball.

Navnet FUNiño fandt Wein selv på: af engelsk fun og spansk niño (barn). I Tyskland foreslog Matthias Lochmann (universitetet i Erlangen) i 2015 under begrebet Wettkampfsystem 4.0 en lignende model (Lochmann 2015, se kilderne). Om DFB har bygget på den i sin reform, dokumenterer ingen af de anvendte kilder.

Sådan adskiller forbundene sig

Samme grundprincip, to regelsæt. Har du set begreberne blandet sammen i medierne, står det her, hvad der er forskelligt, og hvad der er ens.

Tre konsekvenser for dig som træner i Danmark. For det første: Til stævner i lokalunionens regi gælder DBU’s spilleformer, ikke det tyske eller det engelske regelsæt. Både firemålsvarianten og FA-varianten med ét mål pr. side og halvbanereglen er træningsformer, du selv vælger. For det andet: Ved forældrenes afstand nævner Jugendordnung 3 meter, oversigtssiderne i DFB’s guide 15 meter, og mange klubber sætter 15; FA har skrevet en 3-meters respect line ned. For det tredje: Pitch facilitators og high five stammer fra FA; sten-saks-papir kender også DFB’s guide.

Funino uden for Tyskland

Én ting, der ofte forsvinder i debatten om den tyske reform: Tyskland gik ikke forrest med de bindende spilleformer fra 2024/25, men sluttede sig til en international linje. Sådan ser det ud i en række forbund:

Tre konsekvenser for træningshverdagen: For det første er Funino ikke et tysk særeksperiment, men en international linje, og i Danmark er det DBU’s 3:3 for U7 og yngre, der ligger tættest på idéen. For det andet er selve firemålsopsætningen en tysk særegenhed. England går over til 3:3 med kun to mål, og USA spiller 4:4. For det tredje er festivallogikken (flere korte kampe samme dag, uden tabel, med rotation) den internationalt etablerede arrangementsform for Funino-lignende formater, og den ligner stævneformen og fodboldfestivalerne i dansk børnefodbold. Mere om spilleformerne i det store billede står i guiden til spilleformer i børne- og ungdomsfodbold 2026.

Hvorfor fire mål træner spilintelligensen

Wein formulerede det selv sådan: »Fordi hvert hold kan få succes i to mål, der står adskilt fra hinanden, trænes børnenes opfattelsesevne, deres forståelse af en spilsituation, deres taktiske tænkning og adfærd samt deres fantasi og kreativitet.« Memmert har beskrevet seks basistaktikker, der går på tværs af boldspillene: styre mod målet, føre bolden tættere på målet, sammenspil, udnytte huller, komme uden om modstanderens forhindring og spille sig til overtal. Min læsning: I 11:11 er kun en del af disse taktikker aktive i hver aktion; i 3:3 på fire mål er alle seks i spil hele tiden.

Konkret betyder det, at en otteårig i en Funino-kamp sandsynligvis får den samme læsebeslutning flere gange i løbet af to minutter: Hvilket af de to mål på den anden side er dårligst forsvaret lige nu? Skal jeg aflevere eller gå selv? Hvor bevæger min medspiller sig hen? I det klassiske syv mod syv med ét centralt mål i hver ende får den samme spiller denne beslutning markant sjældnere. Det er en størrelsesorden, ikke en måling. Antallet af gentagelser er selve virkningsmekanismen.

Funino som konditionstræning

Spørgsmålet kommer i trænerteamet senest efter den tredje Funino-træning: »Skal de ikke også løbe ordentligt engang, uden bold?« Ifølge Schmoll (2020, der citerer Hoff m.fl. 2002) når småbanespil intensiteten af klassisk aerob intervaltræning: 90 til 95 procent af maksimalpulsen, med belastningsperioder på tre til fem minutter. Det svarer til rotationens varighed i 4:4 og 5:5: hvert tredje minut på fløjt. I 3:3 skifter DFB efter hvert mål.

Konsekvensen for ugeplanen: I børnefodbold har U10/U11 ikke brug for ekstra udholdenhedstræning uden bold. DFB siger ikke det, det er min vurdering. Funino i 4:4 eller 5:5 med tre minutters rotation er i sig selv konditionstræningen. Kolodziej sagde det kort og præcist på Internationaler Trainer-Kongress 2018: »Banestørrelse, antal spillere og spilletid er de belastningsparametre, du bruger til at opnå forskellige belastningsintensiteter.« Vil du have mere løb, vælger du en større bane; vil du have flere accelerationer og retningsskift, holder du banen lille.

