Indkast i fodbold: regler, fejl og træning

Reglerne for indkast i fodbold fylder en halv side, og alligevel er indkastet den igangsættelse, der oftest udføres forkert og sjældnest bliver dømt. Grunden ligger i selve konstruktionen af reglen: Den interesserer sig ikke for, hvordan spilleren kommer hen til bolden, men udelukkende for en enkelt brøkdel af et sekund.

Lov 15 binder alt til ét enkelt øjeblik

Den afgørende sætning i regelteksten lyder: »Ved et indkast skal den kastende spiller stå og vende ansigtet mod banen, røre sidelinjen eller jorden uden for sidelinjen med en del af hver fod og kaste bolden med begge hænder bagfra over hovedet fra det sted, hvor bolden forlod banen.«

Fire betingelser, og alle fire bliver prøvet på samme tidspunkt. En spiller må tage ti meters tilløb, dreje rundt, holde bolden i luften. Så længe ansigt, fødder, hænder og sted passer i det øjeblik, bolden slippes, er indkastet korrekt. Omvendt hjælper den flotteste udgangsstilling ikke, hvis spilleren letter fra jorden under kastet.

Dertil kommer en femte betingelse, som først træder i kraft efter kastet: Bolden er i spil, så snart den er inde på banen. Rører den jorden inden da, tages indkastet om, af det samme hold og fra det samme sted. Det er ikke en straf, men en gentagelse.

Det skal kasteren opfylde i kasteøjeblikket

Stilling og retning. Kasteren står og vender ansigtet mod banen. At »stå« udelukker at knæle og at sidde, men ikke en foroverbøjet holdning. Kravet til retningen er mere rummeligt, end mange trænere tror: Kroppen skal vende mod banen, ikke præcist mod kasteretningen.

Fodkontakt. En del af hver fod rører sidelinjen eller jorden uden for den. Altså begge fødder, og med kontakt til jorden. Formuleringen »en del« er vigtig: Det er nok, at tåspidsen rører linjen, hælen må gerne være i luften.

Håndstilling og kastebane. Begge hænder på bolden, og bolden kommer bagfra over hovedet. Det er en bevægelsesbane, ikke en slutposition. Et kast, der først begynder over issen, opfylder den ikke.

Sted. Der kastes ind fra det sted, hvor bolden forlod banen. Regelteksten nævner ingen tolerance. I praksis bliver en meter sjældent påtalt, og slet ikke i ungdomsfodbold, men reglen kender ikke det spillerum.

Det kan ikke ske ud af et indkast

Tre ting er udelukket, og alle tre betyder mere i praksis, end de lyder til.

Der kan ikke scores direkte på et indkast. Går bolden direkte i modstanderens mål, dømmes der målspark. Går den direkte i eget mål, får modstanderen hjørnespark. Begge retninger er reguleret, og det andet tilfælde er det, som næsten ingen tænker på.

Offside findes ikke ved direkte modtagelse. Lov 11 nævner udtrykkeligt målspark, indkast og hjørnespark som de tre situationer, hvor en spiller må modtage bolden direkte uden at være offside. For angrebsspillet er det en løftestang, som mange hold ikke bruger: En angriber må stå vilkårligt langt fremme ved et indkast.

Alle modstandere holder mindst to meters afstand til stedet på sidelinjen, hvor indkastet tages. Det er en pligt for modstanderen, ikke en bøn fra kasteren.

De fem fejl, der følger direkte af reglen

En bemærkning, som de færreste vejledninger om emnet skriver med: Der findes ingen holdbare tal for, hvilken indkastfejl der er den hyppigste. Hverken DBU, det tyske, engelske, spanske eller franske forbund offentliggør en sådan statistik. Forbund udgiver regeltekst og enkelttilfælde, ikke hyppigheder. Listen herunder er derfor udledt af regelteksten og sorteret i dens rækkefølge. Den siger, hvad der kan være forkert, ikke hvor ofte det sker.

1. Kastet med kroppen drejet væk. Kroppen vender ikke mod banen i kasteøjeblikket, som regel fordi spilleren drejer sig mod medspilleren i stedet for at kaste bolden derhen.
2. Foden løftet eller afsæt taget. Klassikeren ved lange indkast: Spilleren tager fart og løfter den ene eller begge fødder fra jorden. Så snart en fod er fri i kasteøjeblikket, er indkastet forkert.
3. Fra issen i stedet for bagfra over hovedet. Bolden starter foran eller over hovedet og beskriver ingen bane bagfra. Det franske dommerundervisningsblad fra UNAF peger netop på det som hovedårsagen til uregelmæssige indkast, men som en iagttagelse fra 2016 og ikke som en målt hyppighed.
4. Kastet med én hånd eller med ulige kraft. Den ene hånd fører, den anden ligger bare på. Formelt er begge hænder på bolden, kastet er alligevel til at anfægte.
5. Kastet ind ved siden af stedet. Spilleren tager et par meters terrængevinst med, som regel i retning af modstanderens mål.