En vigtig begrænsning hører med: Til ren sprinttræning egner formatet sig dårligere. Ifølge Gualtieri (2025) ligger distancen i 4:4 på 39 × 39 meter i høj fart på kun 2,7 meter pr. minut mod 8,4 meter pr. minut i en officiel 11:11-kamp. Vil du give U10/U11 ægte sprintstimuli, kombinerer du Funino med korte sprintstafetter i starten af træningen. For U9 og yngre er det alligevel ikke et tema.

Bane og udstyr på 2 minutter

Pr. Funino-bane skal du bruge:

• Fire minimål, hvert 2 meter bredt og 1 meter højt (Weins originalmål). DFB tillader minimål på højst 2,0 × 1,2 meter. Småmål (5 × 2 meter) findes i F og E, helst med reduceret højde på 1,65 meter.
• Otte kegler til at markere 6-meters skudzonen foran hvert mål. Skudzonen gælder på minimål (G i 3:3, F fra 3:3). I 2:2 for de yngste falder den bort; der tæller mål fra midterlinjen, og på småmål ligeså.
• Én kampbold pr. hold plus en reservebold ved sidelinjen. Hvilken boldstørrelse der passer til hvilken alder, viser oversigten lige herunder.
• Overtrækstrøjer i to tydeligt forskellige farver. Til seks- og syvårige fungerer kontrastrige farvepar (f.eks. pink/sort eller gul/blå) bedre end det klassiske rød/blå.

Boldstørrelser i børne- og ungdomsfodbold:

Tabellen viser, hvad det tyske og det engelske forbund angiver, som pejlemærke og ikke som dansk norm. Hvilken størrelse der gælder til dine stævner, tjekker du hos din lokalunion.

Til Funino indendørs er en let bold i størrelse 3, der ikke springer for meget, ideel. FA’s FutureFit-krav til 3:3 i England siger udtrykkeligt »Size 3 (psi 5)«. Den største forskel mellem de to forbund ligger ved U10/U11: FA holder fast i størrelse 3, fordi 7:7 spilles et år længere, mens DFB allerede fra U10 skifter til størrelse 4.

Har du ikke minimål, bygger du dem af kegler eller stænger. Wein skriver om det: »Skulle målenes placering ændre sig under kampen, dømmer dommeren også mål, når bolden efter hans vurdering har passeret linjen dér, hvor målet oprindeligt stod.« Det tager stresset ud af materielmanglen.

En pragmatisk justeringsskrue i træningshverdagen: Med banestørrelsen styrer du belastningen. En bane på 20 × 27 meter (Wein) eller ca. 25 × 20 meter (DFB) giver middel intensitet med gode krav til at læse spillet. En større giver mere løb og passer godt i anden halvdel af sæsonen, når børnene er i bedre form; en mindre, f.eks. ca. 16 × 20 meter som i 2:2 for de yngste, giver mange accelerationer og mange boldberøringer pr. minut. At flytte keglerne tager et minut. Til sammenligning angiver DBU Sjælland for 5:5 en bane på 40 × 30 meter, altså større end alt dette.

Skal klubben selv holde stævne: Planlæg med mindst fire ugers forberedelse før det første stævne i det nye format. Bestil minimål, afklar markeringen af skudzonerne, brief dommerhjælperne, og indkald til et forældremøde, hvor du forklarer formen. Mere om logistikken på stævnedagen står i guiden til at arrangere et indendørsstævne.