Hvilken straf der følger på hvilken fejl

Sanktionerne fylder mindre end betingelserne, og de skelner mellem tre tilfælde.

Ikke korrekt udførelse. Ethvert brud på de fire betingelser fører til, at indkastet i stedet tages af en spiller fra modstanderholdet. Bolden skifter altså, der dømmes ikke frispark.

Kasterens anden berøring af bolden. Rører kasteren bolden igen, før en anden spiller har rørt den, dømmes der indirekte frispark. Sker den anden berøring med hånden, bliver det direkte frispark, og inde i eget straffesparksfelt straffespark. Undtagelsen: Var kasteren målmanden, bliver det ved det indirekte frispark.

Forstyrrelse fra modstanderen. Den, der på urimelig vis distraherer eller hindrer kasteren, og det tæller også at gå inden for de to meter, får en advarsel. Er indkastet allerede udført, dømmes der desuden indirekte frispark.

Fra hvilken aldersgruppe indkastet gælder

Træner du 5 mod 5 i Danmark, er indkastet ikke afskaffet. Det er bare ikke påbudt. DBU's »Spilleregler i børnefodbold«, opdateret september 2025, siger under §15 det samme for 3 mod 3 og for 5 mod 5: Igangsættelsen fra sidelinjen kan tages som indspark, inddribling eller indkast. Og en fodnote gør det utvetydigt, hvem valget tilhører: Det er den enkelte spiller, der beslutter, om det skal være indspark, inddribling eller indkast.

Den forskel er værd at holde fast i. Mange fremstillinger skriver, at indkastet i de mindste spilleformer er »erstattet af inddribling«. For Danmark er det forkert. Der bliver ikke sat noget i stedet for indkastet; kravet om at bruge hænderne bliver løftet, og tre igangsættelser stilles ved siden af hinanden. Valget ligger heller ikke hos træneren eller hos kamplederen, men hos den spiller, der står med bolden.

To betingelser gælder uanset hvad spilleren vælger: Bolden skal ligge stille inden igangsættelsen, og der kan ikke scores direkte på indspark eller indkast.

Ved 8 mod 8 skifter regelteksten tone. Der står under §15 kort og godt, at der laves et indkast jf. fodboldloven. Spilleformen dækker U11 og U12, og fra U13 er man i ungdomsfodbold, hvor fodboldloven gælder alligevel. Det er den eneste egentlige tærskel i det danske system, og den ligger i udførelsesmåden, ikke i afstanden.

Spilleformen, ikke fødselsåret, afgør altså hvad der gælder. I Danmark følger de to hinanden tæt: 3 mod 3 spilles af U5 til U7 på 13 x 21 meter uden målmand, 5 mod 5 af U8 til U10 på 30 x 40 meter, og 8 mod 8 af U11 og U12 på 52,5 x 68 meter. I ungdomsrækkerne fortsætter 8 mod 8: U13 spiller udelukkende 8 mod 8, U14 og U15 enten 8 mod 8 eller 11 mod 11, og fra U16 kun 11 mod 11. Mere om rammerne bag står i vores overblik over spilleformerne i børne- og ungdomsfodbold.

Det, der springer i øjnene ved et kig over grænsen, er, at forbundene er enige om, at indkastet ikke er den rigtige igangsættelse for små børn. De er overhovedet ikke enige om, hvad der så følger af det.

Spændet er syv årgange, fra 8 år i Norge til reelt 15 i Holland. Mellem Norge og Danmark, to forbund der ellers ligger tæt op ad hinanden, er der tre år. Og forskellen er ikke kun et tal, for forbundene besvarer spørgsmålet »hvornår kastes der ind« på fire helt forskellige måder. Kun den første er overhovedet et årstal.

Den første: indkastet erstattes under en grænse. Sådan gør Norge, Sverige, Polen og Holland. Under grænsen sparker eller dribler barnet bolden ind, fra grænsen og opefter kastes der. Det er den model, de fleste trænere har i hovedet.

Den anden: indkastet er tilladt, men ikke påbudt. Sådan gør Danmark, Italien og Tjekkiet. Der er ingen skæringsdato, men en valgfrihed, der på et tidspunkt ophører. Danmark går længst af de tre, fordi valget udtrykkeligt ligger hos den enkelte spiller og ikke hos holdet.

Den tredje: indkastet gælder hele vejen ned. Sådan gør Portugal, hvor der ikke findes nogen grænse overhovedet, heller ikke i den yngste række, Petizes.

Den fjerde: der er ingen regel, fordi der ikke er noget under. I Tyrkiet er U11 den yngste turneringsform, forbundet overhovedet udbyder, i Kirgisistan U12. Spørgsmålet om en erstatning opstår der aldrig.

Og en sidste påmindelse om, hvor lidt et enkelt forbundsdokument er værd alene: I England modsiger en vejledning på county-niveau den nationale håndbog. Det nationale dokument stryger indkastet for U7 til U10 uden undtagelse, county-udgaven tillader det udtrykkeligt ved U10. Dømmer eller træner du i England, læser du altså også dit eget distrikts dokument.