Funinos trinmodel fra U6 til U11

Funino er ikke ét enkelt format, men en trinmodel: Jugendordnung (Anhang IV, Teil 1) og DFB’s guide (version 5. marts 2026) tillader flere former pr. aldersgruppe. Ved rotationen modsiger de hinanden (stjerne): Jugendordnung nævner for G og F »efter hvert mål eller efter højst 2 minutter« og 3 minutter kun for E-festivaler, guiden 3 minutter også for F i 4:4 og 5:5. Spørg din union, hvad der gælder. Skemaet fungerer også godt som træningsplan i Danmark:

Tre regeltræk gælder gennemgående i den tyske model. For det første har reformen fra U8/U9 en udligningsmekanisme (»Ved tre måls forskel kan det bagudliggende hold sætte en ekstra spiller ind, indtil der er lige igen«). For det andet spilles der i turneringsform med op- og nedrykning mellem banerne: Efter hver runde går vinderholdet én bane videre og taberholdet én bane tilbage. For det tredje: »Beslutningerne under kampen skal så vidt muligt træffes af børnene selv. Trænerne og lederne fungerer som fælles kampledere og griber kun ind i spillet efter behov« (DFB’s guide, s. 8).

De tre træk stammer fra den tyske reform. Hos DBU er det spilleformen, der følger alderen: 3:3 for U7 og yngre, 5:5 for U8–U10 og 8:8 fra U11/12. Udligning, banerotation og rotationsudskiftninger er justeringer, du selv tager med ind i træningen. Det sidste citat er efter min vurdering den vigtigste coachinginstruks i hele reformen, og Jugendordnungs fair play-regler siger det samme; den virker lige så godt på en dansk træningsbane.

U7 og yngre: 2:2 og 3:3

Det vigtigste pædagogiske skridt i denne alder er at komme væk fra »klumpfodbolden«. En seksårig ser bolden, hele sværmen løber mod bolden, én skyder, alle løber efter. Netop den refleks piller 2:2-varianten fra hinanden. Med kun to spillere pr. hold og fire minimål opstår der nødvendigvis en arbejdsdeling: Én går mod bolden, én holder sig fri. Sender du begge mod bolden, er målet væk med det samme. Læringskurven i de første tre træninger er imponerende, fordi opgaven er så klar.

DFB’s guide (s. 8) giver disse rammer for 2:2-varianten, som du kan bruge direkte i træningen: spilletid 5 × 5 til 7 × 7 minutter, tre minutters pause mellem omgangene, ingen målmand, mål tæller først fra midterlinjen. Et hold består af to markspillere plus én reserve; efter hvert mål skifter begge hold én spiller ud i fast rækkefølge. Rotationen giver retfærdige spilletider; guiden nævner som mål mindst 75 procent spilletid pr. barn og anbefaler fra to reserver pr. hold en ekstra bane. Den hyppigste forældreklage (»mit barn får for lidt spilletid«) mister dermed sit grundlag. Det er en tysk regel: Til danske stævner gælder lokalunionens regler, og til træning er rotationen din opgave.

Fra anden halvdel af sæsonen, eller når de ældste U7-spillere er klar til det, betaler det sig at skifte til 3:3. Den er mere krævende, fordi tre spillere gør ægte trekantskommunikation mulig. Wein begrunder det sådan i Spielintelligenz im Fußball: »Trekantsformationen giver god kommunikation og godt samarbejde både i angreb og i forsvar.« Skudzonen (6 meter fra målet) indføres, og spilletiden stiger til 7 minutter pr. blok.

De vigtigste coachingpunkter for U7 og yngre:

• Stil spørgsmål, giv ikke ordrer. Løber et barn alene mod mål: »Hvor er din medspiller?« i stedet for »Du skal aflevere!«. Weins egen grundsætning: »I stedet for at give spillerne fisk bør du vise dem, hvordan man fanger dem.«
• Hold forældrene på afstand af banen. Jugendordnung kræver mindst 3 meter til den lille bane, mange klubber sætter 15 meter. Aftal i klubben, hvor forældrene står. Forældre ved sidelinjen overstyrer børnenes egen adfærd.
• Tag udskiftningsritualerne alvorligt. Hvem der går ind, og hvem der går ud, er bestemt på forhånd; ingen diskussion under kampen. Ellers forsvinder 60 sekunder ved hver udskiftning.

En faldgrube: Børn i denne alder mister hurtigt lysten i grundformen 3:3, hvis forsvaret skal bruge for lang tid på at vinde bolden. Hold øje med, om hver spiller skyder på mål mindst én gang i hver blok på 7 minutter. Hvis ikke: Gør banen mindre, eller indfør et krav (»alle tre skal have rørt bolden før skuddet«). Mere om det i kapitlet om varianter længere nede.