Tilløb, hop og flip: hvad er tilladt

Her betaler det sig, at Lov 15 kun regulerer ét tidspunkt. Af ordlyden følger umiddelbart:

Tilløb er tilladt. Reglen siger intet om vejen hen til bolden. En spiller må tage så langt tilløb, han eller hun vil.

Indkast med afsæt er ikke tilladt. Letter bare den ene fod fra jorden i det øjeblik, bolden slippes, mangler en af de fire betingelser, og indkastet går til modstanderen. Det er dér, lange indkast i ungdomsfodbold rutinemæssigt falder fra hinanden.

Flipindkastet er tilladt efter ordlyden, så længe spilleren i afleveringsøjeblikket har jord- eller linjekontakt med en del af hver fod, og bolden kommer med begge hænder bagfra over hovedet. Den, der behersker bevægelsen rent, opfylder det.

Hvad et indkast statistisk giver

En gennemgang af 16.154 indkast fra en hel Premier League-sæson giver det klareste tal på området. 83 procent af indkastene førte til en vellykket første berøring hos eget hold, 54 procent til bevaret boldbesiddelse, og 8,8 procent endte i et afslutningsforsøg ud af den vundne boldbesiddelse.

Mere interessant end totalen er opdelingen efter kasteretning:

Et opfølgende studie på tværs af fem ligaer med 71.220 indkastforløb bekræfter mønsteret: bagud 92,13 procent bevaret boldbesiddelse, til siden 71,20 procent, fremad 49,75 procent. Det tilføjer en anden løftestang, som intet har med teknik at gøre: hurtighed. Indkast udført inden for fem sekunder nåede den første berøring i 94,4 procent af tilfældene, indkast efter mere end femten sekunder kun i 78,31 procent.

I praksis betyder det: Det lange indkast ind i feltet er den mest iøjnefaldende variant, men ikke den mest givtige. Den samme logik kender du fra varianterne til hjørnespark i ungdomsfodbold, hvor den korte udførelse også bliver undervurderet.

Sådan træner du indkastet

Teknik. De fem fejl fra fjerde afsnit giver rettelseslisten. To spillere kaster til hinanden over fem til otte meter, den tredje står ved siden af og tjekker i fast rækkefølge: retning, fødder, kastebane, hænder, sted. Efter ti kast byttes der. Værdien af øvelsen ligger ikke i kastet, men i observatørrollen, fordi den, der tjekker, skal anvende reglen i stedet for bare at høre den.

Længde. Her findes et holdbart tal. Et kontrolleret studie i det spanske fagtidsskrift Retos undersøgte i 2024 tohåndskast over hovedet med medicinbold over fire uger, med femten spillere i både forsøgs- og kontrolgruppe og en gennemsnitsalder omkring seksten år. Kastelængden ved indkast steg 8,2 procent, kastearmens vinkelhastighed knap 15 procent. Kontrolgruppen forbedrede sig ikke signifikant.

Forbeholdet er vigtigt: Studiet arbejder med sekstenårige. For yngre årgange er overførbarheden åben, og ekstra belastning hører under alle omstændigheder hjemme hos en træner, der kender den enkeltes robusthed.

Taktik. Af tallene i forrige afsnit følger et ubekvemt træningsfokus. Når bolde kastet bagud og til siden bliver i eget hold, og lange bolde fremad overvejende går tabt, så er den vigtigste træningsopgave ikke kastelængden, men medspilleren bag kasteren. To ting kan øves direkte: en pålidelig bevægelse tilbage mod kasteren, og femsekundersgrænsen, altså at tage bolden op og udføre kastet uden at vente på den perfekte løsning.

Omvendt gælder for det forsvarende hold anbefalingen fra Premier League-gennemgangen: pres højt og luk mulighederne bagud og til siden, så modstanderen kun har den lange bold fremad tilbage.

Vil du køre de ting igennem ordentligt over en hel stævnesæson, kræver det først og fremmest én ting: nok kampe, hvor situationerne opstår, og et kampprogram, der ikke bliver til i sidste øjeblik.

Kilder

Regelcitaterne stammer fra DBU's og IFAB's officielle udgave af fodboldloven for sæsonen 2025/2026. De danske spilleformer, valgfriheden i 3 mod 3 og 5 mod 5, afstandsreglen på 2 meter og passagerne om kamplederen stammer fra DBU, »Spilleregler i børnefodbold«, opdateret september 2025, suppleret med siderne hos DBU Jylland, DBU Sjælland, DBU Fyn og DBU Bornholm. De udenlandske aldersgrænser stammer fra de pågældende forbunds egne dokumenter for sæsonen 2025/26, spilanalysetallene fra Stone, Smith og Barry (International Journal of Sports Science and Coaching, 2021), Stone, Kubayi, Smith og North (International Journal of Performance Analysis in Sport, 2025) samt Casal med flere (PLOS ONE, 2023). Træningsstudiet er Syafii med flere, Retos 54 (2024).