U8/U9: 3:3, 4:4 og 5:5

U8/U9 er den vigtigste læringskorridor i hele børnefodbolden. Wein viede otte- og niårige en hel del af sin bog: »Minifodbold på fire mål og dens mange varianter er for otte- og niårige en skræddersyet konkurrence, der opfylder alle deres ønsker og forventninger.« DFB-hæftet bekræfter det med tre tilladte spilleformer (3:3, 4:4, 5:5) og spilletider på 5 × 10 til 6 × 12 minutter pr. blok. I Danmark spiller denne aldersgruppe 5:5, og netop den form kan du bygge op i træningen via 3:3 og 4:4.

I træningshverdagen fungerer en klar sæsonprogression:

• Uge 1–8 (sensommer og efterår): 3:3 som hovedformat. Håndhæv skudzonen konsekvent, udskift efter hvert mål. Coachingen begrænses til to-tre spørgsmål pr. omgang. Mål: Hvert barn kender sine medspillere og kan slå en aflevering under pres.
• Uge 9–18 (vinter og forår): 4:4 som hovedformat, 3:3 som reserveplan, når der er få til træning. Eventuelt med målmand i det ene af de to småmål. Den fjerde markspiller åbner et nyt læringsniveau: Nu handler det om forskydning og dybde, ikke længere kun om bredde.
• Uge 19 til sæsonafslutning (forår): 5:5 som forberedelse til overgangen til U10/U11. Her fungerer varianten med fire minimål lige så godt som varianten med almindelige småmål og målmand.

I hovedfasen med 3:3 er to varianter usædvanligt nyttige. Den første er jokervarianten: En neutral spiller står på midterlinjen og spiller altid med det hold, der har bolden. Holdet med bolden har dermed hele tiden fire mod tre. Det træner at byde sig til og at udnytte huller, uden at et hold bliver frustreret, fordi det er strukturelt underlegent.

Den anden er afleveringskravsvarianten: Før hvert skud skal alle tre medspillere have rørt bolden. Varianten tvinger holdspil frem og løser den klassiske konflikt, hvor »kun den hurtigste spiller scorer alle målene«, som dukker op igen og igen i denne alder. Forældre elsker varianten, fordi også deres mindre gennemslagskraftige børn kommer til afslutning.

En faldgrube for U8/U9: Overgangen fra 3:3 til 4:4 er metodisk det sværeste spring. Med den fjerde spiller opstår der for første gang ægte holdtaktik, og det bliver for meget for mange otteårige. Min erfaring: Når holdet spiller 4:4, begrænser du coachingen til højst to klare adfærdspunkter pr. træning. »Når du ikke har bolden, går du et par skridt tilbage« er nok. Flere instrukser virker mod hensigten.

U10/U11: 5:5 og 7:7 med diamant

U10/U11 er overgangstrinnet. Indtil nu har formatet været rettet mod ren spilintelligens og boldberøringer; herfra kommer de første taktiske opgaver til: forskydning, dybde og opbygning over egen halvdel. Wein tog det med i Spielintelligenz im Fußball med 7:7-diamanten for 11- til 12-årige: »Der spilles 7:7, først uden og siden med offside: én målmand, én fri forsvarsspiller, tre midtbanespillere og to angribere. Hvert femte minut bytter alle spillere roller og pladser.«

DFB’s reformhæfte (version 5. marts 2026, s. 19–22) tillader flere formater for U10/U11: 4:4, 5:5 og 7:7. De fleste tyske regionalforbund bruger 5:5 som standardform, med 7:7 som udvidelse før U12/U13. I dansk børnefodbold findes der ikke 7:7: U10 spiller 5:5, og fra U11/12 spiller man 8:8. For dine U10-spillere er 5:5 altså kampformen, mens diamanten er en træningsform, der forbereder U11’erne på 8:8. I træningshverdagen fungerer en todeling godt: onsdag 5:5 som hovedform (flere varianter med minimål), fredag 7:7 med diamant som forberedelse til de større spilleformer.

I 5:5-varianten med minimål er den centrale læringsopgave, at anden række rykker op. Med fem spillere opstår der nødvendigvis en fordeling foran, i midten og bagtil. Træner du det ikke, har du fem spillere på én linje omkring bolden, det gamle mønster fra de yngste årgange. Coachingpunkt: »Når din medspiller foran har bolden, følger du et skridt efter. Når din medspiller bagved har bolden, går du fremad.« Denne ene regel ændrer spillet mere end nogen taktisk forklaring.

7:7 med diamant er det første systematiske skridt mod klassisk holdspil. Wein tænkte opstillingen 1-1-3-2 (målmand, fri forsvarsspiller, tre på midtbanen, to angribere) som en bro, fordi den har spillere nok til at fordele alle opgaver, men få nok til, at hvert barn er direkte involveret i flere aktioner i hver kamp. Jeg lader positionerne skifte hvert femte minut, som Wein beskriver; ellers ender de hurtigste spillere fast i angrebet og de mest generte fast i målet.

Et pragmatisk spørgsmål til dig, der træner U10/U11: Kan det betale sig at køre 7:7-blokken, når der kun er 12 børn til træning? Det ærlige svar: Med tolv børn bliver du ved 5:5 med udskiftninger. 7:7 fungerer fra 16 børn og opefter. Ellers sidder for meget spilletid på bænken. Til driblingsopgaver i denne alder er guiden til driblingsøvelser for U9 til U11 det naturlige næste skridt.

Funino-varianter til hoveddelen af træningen

Tre varianter, der bør stå i enhver Funino-træners repertoire. De kan bruges uafhængigt af aldersformatet; grundgeometrien i 3:3 bliver stående, kun én regel ændres.

Zonevarianten. Banen deles i to halvdele af en ekstra linje (parallelt med langsiden). Hvert hold skal have mindst én spiller i hver zone. Varianten piller bisværmsrefleksen strukturelt fra hinanden og træner positionsforståelse. Den fungerer fra de stærke U8/U9-hold og i U10/U11 bruger jeg den altid.

Indendørsvarianten. Hallbane på 15 × 20 meter, minimålene erstattet af linjemål, og banderne tæller som medspiller (aflevering mod banden og modtagelse igen er tilladt). For hallen henviser Jugendordnung til Futsal-Ordnung; denne indendørsvariant er et forslag fra praksis, og i Tyskland spiller de fleste klubber med de yngste årgange udelukkende indendørs et halvt år. Bandespillet er metodisk værdifuldt, fordi det tvinger en ekstra afleveringsmulighed frem: Et barn, der desperat prøver at drible sig igennem, lærer meget hurtigt, at banden også er en medspiller.

Afslutningsvarianten. Én angriber med bold i midten, fire forsvarere: én til hvert minimål. To af dem er »aktive« og står lige foran deres eget mål, de to andre er »passive« og står tydeligt tilbage bag deres. Angriberen skal se, hvilke to mål der er åbne, og afslutte på et af dem. En opgave på 30 sekunder, som du kan bygge ind i aktiveringsdelen af træningen. Wein kalder i Spielintelligenz im Fußball denne variant nøgleøvelsen til at træne valget af mål.

En ærlig bemærkning: Der findes to Funino-varianter på nettet, som vi bevidst udelader i denne guide. »Funino med point efter målposition« (mål i de svære mål tæller dobbelt) gør spilintelligens til en matematikopgave og bliver for meget for U9 og yngre. »Funino med konstant skiftende regler« (træneren ændrer en regel hvert andet minut) er spændende som metodedemonstration på trænerkurser, men i klubhverdagen er det ekstra coachingarbejde uden synlig læringsgevinst. Mere er ikke altid bedre.

Fem typiske trænerfejl

Fejl 1: At rette i stedet for at lade dem spille. Stopper du spillet hvert tredje minut for at rette en spiller, kommer der aldrig flow i træningen. Wein skriver om det: »En træner, der hele tiden retter i disse faser, forstyrrer kun denne lærings- og udviklingsproces og sætter desuden børnene under unødigt præstationspres.« Børn lærer spilleformer gennem gentagelse og egen erfaring, ikke gennem forklaring. Lad det køre. Spørg i pausen, hvad de selv har lagt mærke til.

Fejl 2: At coache efter sejr i stedet for læring. Funino er et festivalformat uden tabel, og i dansk børnefodbold vises stillinger ikke til og med U12. Tænker du alligevel »i dag skal vi vinde«, sætter du holdet sammen, så de to stærkeste spillere får flest aktioner, og skader dermed de fire andre. Weins advarsel: »Desværre er det på næsten alle fodboldbaner, selv hos de mindste, stadig sejren og ikke spillet, der står i centrum.«

Fejl 3: For lille bane. Wein advarede udtrykkeligt: »Mange trænere har en tendens til at vælge små eller for trange spillerum til små børn.« DFB angiver for 3:3 ca. 25 × 20 meter; din bane bør ikke være mindre. Er banen for lille, bliver det til en klump, og den pædagogiske effekt forsvinder. En Funino-bane skal hellere være lidt for stor end for lille.

Fejl 4: Ikke at informere forældrene. Forældre, der ikke er informeret, står ved sidelinjen og råber instrukser ind. Deres børn lytter så ikke længere til deres egen opfattelse, men til mor eller far. Jugendordnung kræver mindst 3 meters afstand til den lille bane, oversigtssiderne i DFB’s guide nævner 15 meter; jeg beder om 15. I Danmark aftaler I selv i klubben, hvor forældrene står. Tre minutters forklaring på forældremødet er nok. Mere om det i næste kapitel.

Fejl 5: At sjuske med udskiftningsritualerne. Skifter I efter hvert mål, skal rækkefølgen ligge fast. Ellers opstår der en diskussion ved hver udskiftning, og 7 minutters spilletid skrumper til 5. Tip: et lamineret kort med udskiftningsrækkefølgen på clipboardet, ny rækkefølge hver træning, ingen diskussion under kampen. Den tyske guide foreskriver rotation i fast rækkefølge for begge hold; herhjemme er det dit eget ansvar, og det gør det kun vigtigere.

Hvad forældre skal vide om Funino

De fem hyppigste indvendinger fra forældre, i den rækkefølge de typisk dukker op på et forældremøde:

1. »Hvorfor ingen tabel? Mit barn vil jo gerne vinde!« Det er ikke kun dit valg: DBU’s holdning er, at resultatformidling og tabeller ikke hører hjemme i børnefodbolden før U13, og lokalunionerne viser derfor hverken resultater eller stillinger til og med U12. Fra U8 bliver resultaterne ganske vist registreret, men de vises ikke. Begrundelsen er, at det vigtigste læringsmål i barnealderen ikke er sejr, men opfattelsesevne og succesoplevelser for alle. Wein skriver: »Desværre er det på næsten alle fodboldbaner, selv hos de mindste, stadig sejren og ikke spillet, der står i centrum.« Forældre forstår argumentet efter én forklaring, så snart de ser, at i små hold på fire mål kommer efter min vurdering flere børn til afslutning end kun det ene angrebstalent.

2. »Hvorfor fire mål? Det er jo ikke rigtig fodbold.« De fire mål tvinger hvert barn til hele tiden at læse spilsituationen: Hvilket mål er dårligst forsvaret lige nu? Det krav til opfattelsen er hele det didaktiske fundament i formatet. I det klassiske spil på to mål er det nok at løbe i én retning. I spillet på fire mål skal man tænke.

3. »Hvor er målmanden? Mit barn kan jo ikke stå på mål.« I G-junior og i 3:3 for F-junior spiller børnene i den tyske reform uden målmand; fra 4:4 i F er en målmand mulig, og ifølge DFB står målmænd regelmæssigt i spillet fra E, først da giver specifik træning mening. Hvordan det er ved jeres stævner, står i lokalunionens regler. Har klubben brug for en specialiseret målmand: Træn det fra U10/U11, ikke før.

4. »Mit barn er for svagt til Funino, det går under.« Det modsatte er min forventning. Wein understreger i Spielintelligenz im Fußball: »Alle, også den svageste spiller, er vigtige.« I 3:3 står der kun seks børn på banen, svagere børn kommer tydeligt oftere til bolden end i 7:7. Den, der ikke kan følge med, fordi boldberøringerne mangler, får i Funino netop de boldberøringer.

5. »Hvorfor skal de skifte efter hvert mål?« Rotationen efter hvert mål (U7 og yngre) eller hvert tredje minut på fløjt (4:4 og 5:5 fra U8) sørger for retfærdige spilletider; guiden nævner som mål mindst 75 procent spilletid pr. barn. I Tyskland er reglen en del af reformens festivallogik; herhjemme er den din egen. Den, der lige nu ikke spiller så godt, sidder dermed ikke længere ude end de andre. Forældre, der før syntes, at deres barn fik for lidt spilletid, bliver typisk formatets største fortalere.

Mailskabelon til forældremødet

Har du brug for en skabelon, er her én, der fungerer i klubhverdagen. Tilpas den til klub og hold, og send den én gang før sæsonstart på mail eller i forældregruppen:

Kære forældre

I denne sæson spiller vi meget 3 mod 3 på fire minimål til træning,
bedre kendt som Funino. Formen ligger tæt på den 3:3, som U7 og
yngre spiller til stævnerne. Tre ting er anderledes, end mange
forventer:

1. Ingen tabel og ingen kåring af vindere. I dansk børnefodbold vises
   hverken resultater eller stillinger til og med U12. Holdene
   spiller flere korte kampe, hvor vinderen rykker én bane op og
   taberen én ned, så omtrent lige stærke hold møder hinanden. Til
   sidst får alle et lille diplom.

2. Flere boldaktioner. Med tre børn pr. hold kommer hvert barn oftere
   til bolden end i spil med flere spillere på banen. Det er
   forbundenes erklærede mål.

3. Rotation: Efter hvert mål (3:3) eller hvert tredje minut (4:4 og
   5:5) skifter hvert hold én spiller ud. Så får alle børn
   retfærdige spilletider.
   Rækkefølgen ligger fast inden kampen.

Det, vi ønsker os langs banen: god afstand til sidelinjen, ingen
coachingråb fra siden og ingen vurdering af enkelte spillere, så
børnene kan høre det. Har I spørgsmål, så tag fat i mig efter
træningen, så tager jeg mig tid.

Tak for jeres opbakning.

Sportslig hilsen
[Navn]

En sidste bemærkning: Forældre, der er skeptiske over for Funino, bliver som regel Funino-fans, så snart de har set deres eget barn spille første gang. Virkningen af formatet ser man, når man ikke kommenterer det.

Arranger dit eget Funino-stævne

Vil du arrangere en Funino-dag i klubben, skal du bruge tre ting: en hal eller en stor bane med plads til tre til fire parallelle Funino-baner, fire minimål pr. bane (i nødstilfælde kegler) og en klar rotationsplan. DFB’s guide beskriver festivalformen: »Der spilles i turneringsform med op- og nedrykning mellem banerne. [...] Efter hver runde går vinderholdet én bane videre, taberholdet én bane tilbage.« Inviterer I hold fra andre klubber, registrerer klubben stævnet i DBU’s KlubOffice.

En typisk Funino-dag for U8/U9 har seks til syv runder à 7 til 10 minutter, tre minutters pause mellem runderne og til sidst et lille diplom til hvert barn (ingen førsteplads, ingen sidsteplads). Seks til otte hold kan uden problemer spille på tre til fire parallelle baner. Trænerne er kampledere, ikke coaches. Forældrene holder god afstand til banen. Forplejning pr. barn: en banan, en halv liter vand og en müslibar. Det rækker til tre timer.

Hele logistikken fra materielplan og dommerbriefing til mailskabelonen til forældrene står i guiden til at arrangere et indendørsstævne på en uge. Vil du sætte dit eget Funino-stævne op uden at fare vild i Excel-ark, er det nemmest at bruge et værktøj som AreaCopa, der laver rotationsplanen og kampprogrammet automatisk.

Funino er også den naturlige hoveddel efter en opvarmning uden meget udstyr. Mere om det i guiden til 15 minutters opvarmning uden udstyr, som passer lige godt til U7 og yngre som til U10/U11.

Øvelseskort til download

To pdf-filer til print, som du tager med på træningsbanen. Tjeklisten er den ensidede hurtigreference med punkter til opsætningen og alle otte varianter som korte lister med coachingpunkter. God, når du allerede kender Funino og bare har brug for en huskeseddel.

Arbejdsbogen er versionen på tolv sider med et banediagram pr. kort. Ét kort pr. side, diagrammet i midten og nummererede coachingpunkter nedenunder. Sæt den fast på clipboardet, så har du opstilling og løbeveje foran dig, når du forklarer.

Kilder

Primærkilder Wein (FUNiño-metodikken)

• Wein, Horst (2011). Spielintelligenz im Fußball — kindgemäß trainieren. 4. reviderede og udvidede udgave. Aachen: Meyer & Meyer.
• Wein, Horst (2006). »Mehr Spielintelligenz!« I: fußballtraining 5+6/2006, s. 56–62.

Dansk grundlag, til sammenligning

• DBU Fyn: spilleformer efter alder – 3:3 (U7 og yngre, i stævneform uden resultater), 5:5 (U8–U10), 8:8 (U11/12 og U13), 11:11 (fra U13 i ligaerne).
• DBU Sjælland: supplerende regler for børnefodbold, 5:5 – bane 40 × 30 m, mål 1,5 × 3 m, 2 × 7 minutter, højst 80 minutter pr. dag.
• DBU: holdningen om, at resultatformidling og tabeller ikke hører hjemme i børnefodbolden før U13.

Tysk regelsæt (DFB, bindende siden 2024/25)

• Deutscher Fußball-Bund (version 21. august 2026). Jugendordnung, § 8, § 8a og Anhang IV, Teil 1: Regelungen zum kindgerechten Fußball (G-, F- und E-Junioren). Kilde til spilleformer, målstørrelse, boldstørrelse, banestørrelse, spilletid, rotation og fair play-regler (tilskuerafstand mindst 3 meter).
• Deutscher Fußball-Bund (version 5. marts 2026). Leitfaden Kinderfußball: Neue Wettbewerbsformen in den Altersklassen U6 bis U11, Kinderfußball: Spielformen in G-, F- und E-Jugend og Kinderfußball: Irrtümer. Kilde til spilleformernes forløb, rotationen, varianten ved tre måls forskel og placeringen af Funino.
• Deutscher Fußball-Bund (2024). Trainingsphilosophie Deutschland og DFB-Trainingsdialog 4: Geschwitzt – Gelacht – Gelernt. Kilde til Funino som DFB’s træningsform.

Idrætsvidenskabelig dokumentation (spilintelligens, kondition, belastning)

• Memmert, Daniel (2011). Vermittlung von Spielfähigkeit.
• Schmoll, Simon (2020). Athletiktraining im Nachwuchsfußball. Specialeafhandling, universitetet i Potsdam. (citerer Hoff, Wisloff, Engen, Kemi & Helgerud 2002 om maksimalpulstærsklen i småbanespil.)
• Gualtieri, Antonio (2025). High-Speed Running and Sprinting in Football. Ph.d.-afhandling. (citerer Dalen et al. 2019 og Casamichana, Bradley & Castellano 2018 om belastningsstyring i småbanespil.)

Lochmann / universitetet i Erlangen (Wettkampfsystem 4.0)

• Akdag, Murat; Poimann, Dino; Czyz, Titus; Lochmann, Matthias (2016a). The Impact of Competition Mode and Coaching on Physical Load in Youth Football. I: 6. Internationale Teaching Games for Understanding Konferenz × 10. dvs-Sportspiel-Symposium 2016, Köln. Hamburg: Feldhaus Czwalina, bd. 258, s. 179.
• Akdag, Murat; Poimann, Dino; Czyz, Titus; Lochmann, Matthias (2016b). The Impact of Competition Mode and Coaching on the Amount of Actions in Youth Football. Samme bind, s. 178.
• Lochmann, Matthias (2015). Wettkampfsystem 4.0 — Strukturinnovationen zur nachhaltigen Sicherung der internationalen Wettbewerbsfähigkeit des deutschen Fußballs. Årsmøde i dvs-kommissionen for fodbold 2015, Erlangen.

Trænerkongres

• Kolodziej, Christian (2018). Integriertes vs. isoliertes Athletiktraining im Leistungsfußball. Samme konferencebind, s. 34–36.

Internationale forbund (status 2025/26)

• The Football Association (2025). FutureFit — Updates to grassroots youth football in England. London: The FA. Indføres 2026/27.
• US Soccer (2017). Player Development Initiatives. Small-sided standards siden august 2017.

Branchedata (små spilleformer, boldberøringer)

• FRANdata (2024). Small-Sided Soccer: Final Updated Report. Branchemåling af boldberøringer i 4:4 mod 11:11.